Mennesker lærer mennesker at blive mennesker. Ikke skærme.

De fleste forældre kan nok genkende situationen: Man siger til ungerne, at nu skal de slukke for telefonen eller lægge iPad’en væk, mens man selv to minutter efter lige skal svare på en vigtig invitation på Facebook fra den gamle gymnasieklasse…

- Det gamle ordsprog om at børn ikke gør, hvad vi siger, men hvad vi gør, gælder i dén grad, når det handler om skærmforbrug. Når vi voksne er meget på en skærm, så kopierer børnene det. De ting vi gør, indprenter sig hos vores børn, siger Beate Vesterskov, psykolog på Neurologisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Men hvorfor er det så vigtigt at sørge for, at særligt små børn i alderen 0-5 år ikke sidder ret længe foran en skærm?

Beate Vesterskov forklarer:

- Små børn bliver socialiseret og lærer at forstå og vise deres følelser ved, at deres forældre spejler dem, rummer dem og hjælper dem med at sætte ord på dét, de oplever.

- En toårig, som ikke kan få den trekantede figur til at passe ned i det firkantede hul i puttekassen, kan blive voldsomt frustreret, vred og ked af det over sådan en udfordring. Som voksen rummer man barnet ved at sige, ”jeg kan godt se, at du er vred. Skal vi prøve at gøre det sammen?”. Så lærer man barnet at blive i en leg og komme over noget, som er svært, forklarer Beate Vesterskov.

En skærm kan ikke lære dig at mærke dine følelser

De fleste spil og programmer er designet sådan, at vi hele tiden vil videre, opleve nyt og have mere. Det der er godt inde i iPad-verdenen og gør, at barnet bliver der - det er dét, som er skidt ude i den virkelige verden.

- Jo mindre børn er, jo vigtigere er det, at de grundlæggende sociale færdigheder er tillært uden for skærmen. En skærm kan ikke lære dig at mærke dine følelser. Det gør det svært at have gode relationer og giver problemer for barnet, når det senere har svært ved at vedblive i en leg i SFO’en, siger Beate Vesterskov.

At skærme er kommet for at blive er et vilkår, og Beate Vesterskov mener heller ikke, at forbud mod skærme er vejen frem. Hverken for børn, unge eller voksne.

Vi undervurderer vores skærmforbrug

I mange børnefamilier klarer man ulvetimen med en halv times Ramasjang på iPad’en. Men i mange daginstitutioner og SFO’er er Ipad også tilgængelig, og før man ved af det, har barnet måske for længst opbrugt den tid, som man synes er maksimum på en dag.

- Vi voksne underestimerer også, hvor meget tid vi bruger vores skærme. Det viser adskillige undersøgelser. Det handler jo ikke om, at man skal smide iPad’en ud eller tage på udflugt uden sin telefon. Men det er en god øvelse at registrere i en periode, hvor meget tid man egentlig bruger om dagen. Er det nødvendigt at være på fem sociale medier, eller er to rigeligt, spørger psykologen.