De fleste kender følelsen af at få lidt fugtige håndflader og kriller i maven, hvis de skal holde tale til en fest eller præsentere noget for en større forsamling.  

Men for nogle unge er det en helt uoverstigelig opgave, hvis de for eksempel skal lave en præsentation for klassen. De ryster, sveder og føler ikke, at de kan trække vejret. Samtidig hvirvler tankerne rundt i hovedet på dem: Hvad nu hvis jeg siger noget forkert? Hvad tænker de andre? Ofte har de ondt i maven og hovedet allerede aftenen før.  

For nogle unge komme de sociale bekymringer til at fylde så meget, at de også får svært ved at smalltalke med andre unge, at de dropper deres fritidsinteresser og siger nej tak til fødselsdagsfesten hos klassekammeraten.

- Hvis de unges frygt kommer ud af proportion med virkeligheden og forhindrer dem i at gøre det, de gerne vil, og måske endda bremser deres udvikling og hindrer dem i at gå i skole, så har de med al sandsynlighed angst. Og så har de brug for hjælp, fortæller psykolog Marie Munk Tersbøl, som er ansat i regionens Center for Digital Psykiatri.

Er det skolen eller den unge, den er gal med?

Et oplagt sted at få hjælp er via CoolMinds – et nyt digitalt behandlingstilbud, som Region Syddanmark har lanceret til unge i alderen 12-17 år, der har angst i let til moderat grad. Behandlingen er målrettet unge med generaliseret angst, social angst, panikangst, separationsangst og fobier eller OCD og har været testet med en række børn og unge i en periode med god effekt.

Før de unge kan få adgang til behandlingen, skal de udfylde et ansøgningsskema på CoolMinds’ hjemmeside og have en indledende samtale med en af de tilknyttede psykologer, som vurderer, om behandlingstilbuddet er det rigtige for dem.

To ud af tre unge vurderes klar til et digital behandlingsforløb. Den sidste tredjedel sorteres fra – i nogle tilfælde, fordi deres følelser og bekymringer faktisk ikke er ude af proportion med virkeligheden.

- Foregår der noget i klasselokalet, som er usundt? Bliver de holdt udenfor? Bliver der grinet af dem, der rækker hånden op og siger noget forkert? Så giver det ikke mening at tilbyde dem behandling. Så er det skolemiljøet, der er noget galt med. Og så er det en klassebaseret indsats, der er brug for. Vi vil typisk anbefale familien at gå i dialog med skolen og eventuelt inddrage PPR, forklarer autoriseret psykolog Laura Emilie Ingerslev.

- Men det er en hårfin balance. Er det svært at komme i skole, fordi man har angst, eller har man angst, fordi det er svært at komme i skole? Det er blandt andet det, vi får afdækket i den indledende samtale, fortsætter hun.

Trinvis behandling med tæt psykologkontakt

Behandlingsforløbet varer 14 uger og er bygget op i moduler med en fast struktur. Det foregår i et digitalt behandlingsunivers, hvor de unge logger ind og arbejder med øvelser, læser tekster, ser videoer og reflekterer over egne tanker.

– Første trin er at lære om angstens mekanismer: Hvad er det, der sker i kroppen og i tankerne, når de bliver angste? De unge får indsigt i, hvordan tanker, følelser og handlinger hænger sammen, fortæller Marie.

Derefter arbejder de unge med at identificere og udfordre deres katastrofetanker. Hvad sker der i virkeligheden, hvis jeg rækker hånden op – hvad kunne være et mere realistisk udfald? Og til sidst skal de unge begynde at udfordre sig selv gradvist.

– Det kan være at tage bussen alene, smalltalke med en klassekammerat eller møde op til en fødselsdag. De starter i det små og bygger langsomt på, for noget af det, der virkelig kan holde angst i live, er at undgå at gøre ting, man er bange for, forklarer Laura.

Løbende får de unge støtte fra den tilknyttede psykolog med feedback via programmets chat-funktion.

Forældre får også redskaber

Parallelt med den unges forløb følger forældrene deres eget. Udover at få nogle af de samme opgaver som deres børn, så de ved, hvad de arbejder med, får de også viden og konkrete råd til, hvordan de bedst støtter deres børn i processen – uden at komme til at fastholde angsten.

- Forældre gør alt, hvad de kan, for at deres børn skal have det så godt som muligt. Men hvis de hjælper de unge med at undgå det, som de er bange for, så bliver de unge bekræftet i, at det er farligt, og så får de ikke oplevelsen af, at det her kan de godt klare, fortæller Marie.  

Digital behandling er mere tilgængeligt og fleksibelt 

En af styrkerne ved CoolMinds er, ifølge psykologerne, selve det digitale format. For mange unge føles det mere trygt og mindre overvældende at tale med en psykolog online end at møde op fysisk.

- De unge er vant til digitale medier og nyder tilbuddets fleksibilitet – de kan lave øvelser, når det passer dem og i trygge omgivelser. Og det samme gælder for så vidt forældrene. Samtidig er tilbuddet mere tilgængeligt, fordi der ikke er lange ventelister, forklarer Laura.

Når forløbet slutter, har den unge fortsat adgang til programmet i 12 uger, så de kan se deres noter og de øvelser, de har været igennem. Den unge og forældrene får også tilbudt en afsluttende samtale med psykologen, der vurderer, om der er behov for yderligere hjælp, eller om den unge kan arbejde videre selv.

Cirka to ud af tre gennemfører behandlingsforløbet, og det er psykologernes opfattelse, at langt de fleste får udbytte af behandlingen. De får indsigt i, hvad angst er, og hvordan den påvirker dem. Og de lærer nye måder at håndtere deres angst på. De færreste er dog helt symptomfri, når forløbet er ovre.

- Hvis de er hårdt ramt, forventer vi ikke, at de er symptomfrie på de 14 uger – det tager længere tid. For at få den fulde effekt af behandlingen kræver det, at de fortsætter med at arbejde med sig selv. Men de har fået lagt et fundament – de ved, hvordan de skal håndtere angsten og har taget et første skridt mod et liv med mindre angst, siger Laura.