It-infrastruktur

Basisplatformen består af hardware, software og services, som er nødvendige for at levere sikker og stabil drift og support for regionens it-systemer. Det omfatter dermed:

• Den centrale datacenterdrift (servere, storage og centrale netværkskomponenter).
• Decentralt placerede komponenter (krydsfelter, adgangspunkter til netværket m.v.).
• Alle driftsunderstøttende systemer, backup systemer, som anvendes i tilfælde af nedetid.
• Softwarekomponenter (virtualiseringsplatforme, overvågningssystemer, system til it-serviceadministration. 
• Database til at registrere og administrere information om regionens digitaliseringskomponenter m.v.). 
• De it-systemer, der udgør den grundlæggende digitale arbejdsplads og adgangsstyring for alle regionens medarbejdere. 
• Systemer og services, der sikrer integration og datadeling mellem systemer såvel internt i regionen som udenfor regionen – tværregionalt, tværsektorielt og nationalt.[1]

[1] Yderligere beskrivelse af basisplatformen fremgår af bilag 1.

Basisplatformen i Region Syddanmark udgør fundamentet for regionens it-infrastruktur og understøtter daglig drift og dermed driftssikkerhed i sundhedsvæsenet for kritiske funktioner som patientbehandling, klinisk dokumentation og administrative opgaver.

Region Syddanmarks basisplatform er i øjeblikket et komplekst teknisk landskab, som er tæt integreret med alle sundhedsvæsenets it-systemer. Udviklingen og driften af en moderne it-platform sker derfor i krydsfeltet mellem flere strategiske hensyn, som ikke altid er indbyrdes forenelige. Fokusområder som bæredygtighed, omkostningseffektivitet, driftssikkerhed, fleksibilitet, skalérbarhed, sikkerhed, leverandøruafhængighed og konsolidering kan være i konflikt – og kræver derfor en balanceret tilgang.

Ønsket om højere sikkerhed og driftsstabilitet kræver investeringer. Øget konsolidering kan forbedre styring og reducere teknisk gæld, men samtidig hæmme fleksibilitet og innovation. Bæredygtige løsninger er ofte mere energieffektive, men kan have højere anskaffelsesomkostninger eller lavere performance i visse scenarier.

Håndteringen af de modstridende strategiske hensyn tager udgangspunkt i, at der opsættes klare retningslinjer og principper for vægtning af de forskellige hensyn afhængigt af løsningstype og hvor kritisk funktionen er. 

Nedenfor beskrives de udfordringer, som gør sig gældende, og derfor har betydning for, hvordan it-infrastrukturen skal udvikles de kommende år.

Stigende omkostninger

Der har været en markant stigning i både hardware- og softwareomkostningerne for de nødvendige komponenter i basisplatformen. Dette påvirker både anskaffelse og drift af platformen, hvilket gør det endnu mere nødvendigt at finde løsninger, der balancerer økonomiske ressourcer med de teknologiske behov.

Kompleksitet i infrastrukturen

Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark benytter et stort antal forskellige teknologier og it-systemer. Dette skaber et meget komplekst og fragmenteret digitalt landskab, som kan være vanskeligt at overskue og optimere. En stor udfordring ligger i at balancere behovet for at forny teknologi med kravet om at understøtte ældre it-systemer og hardware, som er nødvendige for fortsat drift af eksisterende processer.

Hurtig teknologisk udvikling

Den teknologiske udvikling accelererer hurtigt, med nye muligheder som cloud computing, kunstig intelligens og automatisering, der hurtigt ændrer landskabet for digitale løsninger i sundhedsvæsenet. Basisplatformen skal være fleksibel og skalerbar for hurtigt at kunne tilpasse sig disse nye teknologier, hvilket kræver løbende opgraderinger og kompetenceudvikling.

Kompetencekrav

På baggrund af den ovennævnte hastige teknologiudvikling er der brug for et fortsat fokus på kompetenceudvikling. Løbende udvikling og vedligeholdelse af it-personalets kompetencer gennem regelmæssig træning og opkvalificering i nye teknologier skal sikre, at nuværende og fremtidige tekniske udfordringer håndteres effektivt.

