Små, smarte løsninger kan reparere store hjerteproblemer

I mange tilfælde behøver man hverken at åbne brystkassen eller være indlagt i ugevis for at reparere hjertet. Derimod kan man med remedier som strøm, varme og balloner behandle alvorlige hjerteproblemer og sende patienterne hjem samme dag.

Det gør man blandt andet på Kardiologisk Laboratorium på Odense Universitetshospital, hvor de døgnet rundt tager imod planlagte og akutte hjertepatienter. 

- Der er især to store kategorier, som vi behandler, og som man næsten kan kalde for folkesygdomme. Det er problemer med hjerterytmen og åreforkalkninger i kranspulsårerne, fortæller oversygeplejerske Christina Offersøy.

Brænder problemet væk

Hjerter, der banker eller springer et slag over, bruges tit til at beskrive mødet med den store kærlighed. Men hvis hjertets rytme hele tiden forstyrres, bliver det for meget af det gode. Det sker oftest i form af atrieflimren, som er en uregelmæssig hjerterytme, fortæller overlæge Armin Osmanagic:

- Det er en ubehagelig hjertebanken, hvor det føles, som om at hjertet galoperer og springer op. Det kan sammenlignes med følelsen, når man har presset sig selv fysisk og kan mærke, at pulsen dunker i brystet. Men her sker det også, når man er i hvile.

Mange danskere har en uregelmæssig hjerterytme, som i de fleste tilfælde ikke er nødvendig at behandle. Men i svære tilfælde er der behov for behandling både af hensyn til patientens ve og vel og for at undgå blodpropper, som er en risiko ved ubehandlet atrieflimren. 

Heldigvis kan et kateter levere varme præcis der, hvor rytmeforstyrrelsen opstår og hurtigt fjerne forstyrrelsen, fortæller Armin Osmanagic:

- Vi går ind gennem lysken og starter med at finde det sted i hjertet, hvor problemet opstår. Så kan vi med en lang ledning brænde området væk. Vi destruerer simpelthen kilden til problemet, så patienterne får et roligt hjerte med en normal hjerterytme. 

Et kærligt skub fra brystet

For andre er problemet ikke, at hjertet banker afsted, men derimod at hjertet ikke slår ofte nok, så man bliver svimmel og kan besvime. Her kan en pacemaker hjælpe hjertet med at holde tempoet oppe. 

Pacemakeren virker ved at indsætte små elektroder i hjertet, som sender målinger til en boks, som lægges ind under huden. Viser målingerne, at pulsen er for lav, bliver hjertet stimuleret med elektriske impulser til at slå hurtigere.

Ved farligere hjerterytmer, som har risiko for at udvikle sig til hjertestop, kan man få en hjertestarter, kaldet en ICD. Den virker ligesom en pacemaker, men giver hjertet et stød, når den opfanger en farlig hjerterytme. En funktion, som er altafgørende for patienterne: 

- Hvis man får en farlig hjerterytme, mister man bevidstheden. Hvis det ikke bliver behandlet, så er det jo et regulært hjertestop, og hvis du ikke får noget hjælp, så dør du. Men når man har en ICD, får man automatisk et stød, og så kan man faktisk tit selv gå derfra igen, fortæller hun.

Åbner op med balloner og hønsenet

Et andet problem i hjertet er forkalkninger i kranspulsårerne. Pulsårerne, som sørger for at forsyne hjertet med tilstrækkeligt blod, så det kan pumpe blod ud til resten af kroppen. Derfor er det et problem, når forkalkninger gør det svært for blodet at løbe igennem. 

Symptomerne er, at man kan blive forpustet og få hjertekramper, når musklerne ikke får den nødvendige ilt fra blodet. I værste fald kan det føre til hjertestop, hvis årene er helt stoppet til. 

Men en listig manøvre med en ballon kan hurtigt sørge for fri passage igennem pulsåren igen:

- Man fører et kateter med en slags ballon ind i forsnævringen og puster den op. På den måde sprænger man forsnævringen væk og fjerner blokeringen. For at sikre at pulsåren ikke klapper sammen igen, sætter vi en stent ind, som er sådan et lillebitte hønsenet, som holder åren åben, fortæller hun.

Udvikler sig hele tiden

Fælles for de forskellige behandlinger er, at de er skånsomme for patienterne. Selvom der er tale om reparationer af hjertet, foregår de fleste indgreb via lysken eller håndleddet og kræver kun lokalbedøvelse. Og så kommer langt de fleste patienter hjem samme dag med udsigten til et godt liv. 

De gavnlige effekter, som både kommer patienterne og sygehusenes ressourcer til gode, betyder, at området hele tiden udvikler sig:

- Udviklingen er bare galopperet derudaf. Både i forhold til hvad man kan rent teknisk og i forhold til udstyret. Det er virkelig bakket op af en stor industri, som hele tiden udvikler og gør det mere skånsomt. Det er egentlig det, der er det gode sammenspil her: at alting bliver mere skånsomt for patienterne, kræver mindre indlæggelse og mindre restitution, slutter Armin Osmanagic.