Budgetaftale 2026

Årets budgetaftale står på skuldrene af den mest omfattende reform af det danske sundhedsvæsen og regionernes rolle i over 20 år. En reform som skal styrke og ruste sundhedsvæsnet til fremtiden og rykke sundhedstilbuddene tættere på borgerne. 2026 markerer både afslutningen på den gamle struktur og begyndelsen på den nye struktur. Ikke bare for Region Syddanmark – men for hele det danske sundhedsvæsen. Med budgetaftalen for 2026 tager vi ansvar i en tid med historisk store forandringer, hvor nye strukturer, nye samarbejdsformer og nye forventninger præger landskabet.

Region Syddanmark står med et solidt udgangspunkt for at håndtere sundhedsreformens forandringer. Gennem flere år har vi arbejdet målrettet med at konsolidere økonomien, styrke medarbejdertrivslen og udvikle et moderne sundhedsvæsen med høj faglighed og gode resultater. Vi er derfor godt rustet til at levere på sundhedsreformens intentioner om, at styrke det primære sundhedsvæsen, tage et større ansvar for flere patienter og sikre bedre sammenhæng nær ved borgerne.

Sundhedsreformen er ambitiøs, og behovet for forandringer er reelt. Vi er enige om, at reformens succes hviler på et grundlæggende politisk ejerskab til forandring og på et stærkt samarbejde mellem region, kommuner, det almenmedicinske tilbud og øvrige aktører på sundhedsområdet. I fællesskab skal vi bidrage til reformens implementering, og sikre et godt og inddragende samarbejde, så sundhedsrådene får et godt afsæt for deres arbejde.

Vi er enige om, at en helt central prioritet er at sikre en god overgang til en ny struktur på sundhedsområdet. Det er en stor opgave, der vil kræve betydelig implementeringskraft og en dedikeret indsats fra ledere og medarbejdere. Med budgetaftalen for 2026 er vi derfor opmærksom på, ikke at igangsætte nye store opgaver, som trækker på de samme kræfter, der skal sikre en god overgang til en ny struktur.

Allerede i 2026 venter en stor opgave med integration og ligestilling af psykiatrien og somatikken – både organisatorisk, fagligt og økonomisk. Vi ser denne integration som en mulighed for at styrke tværfagligheden, sikre lige rettigheder for alle patienter og mindske de barrierer, mange oplever i overgangene mellem sektorer og specialer. Det er en kulturændring, og det kræver ledelse, nærvær og stærke faglige miljøer. Det ansvar tager vi på os.

Samtidig tager vi hul på implementeringen af Psykiatriplan 2026-2032. Psykiatrien har i flere år været en prioritet i Region Syddanmark, og med denne budgetaftale viderefører vi investeringerne og forpligtelsen til at løfte området yderligere. Med psykiatriplanen har vi sat gode rammer for den fremtidige udvikling af psykiatriområdet, implementeringen af 10-årsplanen og anvendelse af de mange nye midler - i sammenhæng med såvel den tidligere psykiatriplan som robusthedsplanen for psykiatrisygehuset. Psykiatriplanen giver mulighed for at videreføre prioriteringen af psykiatriområdet, og sikre både et ønsket kvalitetsløft og nødvendige kapacitetsudvidelser på børn- og ungeområdet såvel som i voksenpsykiatrien.
2026 er også året, hvor Region Syddanmark begynder at afgive opgaver inden for regional udvikling. Regionen vil fremover have opgaver inden for jordforurening, råstofindvinding, uddannelse, socialfondsmidlerne, kollektiv trafik og det grænseoverskridende samarbejde. Vi er enige om, at Regional Udvikling skifter navn til Miljø, Mobilitet og Uddannelse med klart fokus på de fremtidige opgaver. Samtidig tager vi ansvar for, at overgangen sker på en måde, der sikrer kontinuitet og faglig kvalitet, og vi arbejder for, at den store viden og erfaring, der er opbygget i regionen, ikke går tabt.

Økonomiaftalen for 2026 er en robust aftale. Det giver mulighed for, at vi kan videreføre en robust økonomi, der kan klare uforudsete udsving. Det giver også mulighed for både at fastholde strategiske indsatser og at igangsætte nye initiativer. Samtidig står vi på tærsklen til en ny struktur og række nye opgaver i det nære sundhedsvæsen. Vi er derfor enige om, at en solid og robust økonomi på regionens sygehuse og kliniske enheder er en afgørende forudsætning i en tid, hvor vi ser ind i mange nye og store opgaver. Sygehusene, der skal indgå i et mere udadvendt og sammenhængende sundhedsvæsen, skal være i stand til at levere høj faglighed, fleksibilitet og bæredygtig drift – ikke bare i dag, men også i en fremtid med ændrede opgavefordelinger og øgede krav til kapacitet og samarbejde.
Vi ønsker særligt at fremhæve følgende områder:

• Hjerneplanen, som medfører et markant løft kvalitet og kapacitet i behandlingen på 6 store neurologiske sygdomsområder - demens, rehabilitering efter hjernerystelse, hovedpinesygdomme, multipel sklerose, epilepsi og Parkinsons sygdom. Med indsatsen vil vi bidrage til at nedbringe ventetider for patienter, forbedre og øge patientbehandlingen og samarbejdet med praksis og kommuner
• Et stærkt universitetshospital, hvor vi styrker en række højtspecialiserede tilbud til gavn for borgere i hele regionen
• Lighed i sundhed, hvor vi med denne budgetaftale har mulighed for at igangsætte yderligere en række indsatser, som skal styrke behandling -og udredningstilbuddene til ressourcesvage patienter
• Et fokus på børn og unge som patienter og pårørende, hvor vi med en kommende børne og ungepolitik og handleplan vil sætte retning for området, samt midler til konkrete indsatser, der skal gøre det lettere at være patient, pårørende og familie under behandling
• Et løft af kvindesygdomme og fødsler, med kortlægning af området samt midler til forskning i kvindesygdomme og styrkelse af fødeområdet
• Et renene miljø, hvor vi med en ny strategi og betydelige investeringer vil robustgøre og udvikle jordforureningsområdet med henblik på bedre at løfte opgaverne inden for bl.a. generationsforureninger, PFAS og overfladevand

1.1 Økonomiaftalen 2026 sætter rammen for budgetaftalen

Økonomiaftalen for 2026 løfter de fem regioners økonomi med godt 2,2 mia. kr. Det største løft af regionerne i en økonomiaftale i mere end femten år. Af det samlede løft er 100 mio. kr. reserveret til en ulighedspulje. I 2026 fordeles ulighedspuljen til regioner med færre end 3 læger pr. 1.000 indbyggere, og dermed i praksis til Region Sjælland og Region Nordjylland. Fra 2027 og fremefter fordeles de 100 mio. kr. forventeligt efter bloktilskudsfordelingsnøglen.

I økonomiaftalen for 2026 er der aftalt et anlægsniveau for både 2026 og 2027. Samtidig er rammerne for sundhedsfonden blevet fastlagt. Sundhedsfonden afsætter 22 mia. kr. (25-pl) i 2026-2035 til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse for at sikre et strategisk kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehusene.

Sundhedsfonden udmøntes i to faser. I den første fase etableres et ekspertpanel, der skal rådgive om, hvordan investeringerne kan gøre mest mulig gavn. Samtidig påbegynder regionen udarbejdelsen af flerårige vedligeholdelses- og moderniseringsplaner for den samlede anlægsportefølje. For 2026 og 2027 fortages en foreløbig udmøntning sundhedsfondens midler. I anden fase danner ekspertgruppens anbefalinger og regionernes planer grundlag for den endelige udmøntning af sundhedsfondens midler 2028-2035 i forbindelse med Økonomiaftalen for 2028.

For 2026 og 2027 er der aftalt et anlægsniveau på landsplan på i alt 4,2 mia. kr. Anlægsniveauet udgøres af et normalniveau på 3,6 mia. kr. med tillæg som følge af 52,8 mio. kr. til at styrke udbredelsen af behandling i eget hjem og sammenhæng i sundhedsvæsnet og en foreløbig udmøntning fra sundhedsfonden på 0,6 mia. kr. Inden for anlægsrammen er 100 mio. kr. målrettet til beredskab i 2026 og 2027. Anlægsniveauet er 0,45 mia. kr. højere end i 2025 (løbende priser). For Region Syddanmark svarer det til et anlægsniveau på 904 mio. kr.

1.2 Økonomisk styring og finansieringsmodel på sundhed

I Region Syddanmark har vi truffet konkrete politiske valg om den måde regionen arbejder med langsigtet og holdbar økonomisk planlægning og styring. Som konsekvens heraf har regionen en stabil, økonomisk situation, som skaber forudsigelighed og tryghed om rammerne for driftsenhederne og medarbejderne.

Vi lægger vægt på at videreføre denne tilgang til budgetlægningen. Budgettet skal være robust, så det i det enkelte år er muligt at håndtere uforudsete/uforudsigelige udsving i udgifterne, bl.a. som værn mod uhensigtsmæssige ”stop-and-go” situationer og sparerunder. Samtidig er vi enige om, at vores tilgang til økonomisk planlægning og styring skal tilpasses de nye strukturer, nye samarbejdsformer og nye forventninger, som følger af sundhedsreformen. Den nuværende finansieringsmodel i Region Syddanmark understøtter i vidt omfang allerede intentionerne i sundhedsreformen, og har dannet et solidt fundament for den reviderede finansieringsmodel, som regionsrådet vedtog i juni 2025.

Den reviderede finansieringsmodel indebærer bl.a., at sygehuse fra 1. januar 2026 har et delvist ansvar for forbruget på privatsygehusene. Det betyder dels at vi har en større budgetsikkerhed på dette område. Men det betyder også at sygehusene har mulighed for en smidig kapacitets opbygning og justering. Hvis der fx er mulighed for at opbygge ekstra operativ kapacitet på en afdeling - og dermed aflaste forbruget på privatsygehusene - er dette en indbygget mulighed for de enkelte sygehuse.
Vi er herudover enige om:

At stigende udgifter på store og svært styrbare områder som fx medicin og lægelige artikler fortsat finansieres centralt, og at der budgetteres på et niveau, så den forventede udgiftsudvikling på disse områder dækkes.