Sikkerhed og digital suverænitet

Øgede cybertrusler og den geopolitiske udvikling kræver, at basisplatformen styrkes for at sikre det ønskede niveau af digital suverænitet. Dette indebærer øget fokus på datasikkerhed, exitstrategier og beskyttelse af kritiske digitale aktiver. Regionen skal sikre, at infrastrukturen kan modstå cyberangreb og opretholde kontrol over data og systemer, samtidig med at forsyningssikkerheden bevares.

Leverandøruafhængighed

Der er et behov for at reducere afhængigheden af enkelte leverandører for at sikre større fleksibilitet og modstandsdygtighed overfor globale ændringer og usikkerheder. Dette kræver, at der implementeres løsninger, der giver mulighed for at skifte leverandører, uden at det går ud over systemernes stabilitet og funktionalitet.

Øgede krav til skalerbarhed og tilpasning

Den hastige digitalisering i sundhedsvæsenet betyder, at basisplatformen kontinuerligt skal kunne tilpasses og udvides for at imødekomme de stigende behov for kapacitet og funktionalitet. Dette stiller store krav til både den tekniske infrastruktur og de medarbejdere, der arbejder med vedligeholdelse og videreudvikling af platformen. Samtidig er der et behov for at fokusere yderligere på en balance mellem opgraderinger og den økonomiske ramme, som kan afsættes til disse investeringer.

Klima

De klimamæssige udfordringer betyder, at it-området ligeledes skal bidrage til den grønne omstilling. Det skal derfor sikres, at der i anskaffelsen og driften af regionens it-infrastruktur fokuseres på energieffektive løsninger.

Delstrategiens initiativer og indsatser skal primært skabe værdi for borgere og patienter, da it-infrastruktur er nødvendig for de løsninger, som bruges på regionens sygehusene, øvrige enheder og borgernes eget hjem. Derudover skal delstrategien også sikre forbedringer for hhv. medarbejdere, organisation og samarbejdspartnere.

For patienter
Basisplatformen sikrer stabil og pålidelig adgang til de systemer, der er nødvendige for diagnostik og behandling, hvilket giver klinikere mulighed for hurtigt at få adgang til opdaterede patientdata. Dette styrker beslutningstagningen og sikrer, at behandling og pleje er både effektiv og præcis. Gennem sikker, optimal og rettidig datadeling mellem systemer og sektorer får patienterne et mere sammenhængende forløb, hvor informationer hurtigt og korrekt kan overføres. Dette reducerer fejl og forsinkelser, hvilket er essentielt for en høj kvalitet i behandlingen. It-infrastrukturen skal desuden understøtte sikkert og stabilt it til behandling af patienterne i eget hjem.

For medarbejdere
Basisplatformen understøtter medarbejderne ved at sikre effektiv it-understøttelse af arbejdsgange, så medarbejderne får mere tid til at fokusere på patientbehandling. Basisplatformen gør det også muligt for medarbejdere, især klinikere, at arbejde fleksibelt fra forskellige steder, da den understøtter brug af mobile enheder og adgang til systemerne uanset fysisk placering. Den digitale arbejdsplads er optimeret til at være responsiv, effektiv og sikker, hvilket gør det lettere for medarbejderne at bruge de nødvendige it-systemer uden tekniske forhindringer.

For organisationen
Basisplatformen sikrer stabil og pålidelig drift af it-systemerne, som er kritiske for regionens funktion. Dette betyder færre systemnedbrud og derved øget effektivitet i sundhedsvæsenet. Basisplatform kan tilpasses den stadigt voksende efterspørgsel på digitale løsninger og hurtigt skalere for at imødekomme nye behov og teknologiske fremskridt. Dette understøtter regionens langsigtede strategiske mål og sikrer, at it-infrastrukturen kan udvikle sig i takt med fremtidens behov. Gennem optimering af regionens infrastruktur og anvendelsen af cloudløsninger og automatisering opnår organisationen større fleksibilitet, som kan være en mulighed for at afbøde de stigende priser på drift og vedligeholdelse af it-løsninger. Desuden understøtter basisplatformen regionens mål om at udfase forældede systemer i it-infrastrukturen, implementere energieffektive løsninger og optimere udnyttelsen af eksisterende it-udstyr.

