Ifølge afdelingslæge Simone Møllebæk på Ernæringsklinikken på Odense Universitetshospital (OUH) er det en udpræget misforståelse, at spiseforstyrrelser handler om mad:

- En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor en persons forhold til mad, krop og vægt er forstyrret på en måde, som skader det psykiske helbred og ofte også det fysiske helbred. Det er en stor misforståelse, at det kun handler om angsten for mad eller ikke at ville spise. 

Det er i stedet hendes erfaring, at der ligger mere komplekse problemer bag, når man udvikler en spiseforstyrrelse:

- Vi oplever faktisk, at patienterne har rigtig svært ved at udtrykke, hvad det handler om. Og at det tager et stort psykiatrisk arbejde at få patienterne til at erkende, hvad det underliggende problem er. Vi ser, at det tit handler om selvværd eller om behov for kontrol, fordi der er et eller andet i livet, der er svært at arbejde med. 

Ifølge overlæge Maria Mercedes Guala på Psykiatrisk Afdeling i Odense og Svendborg siger man, at en spiseforstyrrelse er en konkretisering af en psykisk tilstand og forklarer:

- Vi kender sikkert alle det med at rydde op på skrivebordet, når vi ikke kan overskue vores arbejdsopgaver. Fordi det giver os ro at gøre noget konkret, når noget andet er svært. En spiseforstyrrelse tager dét til det ekstreme, hvor man for eksempel kaster op for at dulme noget andet, man kæmper med. 

Fortsætter ind i voksenlivet

På det tværfaglige Center for Spiseforstyrrelser på OUH arbejder Simone Møllebæk og hendes kolleger fra Ernæringsklinikken tæt sammen med psykiatrien om at behandle patienter med svære spiseforstyrrelser. Her behandler de især patienter med én type spiseforstyrrelse:

- Der findes mange forskellige typer af spiseforstyrrelser, men vi behandler oftest patienter med anoreksi, som er karakteriseret ved meget lav vægt med et BMI under 17, kropslig vrangforestilling og frygt for vægtøgning, fortæller Simone Møllebæk.

Det er særligt yngre mennesker, som bliver ramt af især anoreksi og bulimi. Selvom patienterne ofte er unge, når spiseforstyrrelsen udvikler sig, følger sygdommen typisk med ind i voksenlivet, forklarer hun:

- Den er svær at komme af med, og vi ser tit, at når man får den rette psykiatriske hjælp og terapi, så er spiseforstyrrelsen noget af det sidste, der ligesom slipper. Det er noget, der hænger ved patienterne et godt stykke tid. Så det er også ind i voksenlivet, at folk kæmper med sygdommen. Med alle de konsekvenser, det har. 

En spiseforstyrrelse tærer ikke kun på det psykiske helbred. Det kan også have alvorlige konsekvenser for kroppen, som lider under opkastninger og meget lav vægt, og det kan i værste fald føre til organsvigt, fortæller Simone Møllebæk:

- Spiseforstyrrelser er desværre den psykiatriske sygdom, der har den højeste dødelighed. Det er heldigvis sjældent, at vi mister nogen. Men det sker. Og det er som følge af organsvigt. 

Gode muligheder for at blive rask med den rette behandling

Trods sygdommens stædighed er der heldigvis gode muligheder for at få det godt igen, fortæller Simone Møllebæk: 

- Man kan sagtens komme sig fuldstændigt efter en spiseforstyrrelse. Det ser vi heldigvis flere patienter, der gør. Men det er vigtigt, at man får både den rigtige psykiatriske og somatiske hjælp for at maksimere chancen for at blive rask.

Derfor arbejder flere forskellige afdelinger under Center for Spiseforstyrrelser tæt sammen for at give patienterne den bedst mulige behandling. Ernæringsklinikken tager sig af den såkaldte somatiske behandling, hvor man behandler de fysiske konsekvenser af sygdommen. 

Her går de fleste patienter i et ambulant forløb, hvor de får målt deres vægt og værdier og mødes med en diætist, en sygeplejerske og en læge. Derudover har afdelingen syv sengepladser, fortæller Simone Møllebæk:

- Her tilbyder vi ernæringsterapi og stabilisering af de allersygeste patienter. Når man bliver indlagt og er meget, meget lav vægt, så er risikoen stor for det, der hedder refeedingsyndrom. Det er en skade på kroppen, som kan opstå, når man pludselig begynder at spise igen. Derfor er vi specialiseret i at starte ernæringen op på en måde, som er sikkert for kroppen. 

- Det sker meget sjældent, at patienter får sonde. Vi kan som regel motivere patienterne til selv at indtage maden, som de spiser sammen i et fælles rum med støtte fra sygeplejersker. 

Patienter ved Center for Spiseforstyrrelser modtager også psykiatrisk behandling i form af samtaleterapi. Her er der blandt andet fokus på at finde frem til de underliggende årsager til spiseforstyrrelsen, fortæller Maria Mercedes Guala:

- Mange patienter tror også selv, at det handler om deres forhold til deres krop og deres udseende. Derfor er en del af behandlingen at skabe en forståelse for, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse, og hvad der kan ligge bag, så patienterne begynder at kunne se, hvad det i virkeligheden kunne handle om for dem.

Stor succes med behandling hjemme hos patienterne

Som noget nyt har centret etableret et team af sygeplejersker og en læge, som kører hjem til patienterne og behandler dem der, forklarer Simone Møllebæk: 

- Teamet besøger patienterne ude i hjemmet og udfører vægtkontroller, blodprøver og behandling med væske. Behandling, som de ellers skulle på sygehuset for at få. På den måde kan patienterne blive vejet hjemme i deres trygge rammer. Og hvis de har brug for væske eller kalium, så kan de også få det derhjemme i stedet for at skulle indlægges for det.

Hjemmebesøgene har været så stor en succes, at ordningen nu er blevet gjort permanent:

- Håbet var, at vi kunne reducere antallet af indlæggelser, og det ser faktisk ud til, at det er lykkedes. Og så er patienterne også meget glade for ordningen. Så vi synes selv, at det er en kæmpe succes.