At meraktivitetspuljen er en væsentlig del af finansieringsmodellen. Meraktivitetspuljen bruger vi når der er områder, hvor der er en væsentlig aktivitetsudvikling. Det betyder at vi sikrer en vis smidighed i løbet af året. Regionsrådet fastlægger i december 2025 hvilke områder, der i 2026 omfattes af aktivitetsafregning. Meraktivitetspuljen forventes pt. at udgøre omkring 70 mio. kr. i 2026.

At videreføre konsolidering for at aflaste udgiftspresset på regionens samlede, økonomiske rammer for drift og anlæg i de kommende år og for at håndtere de store engangsudgifter, der vil være forbundet med indflytningen på det nye OUH, jf. nedenfor.

At medicinsk udstyr, IT m.v. løbende udskiftes og fornyes i et tilstrækkeligt omfang, så regionen ikke skubber et efterslæb af vedligehold og fornyelse foran sig.

Konsolideringen af regionens drifts- og anlægsrammer sker bl.a. ved at fremrykke indkøb af medicin, indfri leasingforpligtelser og genforsikre pensionsforpligtelsen over for tjenestemænd. Konsolidering udnytter midlertidige råderum, der opstår i løbet af året som følge af gode driftsresultater for sygehusene, prognoseforbedringer på svært styrbare udgiftsområder, forsinkelse i gennemførelse af nationale tiltag, nye nationale midler, som udmøntes sent mv.

Den løbende konsolidering bidrager til fortsat balance i et flerårigt perspektiv. Desuden bidrager konsolideringen til at håndtere de engangsudgifter, der vil komme i forbindelse med indflytningen på det nye OUH. Ved ibrugtagningen af Nyt OUH skal der via den løbende konsolidering tilvejebringes ca. 240 mio.kr. til dækning af flytteudgifter mv. Derudover vil den løbende konsolidering kunne bidrage til at dække investeringsbehovet på anlægsområdet, hvor bl.a. OP-området i Esbjerg er en prioritet.

Endelig bidrager konsolideringen til at skabe råderum til politisk prioritering af engangsinitiativer til fx beredskab, bygningsvedligeholdelse og renoveringer, klimasikring, grøn omstilling, investeringer i apparatur, it og inventar samt energioptimering og lignende.

Vi er enige om at tiltag med positiv klimaeffekt og tiltag til styrkelse af det tekniske beredskab skal prioriteres, når vi i foråret 2026 prioriterer råderummet fra konsolideringen i 2025.

Når man er syg eller har brug for hjælp, er det vigtigt, at man ikke skal vente unødigt længe. Derfor er vi glade for at konstatere, at overholdelsen af udredningsretten og ventetiden til behandling efter en række særlige indsatser nu generelt er normaliseret på et niveau, svarende til før COVID.

Vi vil gerne anerkende den indsats, der har været på de enkelte sygehuse for at nå dette mål. Vi er også opmærksomme på at sygehusenes indsats er sket i sammenhæng med, at der er indgået udbudsaftaler med private sygehuse, og at der er indgået aftaler om pukkelafvikling og brug af speciallægepraksis på konkrete områder.

Den finansieringsmodel vi vedtog i juni 2026 understøtter det fortsatte fokus på patientrettighederne. Ved at sygehusene er delvist ansvarlige for forbruget på de private sygehuse sikrer vi gode økonomiske incitamenter for det fortsatte fokus på patientrettighederne – og en indbygget mulighed for sygehusene for at opjustere kapacitet, der hvor der måtte være behov for det.

Det kræver dog at der er et realistisk budget for forbruget på privatsygehusene. Vi forventer, at borgerne i Region Syddanmark i 2026 og fremover vil udnytte patientrettighederne i større omfang end før COVID, og dermed gøre brug af private behandlingstilbud, og vi er opmærksomme på, at tidligere indgåede nationale rabataftaler er bortfaldet. Derfor har vi med budget 2026 opjusteret budgettet for forbruget på privatsygehusene. Regionen arbejder vedvarende på at opfylde patientrettighederne på egne sygehuse.

Vi har dog stadig udfordringer på udvalgte områder, som ikke adresseres i den nye finansieringsmodel. Det gælder særligt indenfor psykiatrien. Psykiatriplanen lancerer en række initiativer der har til formål at styrke kapaciteten. Det gælder både i forhold til ambulant kapacitet, praktiserende speciallæger, udgående aktiviteter m.v. Vi forventer at de alt for lange ventetider i psykiatrien reduceres i takt med kapacitetsopbygningen.

Vi er opmærksomme på, at kapacitetsopbygningen vil finde sted over en årrække. Derfor er der behov for en kontinuerlig vurdering af, hvordan vi bedst muligt udnytter den kapacitet der allerede er. Det gælder både i sygehuspsykiatrien og i speciallægepraksis. For så vidt angår sygehuspsykiatrien er der allerede stort fokus på de redskaber, der kan bringes i anvendelse. For så vidt angår speciallægepraksis – hvor der i dag er der længste ventetider – er vi enige om, at det nuværende initiativ i forhold til knækgrænser fortsætter i 2026.