For samarbejdspartnere
Basisplatformen skaber et sammenhængende fundament for samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører, herunder andre regioner, kommuner og nationale enheder. Dette sikrer en hurtig og sikker udveksling af patientdata på tværs af sektorer, hvilket forbedrer koordineringen af patientbehandling og skaber en mere sammenhængende sundhedsservice. Region Syddanmark kan lettere deltage i nationale og internationale projekter, der kræver datadeling og samarbejde om nye digitale løsninger. Dette åbner op for partnerskaber, hvor ny teknologi, forskning og innovation kan drive udviklingen af bedre sundhedsløsninger. Med en fleksibel og skalerbar infrastruktur vil regionen være bedre rustet til at imødekomme samarbejdspartneres krav om integration, datadeling og sikker kommunikation, hvilket styrker regionens position som en innovativ og samarbejdsvillig aktør på sundhedsområdet.

Visionen er at videreudvikle en tidssvarende it-infrastruktur, der løbende opfylder de krav, som den digitale transformation af sygehusene i regionen stiller. Basisplatformen skal sikre stabil drift, lette innovation og fremme effektiv datadeling på tværs af systemer og sektorer. Den skal være i stand til at håndtere de voksende krav til sikkerhed, skalerbarhed og fleksibilitet. It-infrastrukturen skal bidrage til at skabe et solidt fundament for en mere sammenhængende, effektiv og bæredygtig sundhedssektor i Region Syddanmark.

En vigtig ambition er at sikre en driftssikker it-infrastruktur, der minimerer systemnedbrud og giver uafbrudt adgang til kritiske sundhedsløsninger. Dette er nødvendigt for at opretholde kontinuitet og effektivitet i både patientbehandling og administration. Samtidig skal basisplatformen være fleksibel og skalerbar, så den kan tilpasses hurtigt til nye teknologier og udviklingen af digitalisering i sundhedsvæsenet.
Det er derfor essentielt at sikre fokus på udvikling, implementering, anvendelse og udbredelse af it-services, der giver mulighed for at sikre optimal anvendelse af basisplatformens infrastruktur både i eget datacenter samt i cloud - hvis det vurderes nødvendigt og sikkert. Dertil kommer, at regionens it-services skal opfylde stigende krav til bæredygtighed, sikkerhed, digital suverænitet samt nye krav fra lovgivninger og forordninger. Ambitionen er derfor en it-servicedrevet basisplatform, der intelligent og centraliseret sikrer bedst mulig udnyttelse af basisplatformens kapaciteter og ydelser. 

Styrkelse af sikkerheden og øget digital suverænitet er også centrale ambitioner. Det indebærer, at regionen skal fastsætte det ønskede niveau for digital suverænitet i forbindelse med anskaffelser, og at det derved sikres, at regionen i det valgte omfang skal have kontrol over sine data og systemer. Desuden skal robuste cybersikkerhedsforanstaltninger beskytte patientdata og forhindre trusler, der kan skade både driften og tilliden til systemerne. Fokus på sikkerhed støtter samtidig effektiv datadeling, så data nemt og sikkert kan integreres både internt i regionen og eksternt med kommuner og nationale systemer. Dette vil sikre, at sundhedsaktører har adgang til relevant information i realtid, hvilket fremmer en mere sammenhængende og effektiv patientbehandling.

