Skip til primært indhold

Bæredygtige fødevarer

I Region Syddanmark vil vi som virksomhed reducere vores eget klimaaftryk. Dette gælder også for de fødevarer vi køber og de måltider vi serverer.

Regionsrådet vedtog i 2022 Principper og mål for bæredygtige fødevareindkøb og måltider, som skal være med til at reducere regionens klimaaftryk fra de fødevarer regionen køber.  


Region Syddanmarks køkkener producerer dagligt måltider til forskellige målgrupper herunder patienter, pårørende, beboere på regionens sociale institutioner samt ansatte. De måltider, der serveres på regionens enheder, er først og fremmest målrettet patienterne. Den oplevelse man får, når man spiser, kan være afgørende for ens appetit, og dermed afgørende for ens behandling og sygdomsforløb. I arbejdet med at fremme bæredygtige fødevareindkøb og måltider vil smagsoplevelsen, kulinarisk kvalitet, sammensætning og ernæring derfor altid være første prioritet. 

Principper og mål for bæredygtige fødevareindkøb og måltider præsenterer en række principper og vejledende mål i forhold til fødevarer og kost, der kan benyttes af regionens enheder, således at de bidrager til regionens mål for reduktion af klimabelastning. Dokumentet sætter klare retningslinjer for, hvordan de måltider, der serveres på regionens sygehuse, institutioner og i Regionshuset, gøres mere bæredygtige og klimarigtige. Dette sker bl.a. ved at indtænke bæredygtige valg i sammensætningen af måltider samt i udbud og indkøb af fødevarer.

Hvis du vil vide mere om Region Syddanmarks indsats inden for bæredygtige fødevarer, så kontakt nedenstående medarbejder:

Nynne Wilhelmsen

Udviklingskonsulent

Grøn omstilling


24988383
APPFWU01V