Forretningsudvalget følger området tæt.

Sundhedsstrukturreformen har grundlæggende til hensigt at sikre sundhed tæt på borgerne, balance mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen og geografisk lighed, gennem politisk reorganisering, nye samarbejder med praksis og kommuner, integration af psykiatri og somatik og en ny økonomimodel.

Vi er enige om, at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er stærkt, velfungerende og godt rustet til at levere på intentionerne om at styrke det nære sundhedsvæsen - at tage et større ansvar for flere patienter og sikre bedre sammenhæng nær ved borgeren.

Vi har gennem mange år prioriteret det nære sundhedsvæsen, og er stolte over sammen med kommunerne at have etableret 15 sundhedshuse og et nærhospital i Middelfart, samt en lang række udgående funktioner fra sygehusene. Vi er også stolte over de gode og konstruktive samarbejder med kommunerne, og en række konkrete lokalaftaler med almen praksis, der understøtter det nære sundhedsvæsen.

Med sundhedsreformen overtager regionen ansvaret for opgaver vedr. akutsygepleje, midlertidige pladser, patientrettet forebyggelse samt specialiseret rehabilitering og dele af avanceret genoptræning. Vi er i fuld gang med at forberede os til de nye opgaver.

I 2026 skal vi indgå delings- og driftsaftaler med kommunerne som fastlægger rammerne for den fremtidige opgaveløsning, ligesom de forberedende sundhedsråd skal forberede nærsundhedsplaner og beslutte udmøntning af midler målrettet udbygningen af det nære sundhedsvæsen.

De opgaver har regionsrådet sat godt i spor med beslutningerne fra juni 2025 om ny styrelsesvedtægt, integrationen af psykiatri og somatik, fremtidig finansieringsmodel for sygehusene og fremtidigt samarbejde med praksisområdet.

Vi ser frem til det kommende arbejde i de forberedende sundhedsråd, og noterer os med glæde at sundheds- og sygehusledelserne ligeledes er godt i gang med at forberede sig på de nye opgaver og det ændrede samarbejde med kommuner og praksis. Sundheds- og sygehusledelserne understøttes i det arbejdet af tilførte midler til forberedelse af sundhedsreformen.

Supplerende til dette arbejde er vi med denne budgetaftale enige om en række initiativer, der styrker det nære sundhedsvæsen.

3.1 Udkørende funktioner

Med sundhedsreformen skal regionen overtage regionen den akutte sygepleje fra kommunerne. Det giver os mulighed for at udvikle et døgndækket, samlet og bæredygtigt akuttilbud tæt på borgeren. Det fremgår af sundhedsreformen, at der er en forventning om, at den akutte specialiserede indsats planlægges og koordineres med den præhospitale indsats.

Vi tror på, at der er mange og fortsat uudnyttede potentialer i udkørende funktioner i forhold til at håndtere borgere/patienters problemstillinger i hjemmet og i det nære sundhedsvæsen. Særligt i forhold til sårbare patientgrupper såsom ældre, socialt udsatte mv. Den udkørende medicinske akutmodtagelse (MAM-bilen) i Esbjerg og FAM-bilen på Odense Universitetshospital er gode eksempler herpå. De præhospitale visitationsenheder (PHV-bilerne) er et andet eksempel.

Implementeringen af sundhedsreformen vil give nye muligheder for at udbygge den akutte indsats i nærområdet. For at optimere anvendelsen af de udkørende funktioner udarbejdes en beskrivelse af eksisterende indsatser rettet mod akut indsats i hjemmet/i det nære sundhedsvæsen, og i forlængelse heraf en vurdering af såvel muligheder for udbredelse på tværs af de kommende sundhedsråd, som en vurdering af nye muligheder som følge af sundhedsreformen.

Der tilvejebringes i forbindelse med beskrivelsen af de eksisterende indsatser et samlet overblik over fremtidens kompetencebehov i det præhospitale område.

Forretningsudvalget fremlægger såvel beskrivelse som vurdering af potentialer og muligheder.

3.2 Samarbejde med civilsamfundet

Region Syddanmark ser stor værdi i samarbejdet med civilsamfundet. I regionens Politik for frivillighed og medborgerskab er der under hovedprincippet: Frivillighed har mange former, lagt vægt på et ønske om at indgå samarbejdsrelationer med foreninger, organisationer og frivillige.

Vi noterer os, at der er ansat frivillighedskoordinatorer på alle sygehuse i regionen til at arbejde med implementeringen af politikken, og at den kommende Psykiatriplan 2026-2032 ligeledes har fokus på samarbejdet med civilsamfundet.

Samtidig er frivillighed og samarbejde med civilsamfundet et vigtigt element i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på tværs af somatik, psykiatri og kommuner, og vil dermed også blive et anliggende for sundhedsrådene.

Vi er enige om at styrke regionens arbejde med frivillighed og samarbejde med civilsamfundet. Der afsættes derfor en samlet ramme på 3 mio. kr. til at styrke indsatsen, herunder i forhold til børn og unge der er vokset op med misbrug, og i forhold til muligheder for at udbygge det eksisterende samarbejde med Headspace.
Forretningsudvalget fremsætter forslag hertil.