Bæredygtighed er også en nøglekomponent i basisplatformens udvikling. Region Syddanmark sigter mod at implementere energieffektive løsninger, der både reducerer væksten i CO2-aftrykket fra den digitale infrastruktur og udnytter digitaliseringens potentiale til at fremme bæredygtighed på andre områder. Dette omfatter brugen af energieffektive teknologier i regionens datacenter og hardware samt ansvarlig it-ressourceforvaltning.

Et af de centrale mål er at harmonisere it-løsninger på tværs af regionen, hvilket vil bidrage til færre overlappende systemer og en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Delstrategien for basisplatformen omfatter følgende indsatsområder, som er nødvendige for at opnå de strategiske ambitioner.

For at sikre en stabil og effektiv drift af sundhedsvæsenets it-infrastruktur er det afgørende, at basisplatformen i Region Syddanmark er robust og driftssikker. Dette betyder, at platformen skal have høj tilgængelighed og stabilitet, hvilket minimerer systemnedbrud og sikrer, at klinikere og administrativt personale altid har adgang til de nødvendige it-løsninger. En af forudsætningerne for dette er implementeringen af it-servicebaseret hybrid infrastruktur, der kombinerer lokal datacenterdrift med cloud-løsninger. Denne fleksibilitet muliggør, at platformen hurtigt kan skaleres i takt med, at behovet for kapacitet vokser, samtidig med, at den kan tilpasses nye teknologier og krav i sundhedsvæsenet. Cloudløsninger tages i brug i overensstemmelse med regionens anbefalinger for anvendelse af cloud.

En anden væsentlig forudsætning er at sikre modstandsdygtighed over for eksterne faktorer og opretholde forsyningssikkerhed. Det kræver, at basisplatformen understøtter redundans og sikrer aftaler med leverandører, hvilket skaber uafhængighed og mindsker risikoen for driftsforstyrrelser. Desuden er det nødvendigt at dokumentere og registrere alle elementer i platformen for at sikre bedst mulig kontrol og kunne opretholde stabiliteten i driften.

En af de primære gevinster ved en effektiv og driftssikker basisplatform er, at den understøtter den digitale transformation af sundhedsvæsenet ved at muliggøre integration af nye systemer og teknologier, samtidig med at den sikrer kontinuitet i eksisterende systemer. Dette gør det muligt for regionen at leve op til de krav om digitalisering, der følger af Sundhedsreformen 2024.

Initiativer og indsatser skal fokusere på:

• Sikre en velfungerende hybrid it-infrastruktur – Kombination af lokal drift og cloudløsninger for at sikre fleksibilitet, skalerbarhed og bedre udnyttelse af ressourcer.
• Anvendelse af AI-løsninger – Forbedring af driftsstabiliteten ved hjælp af AI til overvågning, forudsigelse og proaktiv håndtering af potentielle systemfejl.
• Sikring af redundans for servere og netværk – Implementering af redundans for at minimere risikoen for nedbrud og sikre høj tilgængelighed af it-systemerne.
• Sikring af redundans og effektiv failover (dvs. at et system i tilfælde af en fejl automatisk skifter til et backup-system) – løbende sikre mulighed for failover ved indkøb af nye it-systemer.
• Understøttelse af initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi – sikre de rette betingelser for implementering af f.eks. Digitalt Samtykke og Digital Fuldmagt.
• Dokumentation og registrering af alle elementer i basisplatformen – Skabe en veldokumenteret infrastruktur, som giver et klart overblik og sikrer, at alle komponenter er under kontrol, og relationer til CMDB[1] bruges i alle basisplatformens systemer.
• Bedre forståelse af fejl og uregelmæssigheder - etablere baselinemålinger (tekstbaseret, numeriske målinger og spor på tværs af systemer)
• Identifikation af behovet for opgraderinger og nyanskaffelser – Løbende evaluering og planlægning af opgraderinger for at sikre, at basisplatformen er opdateret og fremtidssikret.
• Understøttelse af strategiske initiativer – Aktiv støtte til øvrige strategiske it-initiativer, som fx implementering af nye røntgensystemer, for at sikre sammenhæng og integration på tværs af systemer.
• Vurdering af sundhedsreformens betydning – Identificere og tilpasse basisplatformen til de nye krav og ændringer som følge af Sundhedsreformen, så regionen er klar til fremtidens digitale udfordringer.
   
