Sorg og tab ødelagde Dorthes søvn
Dorthe Brandt Petersen har døjet med søvnproblemer igennem flere år. Den dårlige søvn begyndte, da Dorthes mand blev alvorligt kræftsyg, og efter hans død er problemerne fortsat.
- Inden min mand blev syg, har jeg altid sovet fint. Han plejede faktisk at lave sjov med, at jeg sov, før jeg ramte puden, fortæller Dorthe med et lille smil.
Men de hårde år med mandens sygdom gjorde, at Dorthe begyndte at vågne tre-seks gange i løbet af natten, og så lå hun vågen i flere timer.
- Min mand var syg i tre år, før jeg mistede ham. Jeg sov utroligt let, fordi jeg hele tiden lå og lyttede efter, om han nu var stået op og havde det dårligt og havde brug for min hjælp. Jeg var i alarmberedskab hele tiden og blev vred på mig selv, hvis jeg faldt i søvn, fordi jeg var så bange for ikke at være der for ham, husker Dorthe.
Zombie-agtig på sovemedicin
Sorgen og bekymringstankerne fik indlejret sig i Dorthes hjerne. Lige efter hendes mands død udskrev hendes læge sovemedicin til hende. Det virkede, men havde den trælse bivirkning, at hun var fuldstændig zombie-agtig dagen efter, så det stoppede hun hurtigt med at tage. Hun beskriver det som en kombination af at føle sig syg og have tømmermand.
- I starten gik det mig rigtig meget på, at jeg ikke kunne sove. Men jeg har fået god hjælp af min psykolog, som har fået mig til at acceptere, når jeg ikke kan sove, i stedet for at ligge og stresse over det.
Og det går også bedre med at sove. Nu er det primære problem, at hun vågner tre til seks gange hver nat. De fleste gange falder hun hurtigt i søvn igen, og det er nu kun et par gange om ugen, at hun ligger vågen. Men cirka hver tredje nat får Dorthe en god nats søvn, og det giver hende håb.
- Det er lidt nemmere at acceptere nu. Og det giver mig en form for ro, at både psykologer og læger siger, at det skal nok blive bedre, siger Dorthe.
Har været åben om sine problemer
Dorthe Brandt Petersen er pædagog i en vuggestue, hvor hun har gode kolleger, som hun har været åben over for. Både i den første, tunge sorgperiode efter hendes mands død, men også senere har hun været åben og ærlig om sine søvnproblemer.
- Det har givet dem en forståelse og gjort det lettere for dem at sige til mig, hvis der lige er noget, jeg har glemt, fordi det har da gjort mig mere distræt og glemsom, at jeg får sovet så lidt. Jeg har da også joket med, at de skal sige til, hvis jeg har glemt fire børn på legepladsen, siger Dorthe med et glimt i øjet.
Håb og tro på, at den gode søvn kommer igen
Selvom Dorthe ikke kan sove, bliver hun altid liggende i sin seng. Hun kan godt læse eller høre en podcast, men hun står ikke op.
- Når jeg har haft en nat, hvor jeg har været rigtig meget vågen, så kan jeg godt finde på at gå i seng klokken otte om aftenen. Nogle gange er jeg imponeret over, hvor godt jeg egentlig hænger sammen. Heldigvis er jeg morgenmenneske, men til personalemøde om aftenen er jeg ikke altid lige meget værd, konstaterer Dorthe.
Før i tiden skulle Dorthe have mindst otte timer for at fungere. Men hun oplever, at det egentlig går fint, når hun først er oppe. Og så har hun troen på, at den gode sammenhængende søvn kommer tilbage.
- Jeg håber da, at jeg kommer til at sove godt igen. Jeg er nok sådan en person, der tror på, at det hele nok skal blive godt igen, siger Dorthe og klør sin hund, gadekrydset Luffe, kærligt bag ørerne.