Når et lille barn får en vaccine i det danske børnevaccineprogram, er barnet rask og fejler ingenting. Alligevel får det et lille stik, som godt kan give forbigående bivirkninger.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er der to gode grunde til, at man skal lade sit barn blive vaccineret: Vaccination beskytter barnet mod alvorlige sygdomme og er med til at forhindre smitte i at brede sig i samfundet.

Vacciner beskytter barnet

Vaccinationsprogrammet starter med en vaccine mod sygdommene difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib-infektion og pneumokoksygdom, når barnet er henholdsvis tre, fem og 12 måneder.

- Barnet får en kombination af vacciner samlet i én vaccineindsprøjtning. Når den skal gives tre gange, er det for, at barnets immunsystem bedre skal blive i stand til at bekæmpe sygdommene, hvis barnet senere i livet bliver udsat for smitte. Effekten er, at barnet bliver immunt, forklarer Hans Jørn Kolmos.

Senere tilbydes barnet vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde – den såkaldte MFR-vaccine – ved 15 måneder og igen som fireårig. Som femårig tilbydes barnet en revaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio og i 12-årsalderen tilbydes HPV-vaccination, som beskytter mod blandt andet livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter.

Livsfarlige sygdomme, vi næsten har glemt

Børnevaccineprogrammet blev startet i 1950’erne, og det har betydet, at sygdommene, der var almindelige dengang, ikke er så kendte i dag:

- I dag er mange af sygdommene sjældne i Danmark, og derfor er det ikke alle, der ved, hvor alvorlige de kan være. Men de her sygdomme kan altså være livsfarlige at få, understreger Hans Jørn Kolmos.

Han giver flere eksempler: Difteribakterien, der kan give betændelse i luftvejene og føre til kvælningsdød for små børn. Kighoste, der giver voldsomme og livstruende hosteanfald i ugevis. Hib-infektion, der kan medføre alvorlig hjernehindebetændelse, stivkrampe, der kan give dødelige kramper, og så den meget smitsomme mæslingesygdom, der kan føre til alvorlig hjernebetændelse.

Polio viser, hvorfor vaccination gør en forskel

Hans Jørn Kolmos holder en pause, da han når til polio:

- Polio er en forfærdelig sygdom, fordi den kan give kroniske lammelser. Da Danmark i 1952 blev ramt af en voldsom polioepidemi med flere tusind syge, fik mange så alvorlige lammelser, at de ikke kunne trække vejret selv. Læger, sygeplejersker og studerende arbejdede i døgndrift med at give kunstigt åndedræt for at holde patienterne i live, siger han.

For ham er polio en påmindelse om, hvor stor en forskel vaccination kan gøre:

- Vaccination er hovedårsagen til, at polio nu er udryddet i store dele af verden, inklusiv Danmark. I dag kan et barn takket være børnevaccineprogrammet vokse op uden at møde de frygtede sygdomme, og siden vaccinerne blev indført, er børnedødeligheden i Danmark faldet markant.

Skal vi stadig vaccinere, når sygdommene næsten er væk?

At sygdommene i dag er blevet sjældne, kan ifølge Hans Jørn Kolmos imidlertid være en udfordring for et vaccinationsprogram, fordi forældre kan have svært at vurdere risikoen ved ikke at vaccinere deres barn:

- Jeg forstår godt, at man som forældre spørger ”er det sikkert?”. Hvis man aldrig selv har oplevet polio eller difteri, kan det, at man skal stikke sit raske spædbarn, føles mere konkret end den sygdom, man beskytter det imod, siger han og anbefaler, at forældre spørger deres læge, hvis de er i tvivl om vaccineprogrammet:

- Bed om at få forklaret fordelene og ulemperne. Tal med lægen om dit barns konkrete situation. Man kan ikke slippe helt for bivirkninger, men det skal holdes op imod de alvorlige sygdomme, vaccinen beskytter imod.

Tillid er afgørende

I Danmark er der heldigvis stor opbakning til børnevaccineprogrammet. Over 95 pct. af alle danske børn får vaccinerne i deres første leveår. Ifølge Hans Jørn Kolmos er tillid en vigtig årsag til, at det danske vaccinationsprogram er velfungerende.

- Vi har et tillids-baseret samfund i Danmark, som vi skal passe utrolig godt på. Når det handler om vacciner, skal forældre blive ved med at spørge, og læger og eksperter skal lytte til kritik, oplyse, forklare og svare på spørgsmålene. Dialogen er vigtig, og man skal have tillid til, at eksperterne anbefaler det, der er bedst, og at de til gengæld er åbne og ærlige om både fordele og ulemper ved vaccination, understreger han.

Vi passer på hinanden 

Det bringer ham ind på den anden centrale fordel ved vacciner: at de gavner samfundet som helhed. Jo flere mennesker, der er vaccineret mod en sygdom, jo sværere får smitten ved at brede sig.

- Virus smitter i kæder fra den ene til den anden til den tredje. Men hvis virus møder en immun person, kan virus ikke komme videre. Så brydes smittekæden, siger han og uddyber:

- Man taler om flokimmunitet, når en tilstrækkelig stor del af befolkningen er immune over for smitte. Det betyder, at der kun er få personer, der bærer smitten videre, og at risikoen for, at smitten så når frem til den del af befolkningen, der ikke er immune, fx personer med nedsat immunforsvar eller ikke-vaccinerede personer, er meget lille.

Hvis ikke der er er flokimmunitet, kan virus cirkulere i befolkningen. Det har vi for nylig set med de mange udbrud af mæslinger i USA. I Danmark, hvor en stor del af befolkningen er vaccineret med MFR-vaccinen, er sygdommen sjælden.

- Vi kan nok aldrig udrydde mæslinger eller de andre sygdomme helt, og man kan fx støde på smitte i forbindelse med udlandsrejse. Derfor er børnevaccinerne fortsat vigtige, siger Hans Jørn Kolmos og afslutter:

- Det siger jeg ikke kun, fordi de beskytter det enkelte barn, men også fordi det handler om solidaritet. Børnevaccinerne er med til at skabe flokimmunitet i det samfund og det fællesskab, som barnet er en del af.