  [1] CMDB (Configuration Management Database) er et fælles digitalt styringsværktøj, der giver overblik over regionens it-løsninger – herunder ejerskab, formål, anvendelse og integration. Det danner grundlag for strategisk styring og beslutning om videreudvikling, konsolidering eller udfasning af systemer.

En optimeret digital arbejdsplads kan have stor betydning for medarbejdernes arbejdsglæde og produktivitet. Det skaber et effektivt arbejdsmiljø, hvor de nødvendige systemer er hurtigt tilgængelige og nemme at bruge. Dette er med til at reducere frustration og tidsspilde, da medarbejderne får de rette værktøjer, der understøtter deres arbejde på en sikker og stabil måde. En responsiv og sikker digital arbejdsplads understøtter også et fleksibelt arbejdsmarked, hvor medarbejderne kan arbejde effektivt fra forskellige steder – både hjemme, på sygehuset og på farten.

Forudsætningerne for en effektiv digital arbejdsplads i Region Syddanmark er, at medarbejderne – både klinikere og administrative – har adgang til de nødvendige teknologier og applikationer, der understøtter deres daglige arbejdsopgaver. Den digitale arbejdsplads omfatter både den fysiske klient (PC'er, tablets, mobile enheder (Personal Digital Assistant, PDA), mobiltelefoner m.v.) og basissoftware som styresystem og kontorpakker. Dette udstyr og software skal sikre, at medarbejderne kan tilgå de specifikke, brugervendte applikationer, der ligger uden for basisplatformen, men som stadig er en essentiel del af deres arbejdsgange.

Initiativer og indsatser skal fokusere på:

• Enkel administration af enheder - Etablering af en ensrettet administration af regionens PC’ere, tablets og telefoner for at sikre, at de til enhver tid er opdaterede og ensartede i funktionalitet og sikkerhed.
• Nemmere adgang til systemer i den digitale arbejdsplads – f.eks. ved yderligere brug af single sign-on.
• Fælles indstillinger for enheder - Implementering af fælles indstillinger for regionens PC’ere for at optimere brugervenlighed og sikkerhed, samtidig med at det sikres, at medarbejderne har den nødvendige adgang til applikationer og data.
• Forenkling af brugergrænseflade på enheder - Gøre brugergrænsefladen mere ensartet på tværs af enheder i den digitale arbejdsplads på såvel tablets, telefon, PC eller virtuel PC (Effektiv SystemAdgang - ESA), så medarbejderne nemt kan navigere i systemerne og hurtigt få adgang til de nødvendige funktioner og applikationer.
• Udnyttelse af eksisterende funktionaliteter - Sikre, at eksisterende applikationer og funktionaliteter udnyttes optimalt, så der opnås en mere sammenhængende og effektiv arbejdsplads.
• Analyse med fokus på optimering og harmonisering - Gennemføre en analyse af den nuværende digitale arbejdsplads for at identificere områder, der kræver harmonisering, forenkling og optimering i strategiperioden, så f.eks. ventetid hos brugerne nedbringes.
• Hurtigere adgang til den digitale arbejdsplads, hvor der er behov for det.

Region Syddanmark har sat et ambitiøst mål om at reducere CO2-aftrykket med 35% frem mod 2030 som en del af sin klimastrategi ’Grøn omstilling i Region Syddanmark’, som blev godkendt i Regionsrådet i 2022. På it- og digitaliseringsområdet er der dog en stigende efterspørgsel efter teknologiske løsninger, der skal imødekomme behovene fra det demografiske pres og støtte op om sundhedsvæsenets digitale transformation. Med de stigende krav til digitalisering er der en modsætning til en absolut reduktion i CO2-udledningen. I stedet vil indsatsen fokusere på at bremse stigningen i CO2-aftrykket gennem en række strategiske initiativer. 

