Sørens tarmkræft blev opdaget i tide

Kort tid efter Søren Erdrup Hansen var fyldt 50 år, dumpede der en konvolut ind ad brevsprækken. Den indeholdt et tilbud om at deltage i en screening for tarmkræft. Sammen med invitationen lå udstyr til at tage og indsende en afføringsprøve.

For Søren krævede det ikke de store overvejelser om, hvorvidt han skulle deltage eller ej.

- For mig er det helt naturligt, at når der kommer sådan noget, så gør man det, man får besked på. Min tilgang til det var, at hvis jeg havde kræft, så skulle det opdages så hurtigt som muligt. For det er jo meget nemmere at behandle, hvis det bliver opdaget, mens det er i småtingsafdelingen.

Med til historien hører, at Sørens svigerfar nogle år tidligere havde fået konstateret tarmkræft ved at deltage i screeningsprogrammet.

- De fandt kræft, som de fjernede ved en operation, og to dage efter var han udskrevet igen. Så for mig var der ikke noget skrækscenarie i at gøre det. Det skulle bare gøres. Det er jo torskedumt ikke at gøre det.

Tatovering giver anledning til en snak

Det viste sig, at Søren var i samme situation som svigerfaren. Også Søren fik konstateret kræft i tarmen på baggrund af den indsendte afføringsprøve. I første omgang var lægerne dog i tvivl og bad ham sende en ekstra prøve.

- I den periode sad jeg en del med min kone i hånden, for det var ikke så fedt at vente på svaret, indrømmer Søren.

Det endte med, at Søren fik fjernet et stykke af sin tarm ved en kikkertoperation. Efter 3 år med kontrolbesøg blev han erklæret rask og valgte derefter at få tatoveret en cancerblomst på sin ene arm.

- Når folk spørger, hvorfor jeg har den tatovering, svarer jeg, at det er fordi, jeg har overlevet kræft. Og så fortæller jeg om screeningen og anbefaler alle, der gider høre på det, at de skal deltage i den, fortæller Søren.

- Det er naturligvis en træls venteperiode, indtil man får svaret på den indsendte prøve, men det er jo intet i sammenligning med den situation, man kan stå i, hvis man ender med at blive rigtig syg.