Dorthe leder efter svar i væv og celler
Rundt omkring på sygehusene arbejder mange mennesker skjult i kulissen for at kunne tilbyde den bedst mulige udredning og behandling til dig og din familie. I laboratorierne finder man eksempelvis kliniske akademikere, der har læst naturvidenskabelige fag på universitetet som fx fysik, molekylær biologi, biokemi og farmaci. Her kan du møde én af dem, Dorthe Ørnskov, der arbejder i Klinisk Patologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Hvorfor valgte du at blive klinisk akademiker?
Jeg er uddannet cand.scient. i bioteknologi fra Syddansk Universitet. Under min studietid mødte jeg nogle meget inspirerende personer, som fik vakt min interesse for molekylærbiologi og særligt kræftsygdomme, som jeg skrev ph.d.-afhandling om, og som også er dét, jeg arbejder med i dag. Så på en måde er det lidt tilfældigt, at jeg fandt ud af, at jeg skulle den vej.
Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Jeg analyserer og fortolker vævs- og celleprøver fra patienter. De data bidrager til, at patologerne kan stille en diagnose og/eller at lægerne kan give målrettet behandling af kræftsygdomme.
Jeg bruger bl.a. min tid på analyse af såkaldt HRD-status, der siger noget om prognosen hos kvinder med æggestokkekræft, og hvilken behandling der vil være mest gavnlig for dem.
Vi kan hele tiden forfine vores metoder, og derfor er jeg lige nu jeg i gang med at implementere en ny analysemetode til netop den type analyse. Det indebærer alt fra opsætning af prøverne i laboratoriet, data-flow og it-systemer, der skal tale sammen, så det er både komplekst og fagligt spændende.
Hver uge deltager jeg også i det, vi kalder et ”tumor board”, hvor mine kollegaer og jeg mødes med speciallæger for at drøfte særligt komplicerede prøvesvar og data. Det er typisk ved patienter, hvor alle behandlingsmuligheder er prøvet af. Her kan vi lave en udvidet analyse af patientens kræftvæv ved hjælp af en såkaldt helgenomsekventering, hvor alt DNA i cellerne analyseres for at se, om ”alle sten er vendt” i forhold til lige netop deres kræftsygdom, og om der er en sidste behandlingsmulighed.
Hvad er det bedste ved dit job?
Selvom jeg ikke har direkte kontakt med patienterne, er jeg meget bevidst om, at der sidder nogle i den anden ende og venter på et svar, som jeg bidrager til. Det giver en særlig drivkraft at være med til at gøre en forskel for andre. Jeg bliver hele tiden fagligt udfordret og har gode muligheder for at videreudvikle mig inden for mit felt, så vi kan tilbyde det bedste til patienterne.
Hvad er det sværeste i dit job?
Når jeg sidder med en analyse, som driller og tager længere tid end forventet. Det kan være frustrerende, fordi jeg ved, at det giver længere svartid til patienten, som venter på at få afklaring om sin sygdom.
Hvad er mest spændende ved at arbejde inden for dit område?
Det er detektivarbejdet. Når vi laver analyser, leder vi ofte efter nålen i høstakken. Jo bedre vi er til at lede efter det korrekte, desto bedre kan vi hjælpe patienterne med en målrettet behandling. Det betyder ikke, at vi altid laver de helt store og dyre analyser. Det er mindst lige så vigtigt, at vi kan finde og levere et hurtigt og præcist svar.
Derudover synes jeg, det er spændende at være med til at implementere nye diagnostik- og analysemetoder, så vi kan optimere vores analyser og dermed hjælpe patienterne med mere kompetente svar.
Kan du give et eksempel på en eller flere situationer, hvor du har oplevet dit job som meningsfuldt?
Situationer, hvor det handler om et sygt barn, gør altid et særligt indtryk. Det kan også være situationer, hvor vi er med til at afklare, om en patient har en given tumor. Det er generelt tilfredsstillende, når jeg ved, at jeg har sat en god analyse op, som giver et korrekt og brugbart svar til klinikerne, og som kan hjælpe patienterne.