Der afsættes herudover en ramme på 2,5 mio. kr., som kan anvendes til at støtte op om kulturprojekter på sundhedsområdet. Rammen fordeles til de forberedende sundhedsråd, som sikrer relevante processer med henblik på uddeling.

Forretningsudvalget forelægges årlig status på de projekter, som er støttet fra rammen.

3.3 Palliativ fysioterapi på Ærø

For patienter, der har en livstruende og uhelbredelig sygdom, har den palliative fysioterapi stor betydning, og tjener det formål at lindre symptomerne og forbedre patientens trivsel og livskvalitet. Desværre findes tilbud om palliativ fysioterapi ikke på Ærø i dag. Der reserveres derfor midler inden for den samlede ramme på praksisområdet til, at den eksisterende aftale om palliativ fysioterapi kan udvides, så den også omfatter tilbud om palliativ fysioterapi på Ærø.

Sundhedsreformen sætter også fokus på lighed i sundhed. Ulighed i sundhed er en alvorlig samfundsudfordring, som kræver en målrettet og langsigtet politisk indsats. Vi ser markante forskelle i sundhed, levealder og livskvalitet, som følger sociale og økonomiske skel, og vi er opmærksomme på, at patienternes ressourcer og sundhedskompetencer har stor betydning for udbyttet af behandlingen.

V har i regionsrådet tidligere vedtaget et rammepapir om fremme af lighed i sundhed, som danner grundlag for arbejdet med at sikre, at uligheden ikke øges i mødet med sundhedsvæsnet. Med afsæt i rammepapiret er vi optaget af at sikre gode sundhedstilbud til alle borgere i Region Syddanmark i samarbejde med andre aktører på sundhedsområdet, særligt kommunerne, almen praksis og civilsamfundet.

Med denne aftale bygger vi videre på tidligere initiativer, og tager fælles ansvar for at mindske den sociale ulighed i sundhed med en række prioriterede indsatser.

4.1 Kvindelancen

Som led i indsatsen med seksuel sundhed og trivsel er vi enige om at yde økonomisk støtte til og indgå i samarbejde med Reden i Odense, så de kan fortsætte deres initiativ med den mobile sundhedsklinik, Kvindelancen, når fondsmidlerne udløber med udgangen af 2025.

Formålet med en mobil sundhedsklinik er, at udsatte og isolerede kvinder, der sælger seksuelle ydelser i vores samfund, tilbydes let og hurtig adgang til sundhedsfaglig hjælp, professionel rådgivning samt test for kønssygdomme. Der er tale om en forebyggende indsats i forhold til kønssygdomme.

Der afsættes 1,6 mio. kr. årligt til løbende driftsudgifter, herunder løn til to opsøgende medarbejdere. Det er frivillige læger og sygeplejersker, som bemander Kvindelancen.

Forretningsudvalget fremsætter forslag til samarbejdsaftale med Reden i Odense.

4.2 Sociale investeringer

I budgetforliget for 2025 aftalte forligsparterne at undersøge mulighederne for at arbejde med sociale investeringer i Region Syddanmark, og regionsrådet har på baggrund af undersøgelsen godkendt, at der indgås en samarbejdsaftale med Den Sociale Investeringsfond. Således kan regionen trinvist opbygge et videns- og erfaringsgrundlag om arbejdet med sociale investeringer, og fonden og regionen kan i fællesskab indgå sociale investeringsprojekter.

Sociale investeringer handler om at investere i mennesker med det formål at forbedre livsvilkår og samtidig reducere de samlede offentlige udgifter. Samarbejdet skal bidrage til at virkeliggøre de effektive indsatser, hvor omkostninger og gevinster fordeler sig skævt på tværs af sektorer og organiseringer. Sociale investeringer bygger på en langsigtet tilgang, hvor der er en forventning om, at den givne indsats på lang sigt skaber både sociale og økonomiske resultater.

Vi er enige om at afsætte en central pulje på 1 mio. kr., som skal anvendes til at udmønte samarbejdsaftalen samt til at indgå i og udvikle sociale investeringsprojekter. Midlerne skal således kunne bruges både som investor og resultatbetaler.

Regionsrådet driver samarbejdsaftalen, mens ansvaret for at udvikle de konkrete investeringsprojekter på sigt forventeligt vil ske i sundhedsrådene i kraft af deres ansvar om at udvikle det nære sundhedsvæsen.
Forretningsudvalget fremsætter forslag til anvendelse af puljen.

4.3 Etablering af Center for Lighed i Sundhed

I Region Syddanmark er der stort fokus på lighed i sundhed. Det indgår som et centralt element i en lang række af strategier, planer og indsatser, hvilket konkret er samlet i Rammepapir for fremme af lighed i sundhed fra 2021.

Det er fortsat nødvendigt at arbejde på at reducere ulighed i sundhed. Vi ønsker med dette tiltag at understøtte arbejdet yderligere.

Der er enighed om at søge at skabe en fælles og strategisk kraft i form af Center for Lighed i Sundhed.