Implementeringen af energieffektive teknologier, øget genanvendelse af it-udstyr og grønne krav ved indkøb vil hjælpe med at reducere stigningen i både energi- og CO2-forbruget. I regionens delstrategi for ’Medicoteknik og IT’ under klimastrategien, som blev godkendt i Regionsrådet i 2025, er et af indsatsområderne, at udbud som udgangspunkt indeholder grønne krav til leverandøren.

På relevante områder kan strømforbruget optimeres og levetiden på it-udstyr kan forlænges, så der kan opnås både økonomiske besparelser og en reduceret miljøpåvirkning. Samtidig understøtter disse initiativer regionens bæredygtighedsmål og hjælper med at sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, hvilket er afgørende for at kunne reagere på fremtidens udfordringer.

Initiativer og indsatser skal fokusere på:

• Intelligent strømstyring - Indførelse af teknologi der gør det muligt at styre og optimere strømforbruget på tværs af regionens it-udstyr og datacentre, hvilket minimerer energispild.
• Energieffektive teknologier - Implementering af nye og energieffektive løsninger, som vil reducere strømforbruget i regionens datacenter, netværk og enheder.
• Grønne krav til leverandører – Sætte grønne krav til leverandørerne for at reducere CO2-udledningen ved indkøb.
• Genbrug, levetidsforlængelse af hardware samt reduktion af strømforbrug – Videreudvikling af en proces for administration og udskiftning af it-udstyr (særligt PC’ere, printere, telefoner og tablets), der prioriterer genbrug, tilbagetagningsaftaler og reparation for at forlænge udstyrets levetid og reducere behovet for ny produktion, så længe det er driftsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ved indkøb af nye modeller sikres det, at de er energieffektive.  
• Reduceret behov for datalagring – Reduktion i mængden af data, som gemmes ved at mindske mængden af overflødige og forældede data.  
• Sikkerhed og brugervenlighed - Samtidig med de bæredygtige initiativer vil der være fokus på at sikre, at udstyrets levetidsforlængelse ikke går på kompromis med sikkerhedsniveauet eller brugeroplevelsen. Det betyder, at udstyr kun vil blive opgraderet og brugt, hvis det opfylder de nødvendige sikkerhedskrav og fortsat lever op til brugerens behov.

For at sikre en mere effektiv og sammenhængende patientbehandling er der i mange år blevet arbejdet med at flytte behandlingen tættere på borgeren, hvilket kræver en digital understøttelse af hjemmebehandling, hjemmemonitorering og fleksibel planlægning af ambulante kontroller. Dette giver ikke kun borgeren mulighed for at modtage behandling i trygge og kendte omgivelser, men reducerer også behovet for transport. Sundhedsreform 2024 styrker disse ambitioner yderligere ved at forankre flere sundheds- og omsorgsopgaver i regionerne. Derudover indføres en ny patientrettighed, der giver borgerne mulighed for selv at vælge digitale sundhedstilbud i stedet for fysiske besøg, hvilket åbner op for mere fleksible og tilgængelige sundhedsløsninger.

At tilbyde behandling tættere på borgeren har flere fordele. For borgeren betyder det en mere fleksibel og tilgængelig behandling, som kan tilpasses deres ønsker og behov, samtidig med at det giver større tryghed og øget livskvalitet. For sundhedsvæsenet betyder det, at kapaciteten kan udnyttes bedre, og at ressourcerne kan bruges mere effektivt. Det kan også føre til færre indlæggelser og dermed reducere presset på de fysiske behandlingssteder, hvilket i sidste ende skaber et mere effektivt sundhedsvæsen.