Center for Lighed i Sundhed skal understøtte sundhedsreformens mange tiltag, der har det sigte, at reducere ulighed i sundhed. Centeret skal kvalificere konkrete initiativer, videreudvikle og implementere samt gøre viden anvendeligt i praksis. Dette bl.a. ved at understøtte sundhedsrådenes afgørende rolle i at prioritere indsatser og midler afhængig af deres populations behov.

Centret igangsættes med en forberedende fase, som skal udvikle det strategiske, organisatoriske og faglige fundament for en fuld etablering, og forudsættes finansieret i samarbejde med relevante kommuner.
Der afsættes 1 mio. kr. årligt i en to-årig periode til opstart af centret.

Forretningsudvalget fremsætter forslag til udmøntning.

4.4 Ulighed i børns behandling

Sundhedsvæsnets kvalitetsinstitut udgav i januar 2025 årets ulighedsrapport, som påpeger at børns sociale netværk i høj grad påvirker om de får behandling af høj kvalitet – konkret i forhold til astma, diabetes, inflammatorisk tarmsygdom og gentagne akutte indlæggelser.

Rapporten peger på behov for målrettet og individuelt tilpasset støtte til familier, der af forskellige årsager har udfordringer med at støtte barnets behandling af f.eks. astma, og understreger vigtigheden af et tæt samarbejde om børns behandling på tværs af fagligheder og sektorer, herunder styrket samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger, børne-, unge- og familieafdelinger i kommuner, sundhedsplejersker, skolelærere, pædagoger samt specialistkompetencer tættere på familierne.

Med afsæt i rapportens anbefalinger er vi enige om at gennemføre en analyse med henblik på udvikling af konkrete initiativer i første omgang målrettet astma, der kan implementeres fra 2027 og frem. Kommuner og almen praksis inviteres til at deltage i analysen. Implementering af konkrete initiativer vil skulle ske som led i sundhedsrådenes arbejde.

4.5 Social sygeplejeklinik

Med henblik på at videreudvikle anvendelsen af socialsygeplejersker etableres en social sygeplejeklinik på Aabenraa Sygehus. Klinikken skal tilbyde hurtig, koordineret hjælp til borgere med komplekse somatiske, psykiske og sociale udfordringer - uden krav om tidsbestilling.

Målgruppen for tiltaget er borgere med misbrug, sociale udfordringer, samt psykiske og medicinske problemstillinger. Klinikken sikrer desuden koordination med væresteder, forsorgshjem, kommunal socialrådgiver mv.

Efter 2 års drift evalueres klinikken med henblik på vurdering af potentialet for udbredelse.
Der afsættes årligt 1 mio. kr. hertil.

4.6 KOL-enhed

Med henblik på at reducere den strukturelle ulighed for mennesker med KOL-sygdom afprøves en ny organisering af behandling af sygdommen. På Sygehus Lillebælt etableres en klinik hvor ambulante kontroller, stuegang, forebyggelse i forhold til angst, søvnapnø, ernæring, rygestop mv., palliativ indsats, pårørendefokus og forskning samles i en KOL-enhed.

Formålet er at give en helhedsorienteret behandling i tæt koordinering med almen praksis og kommuner i forhold til rehabiliterende tilbud. Som et led heri stiller sygehuset kompetencer til rådighed i forbindelse med kompetenceudvikling. Konceptet evalueres efter 2 års drift med henblik på vurdering af potentialer for udbredelse - både til andre sygehuse, men også til andre kronikergrupper.
Der afsættes årligt 1,4 mio. kr. hertil.

4.7 Klinikker for seksuel sundhed

Region Syddanmark samarbejder allerede i dag med flere kommuner om klinikker for seksuel sundhed. For at sikre både geografisk og social lighed i sundhed er det ønskeligt, at der etableres flere klinikker for seksuel sundhed. Såfremt der er kommuner, der ønsker at oprette tilbud for seksuel sundhed, er vi indstillet for at gå ind i et samarbejde. Finansiering af evt. nye klinikker forudsættes indledningsvist håndteret via konsolidering i 2026. Varig finansiering indarbejdes i budget 2027.

Børn og unge er en særlig patientgruppe med behov for indsatser, der tager højde for deres livssituation, udvikling og fremtidsmuligheder. I dag oplever mange unge patienter udfordringer i mødet med sundhedsvæsenet, herunder vanskelige overgange mellem børne- og voksenafdelinger, utilstrækkelig sammenhæng mellem behandling, skole og fritidsliv, samt manglende fokus på mental sundhed og trivsel.

5.1 Børn og unge politik

Med en samlet politik og handleplan for børn og unge som patienter og pårørende, kan Region Syddanmark sikre en systematisk og tværgående tilgang, der styrker både den fysiske og mentale sundhed, skaber bedre sammenhæng i forløbene og giver unge patienter reelle muligheder for at leve et trygt og værdigt ungdomsliv.

Vi er enige om, at der skal udarbejdes en politik og handleplan for børn og unge som patienter, der tager udgangspunkt i eksisterende viden og indsatser på området, og peger fremad med nye konkrete tiltag.
Handleplanen skal blandt andet omfatte:

• Videreudvikling af modeller for trygge overgange fra børne- og ungeafdelinger til voksenafdelinger eller praksissektoren
• Tiltag der understøtter de unges mulighed for at forene ungdomslivet med behandling, herunder ungefællesskaber, fleksible konsultationstider og samarbejde med civilsamfund og uddannelsesinstitutioner
• Fortsat fokus på efteruddannelse af sundhedspersonale i ungevenlig kommunikation og inddragelse af ungepaneler, der kan rådgive medarbejdere og politikere
• Bedre hjælp til børn og unge, der mister forældre
• Sikre at unge patienter har adgang til rådgivning om seksuel sundhed, prævention og behandling af seksuelt overførte sygdomme

Der igangsættes en proces med involvering af ungepaneler og fagpersoner, samt udvikling af konkrete initiativer, der kan implementeres fra 2026 og frem.

Forretningsudvalget stiller forslag om kommissorium for arbejdet og efterfølgende forslag til politik og handleplan for børn og unge som patienter.

5.2 Børn- og ungevenlig indretning

God indretning påvirker børn og unges helbred, trivsel og udvikling. Det handler om at stimulere til både aktivitet, fordybelse, læring og sociale relationer med brug af lys, farver, støjdæmpning, kreative værksteder og balance- og klatreredskaber mm.

Med udgangspunkt i tidligere erfaringer med bl.a. ungestuer og fællesrum målrettet børn og unge afsættes der derfor 3 mio. kr. til indretning og fysiske rammer målrettet børn og unge.

Forretningsudvalget fremsætter forslag om anvendelse af rammen.

5.3 Børn- og unge som pårørende

Regionsrådet godkendte i 2024 en række forskellige tiltag, som skulle understøtte børn og unge, der står i en vanskelig situation som pårørende til syge forældre eller søskende.

Evalueringen af tiltagene viser at familierne oplever, at indsatserne udfylder et behov hos børnene og de unge, men også hos resten af familien. Samtidig oplever medarbejderne, at tiltagene har skabt øget og relevant opmærksomhed på børnene og de unge.

Med afsæt i disse erfaringer afsættes der 1 mio. kr. årligt til at understøtte nye aktiviteter. Midlerne supplerer den ramme på 3,5 mio. kr., der blev afsat i forbindelse med budgetaftale for 2023 til at styrke indsatsen for børn og unge som pårørende både i somatikken og psykiatrien.

Forretningsudvalget fremsætter forslag om anvendelse af den samlede ramme til styrkelse af indsatsen for børn og unge som pårørende.

5.4 Mad til forældre til indlagte børn

For at hjælpe familier med indlagte børn og give dem bedre mulighed for at opretholde familielivet under kort- og langvarige indlæggelser og behandlingsforløb afsættes der 2,2 mio. kr. årligt til at udvide det nuværende tilbud om mad, så også 2. forældre/ledsager kan få tilbudt mad hvad enten man er medindlagt eller opholder sig på sygehuset i forbindelse med barnets behandling.

Forretningsudvalget fremlægger forslag til udmøntning af midlerne.

6.1 Styrket viden og behandling af kvindesygdomme

En betydelig andel af danske kvinder rammes af sygdomme, der har væsentlig indflydelse på både helbred og livskvalitet. Hertil kommer, at hvert ottende barn i Danmark fødes ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Vi er enige om, at der skal gennemføres en kortlægning af området kvindesygdomme i Region Syddanmark. Kortlægningen skal afdække eventuelle ikke-robuste områder, og i sammenhæng hermed skal der fremsættes forslag til robustgørelse. Kortlægningen skal endvidere anvendes til identifikation af udviklingsområder og områder, hvor der kan forventes behov for yderligere initiativer.

Der er herudover behov for forskning i kvindesygdomme. Historisk har dette område ikke været prioriteret tilstrækkelig højt. Vi er derfor enige om at der i tilknytning til den vedtagne forskningsstrategi, afsættes en pulje på 2 mio. kr. årligt til forskning i kvindesygdomme.

Som en del af indsatsen med at styrke indsatsen for forskningsbaseret viden og oplysning om kvindesygdomme, vil Region Syddanmark involvere samarbejdspartnere og relevante aktører. Dette samarbejde vil med fordel kunne udvides at omfatte kommunerne i Region Syddanmark samt de øvrige regioner, hvis parterne ønsker det.

Forretningsudvalget stiller forslag om kommissorium for kortlægning af arbejdet med kvindesygdomme i Region Syddanmark og efterfølgende forslag til politik og handleplan for styrkelse af viden og behandling af kvindesygdomme.

6.2 Styrkelse af fødeområdet

Hvert år føder omkring 60.000 kvinder i Danmark. Fra det øjeblik barnet er født, er støtte og hjælp til mor og hendes krop sparsom, til trods for, at meget ændrer sig og der kan opstå komplikationer både fysisk og mentalt. Med inspiration fra borgerforslag i folketinget i maj 2025 igangsættes en analyse af behov og muligheder for etablering af nye efterfødselstilbud.