Initiativer og indsatser skal fokusere på:

• Der skal sikres tilstrækkelig netværkskapacitet - Der skal kunne håndteres en væsentlig stigning i videokonsultationer og andre digitale konsultationer f.eks. i forbindelse med sundhedsreformen, så sundhedspersonale og borgere kan kommunikere effektivt og sikkert.
• Understøttelse af datadeling fra borgerens hjem til klinikerne - Der skal etableres robuste systemer og platforme til at sikre en sikker og effektiv deling af sundhedsdata mellem borgerens hjem og sundhedspersonalet, hvilket kan forbedre både behandlingsforløb og koordination af plejeindsatser.
• Yderligere anvendelse af integration af MitID og Single Sign-On (SSO) - For at sikre nem og sikker adgang til sundhedsdata og udstyr, vil løsninger som SSO og MitID blive integreret, så borgerne og sundhedspersonalet får en enkel og sikker adgang til de nødvendige systemer.
• Brug af telemedicinske løsninger og mobile enheder - Der vil være fokus på at optimere og sikre telemedicin, mobil enhedsbrug og patientrettet medicoteknisk-udstyr, så disse løsninger kan implementeres effektivt og sikkert i borgernes eget hjem.

Den høje digitalisering af sundhedsvæsenet giver gode muligheder i forhold til at anvende data til gavn for både patienter og medarbejdere. Med udgangspunkt i digitaliseringsstrategien skal der i forbindelse med delstrategien for digital innovation udarbejdes en datastrategi, som basisplatformen skal kunne understøtte. Der skal derfor sikres en basisplatform, som kan give adgang til og understøtter data i realtid, da dette er fundamentet for udbredelse af AI i det kliniske arbejde. For at sikre at alle relevante aktører har let adgang til de nødvendige sundhedsdata, er det vigtigt at etablere en ensartet og sikker metode til datadeling på tværs af systemer og sektorer. Med den kommende sundhedsreform og det øgede samarbejde mellem regioner og kommuner vil behovet for effektiv og sikker datadeling mellem offentlige sundhedsenheder kun stige. Samtidig medfører den hurtigt voksende mængde data et behov for opdatering og udvidelse af lagringskapaciteten, især når det gælder lagring af data som billeder fra diagnostik.

Et andet centralt aspekt af datadeling er samarbejdet med forskere, der har brug for nem og sikker adgang til data for at kunne forbedre patientbehandlingen gennem forskning og innovation. Effektiv datadeling mellem regionens systemer og forskningsmiljøer understøtter både videnskabelige fremskridt og optimering af behandlingsforløb. Det er i den forbindelse afgørende at sikre den rette sikkerhed for patienternes data. 

Effektiv datadeling kan skabe en mere sammenhængende og effektiv patientbehandling, hvor alle sundhedsaktører har adgang til opdaterede og relevante oplysninger i realtid. Dette kan reducere fejl, forbedre beslutningstagning og gøre behandlingsforløb mere effektive. Samtidig kan forskningen drage stor nytte af den dataadgang, der er nødvendig for at udvikle nye behandlingsmetoder og optimere eksisterende praksisser.

Initiativer og indsatser skal fokusere på:

• Central deling af data – Fortsat fokus på udbygning af integrationsplatforme, der sikrer central og sikker deling af data mellem forskellige sektorer, både internt i regionen og eksternt med kommuner og nationale enheder. Dette er centralt for at opretholde et sammenhængende sundhedsvæsen.
• Understøttelse af forskning - Der skal udvikles sikre og standardiserede platforme for at lette dataudveksling med forskningsmiljøer. Dette vil fremme forskningssamarbejdet og sikre, at sundhedsdata anvendes korrekt i overensstemmelse med både nationale og europæiske retningslinjer. Dette vil støtte forskningen og skabe bedre behandlingsmuligheder.
• Datagovernance - Der skal udvikles en samlet datagovernance, der sikrer, at relevante data opbevares korrekt, videresendes i realtid og håndteres efter klare retningslinjer. Dette vil bidrage til at beskytte data og sikre, at de bruges korrekt og ansvarligt.
• Integration med europæisk og national dataplatform - Basisplatformen skal understøtte de nationale og europæiske initiativer for sundhedsdata, herunder implementeringen af Europa Kommissionens European Health Data Space (EHDS) og den nationale dataplatform til behandling, hvilket vil sikre, at Region Syddanmark er en del af den globale udvikling af sundhedsdatadeling.

De it-systemer, som medarbejderne Regional IT anvender, bør være sammenhængende, effektive og sikre.  Det er derfor en strategisk ambition at skabe mere helhedsorienterede og sammenhængende løsninger inden for it-driften. Dette sikres ved, at der i anskaffelsesprocessen er fokus på, at systemerne fungerer på tværs af platforme og spiller sammen med relevante eksisterende it-systemer. På den måde undgås det, at der anskaffes isolerede systemer. 

Regionen har et fælles styringsværktøj (CMDB), som sikre overblik og effektiv styring af it-systemlandskabet og giver indsigt i licenser, ejerskab og funktionalitet. Det muliggør løbende vurdering af, hvilke systemer der kan konsolideres, udfases eller videreudvikles. Strategien sigter mod at reducere fragmentering, minimere dobbelt systemer og skabe en robust, skalerbar og driftssikker applikationsportefølje.

Alle nye it-løsninger skal vurderes ud fra krav til arkitektur, informationssikkerhed, datadeling og integration. Derudover skal systemerne kunne rumme nye teknologier som kunstig intelligens og automatisering, hvor det skaber værdi. En ensartet og styrbar portefølje gør det muligt at reagere hurtigt på nye behov og understøtter en effektiv digital transformation.

Initiativer og indsatser skal fokusere på:

• Kortlægning og konsolidering af systemporteføljen - Gennemføre en systematisk kortlægning af alle it-understøttende løsninger i CMDB’en. Identificere overlap og udarbejd forslag til konsolidering, udfasning eller udvidelse.
• Etablering af en standardiseret basisplatform – sikre, at brugerne selv kan sammensætte services ud fra et servicekatalog. 
• Udvidelse af anskaffelsesprocessen med fokus på ensartethed og et grønt it-landskab - der udarbejdes og implementeres en fælles proces for anskaffelse af it-løsninger. Processen skal sikre, at alle nyanskaffelser vurderes ud fra principperne om genbrug før nyt, fælles før lokalt, ’én opgave – ét system’ og porteføljepasning.
• Opdatering og udvidelse af CMDB – Videreudvikling af CMDB’en som aktivt styringsværktøj med ajourførte data om systemers formål, ejerskab, anvendelse og integration.
• Arkitektur- og sikkerhedsgennemgang ved alle større ændringer – Der gennemføres obligatoriske vurderinger af nye systemer og større ændringer med fokus på arkitektur, integration og informationssikkerhed, herunder overholdelse af GDPR.
• Mere ensartede integrationsprincipper og API[1] - Der implementeres fælles principper for integration baseret på åbne standarder og API’er. Alle nye løsninger skal kunne integreres nemt og sikkert med øvrige systemer og platforme.
• Genbrug af eksisterende licenser og funktionalitet - Identificering af systemer og funktioner med potentiale for bredere anvendelse i organisationen – f.eks. kontorpakker, dokumenthåndtering, rapportering – og der gennemføres konkrete initiativer for udbredelse.
• Udvidelse af AI og machine learning kapaciteter - Fokus på at integrere mere avancerede AI-værktøjer og machine learning i eksisterende løsninger for at forbedre automatisering og forecasting-funktioner – f.eks. til dokumentation, prognoser eller beslutningsstøtte. Dette med henblik på evaluering og mulig opskalering.
   
  [1] En grænseflade der giver softwareprogrammer mulighed for at kommunikere med hinanden og udveksle data.

Regionsrådet har som en del af Region Syddanmarks Digitaliseringsstrategi tildelt en vejledende investeringsramme på 13,9 mio. kr. til investeringer i it-infrastruktur. Investeringsrammen er fordelt over en fireårig periode. Hvis der i sammenhæng med kommende økonomiaftaler prioriteres yderligere midler til it-infrastruktur, skal de samlede økonomiske rammer til området revurderes.