Vi er enige om at afsætte 3 mio. kr. til en styrkelse af efterfødselsområdet. På baggrund af analyse om behov og muligheder for etablering af nye efterfødselstilbud fremsætter forretningsudvalget forslag til anvendelse af midlerne.

Psykisk sygdom rammer mange af os – enten som patient eller pårørende. Derfor har det gennem en årrække været vigtigt for os at prioritere psykiatriområdet højt for at skabe de bedst mulige forudsætninger for at øge kapaciteten og løfte kvaliteten i behandlingen.

Gennem de seneste 8 år er psykiatriområdet i Region Syddanmark gennem egen prioritering af regionale midler og understøttet af betydelige nationale prioriteringer derfor blevet løftet med ca. 570 mio. kr.

Med aftalen fra maj 2025 har regeringen foreløbig sat sidste punktum i 10-årsplanen for styrkelse af psykiatrien, som tilsammen har tilført området 4,6 mia. kr. For Region Syddanmarks vedkommende medfører aftalen yderligere et løft på ca. 128 mio. kr. i 2026, stigende til 281 mio. kr. i 2030. De midler ser vi frem til at bringe i anvendelse.

Vi har gennem de seneste halvandet år arbejdet intensivt med en ny psykiatriplan med inddragelse af patienter, pårørende, fagfolk og samarbejdspartnere, og vi er stolte af at kunne præsentere Psykiatriplan 2026-2032. Med psykiatriplanen sætter vi gode rammer for den fremtidige udvikling af psykiatriområdet, implementeringen af 10-årsplanen og anvendelse af de mange nye midler - i sammenhæng og forlængelse af såvel den tidligere psykiatriplan som robusthedsplanen for psykiatrisygehuset.

Med psykiatriplan 2026-2032 skal der implementeres en lang række indsatser – bl.a. styrket pårørendearbejde, ny lægestrategi, uddannelse og kompetenceudvikling, styrket samarbejde med praksissektoren, mere forskning og udbygning af kapaciteten i vores behandlingstilbud.

Det bliver et massivt og tiltrængt løft af vores behandlingstilbud, som sammen med den nye organisering skal øge kvaliteten i tilbuddene, styrke tværfagligheden, sikre lige rettigheder for alle patienter og mindske de barrierer, mange oplever i overgangene mellem sektorer og specialer.

7.1 Forebyggelse af tvang

En af de væsentligste indsatser i psykiatriplanen er indsatsen for forebyggelse af tvang. Tvang kan både for patienter og personale være en traumatiserende oplevelse, og kan ødelægge en god og tillidsfuld behandlerrelation. Vi noterer os med tilfredshed at det store fokus på mindre tvang i psykiatrien fastholdes i en ny og bred partnerskabsaftale frem mod 2030, og at der i Psykiatrisygehuset er udarbejdet en syddansk plan for arbejdet, som også er godkendt af regionsrådet. Med planen lægges der op til, at patienternes ønsker inddrages mest muligt i arbejdet med at forebygge tvang, hvilket bl.a. medfører en mere systematisk tilgang til og prioritering af forhåndstilkendegivelser og eftersamtaler.

Forretningsudvalget følger udviklingen i forhåndstilkendegivelser og eftersamtaler

Til at understøtte implementering af den aftalte plan for reduktion i tvangsanvendelse afsættes 1,2 mio. kr. i 2026 til et projekt, der skal sikre en mere datadreven tvangsforebyggelsesindsats. Midlerne supplerer reserverede midler fra 10-årsplanen i psykiatri, der er afsat til at sikre en reduktion i brugen af tvang.
Forretningsudvalget fremsætter forslag hertil.

7.2 RO-app

Med støtte fra Region Syddanmark har mindhelper.dk udviklet en RO-app, som gennem videoer og guides skal hjælpe unge med at skabe ro i deres hoved og nervesystem og forebygge stress. Den er udviklet til unge mellem 15 og 20 år, men kan bruges af mennesker i alle aldre, og blandt både brugere og fagpersoner får appen stor ros.

Der afsættes 0,2 mio. kr. årligt til at sikre fortsat drift af app’en. For at sikre videreudvikling på baggrund af de indhøstede erfaringer afsættes derudover yderligere 0,3 mio. kr. i 2026 til videreudvikling af app’en.

Forretningsudvalget fremsætter forslag til udmøntning.

7.3 Patienter med selvskade

For at sikre en mere helhedsorienteret indsats på tværs af somatik og psykiatri allerede fra starten af patienter med selvskades ofte komplekse forløb, har Akutmedicinsk forskningsenhed og Psykiatrien i Region Syddanmark igangsat et pilotprojekt på OUH. De første erfaringer peger på positive effekter i form af øget patientsikkerhed, forbedret arbejdsmiljø og styrket psykologisk tryghed blandt personalet.

For at sikre en længere afprøvningsperiode er vi enige om at afsætte 0,7 mio. kr. i 2026 og 2027 til én forlængelse af pilotprojektet med tilstedeværelse i FAM og gennemføre en evaluering af tiltaget efterfølgende med henblik på evt. udbredelse.

Forretningsudvalget fremsætter forslag om anvendelse af midlerne.