Frygt og uvidenhed om HIV findes stadig i 2023

- Den største bivirkning ved at have HIV i dag er fordomme og uvidenhed. For HIV er en kronisk sygdom, som du dør med og ikke af. Men stigmatiseringen og angsten fra 1980’erne eksisterer stadigvæk, konstaterer Helle Møller.

Hun ved, hvad hun taler om, for Helle er én af de mest erfarne og vidende sundhedsprofessionelle i Region Syddanmark, når det kommer til behandling af og vejledning om HIV. Sygeplejen til HIV-patienter handler meget om psykosocial omsorg og støtte, som hjælp til at mestre at leve med HIV-virus i kroppen. Denne støtte ændrer sig gennem livets faser ungdom, fasen hvor der skal etableres faste forhold, familie, og også, når HIV-patienter får brug for pleje sidst i livet.  

- Vores støtte handler også meget om at hjælpe patienterne til at deres behandling bliver stabil, for det er en forudsætning for, at de kan leve længe med sygdommen, siger Helle Møller.

Velbehandlede HIV-patienter kan ikke smitte

I de 21 år Helle Møller har været sygeplejerske og tovholder på HIV-området på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital, er der sket kæmpestore forandringer og forbedringer i behandlingen af HIV.

- Det helt store er nu, at hvis virus ikke kan måles i kroppen, så kan du ikke give HIV videre seksuelt. Det gør en stor forskel både samfundsmæssigt og i høj grad for den enkelte, at man ikke skal være bange for at smitte sin partner. For det har jo givet mange spændinger og problemer i ægteskaber og parforhold, at ens seksualitet har været forbundet med angsten for at få en dødelig sygdom.

Stadig masser af stigmatisering og fordomme

Når Helle Møller og hendes kolleger får nysmittede patienter med HIV i afdelingen, oplyser de dem om, at det er en kronisk sygdom, som de ikke kommer til at dø af. De skal tage medicin resten af livet, men de kan forvente at blive lige så gamle som alle mulige andre.

- Vi fortæller dem også, at de ikke er forpligtiget til at sige det på arbejde, uddannelse eller jobcenter. HIV er en sygdom, som er seksuelt betinget, og der er en hel masse skam og skyld forbundet med sygdommen. Stadigvæk. Det vil jeg så gerne være med til at gøre op med, siger Helle Møller.

Så sent som i 2016 viste en levekårsundersøgelse, som HIV-Danmark har lavet, at mange stadig lever skjult med HIV. Mange tør ikke sige det til venner og familie. Der er stadig masser af fordomme den dag i dag.

- Jeg er også advokat for sandheden om HIV, når jeg privat hører noget om HIV, som er direkte forkert. Vi ser jo de mennesker, det går ud over, som bliver mødt af den her afstandstagen, fortæller Helle Møller.

Folk er bange for dét, de ikke ved noget om

Desværre oplever Helle Møller indimellem, at der også blandt personalegrupper i plejesektoren og på sygehusene er uvidenhed, stigma og utryghed om HIV-smittede. Hun har haft nogle opringninger fra pårørende til plejehjemsbeboere med HIV, som oplever, at personalet er utrygge ved at komme ind til dem.

Så ringer Helle og informerer personalet om, at der ingen risici er for at blive smittet med HIV, hvis de tager de almindelige forholdsregler, som at bruge handsker, når de skal hjælpe med hygiejne osv. Ligesom de gør ved alle andre beboere eller patienter i hjemmeplejen og på hospitaler. Hun mener, at det er helt unødvendigt, hvis nogle medarbejdere tager afstand fra dem.

- Det betyder så meget for de mennesker, for de får flashbacks til dengang, hvor de nærmest blev behandlet, som om de havde pest. Vi er kommet så langt, og så bliver de sat i bås igen, fordi der stadig mangler oplysning og information om HIV, understreger Helle Møller.

Frygten for HIV står stadig og blinker i neon

På Infektionsmedicinsk Afdeling tager de sig også af stikskader hos sygehuspersonalet. Hvis en læge eller en sygeplejerske for eksempel stikker sig på en nål eller skærer sig ved en operation, så bliver de tjekket for HIV og hepatitis. Men dét, personalet er bange for, er HIV. Selvom dét, der smitter mest, er hepatitis B og C, hvor risikoen er op til 30 procent.

- En velbehandlet HIV-patient, som langt de fleste er, kan ikke smitte. Og slet ikke ved et lille prik i en finger. Men frygten sidder i hovedet på folk. Jeg tror, det er den 1980’er-historik, vi har haft. Alle dem, der døde, alle de frygtelige film og historier vi har set. Det har vi ikke set om hepatitis B. HIV står stadig og blinker i neon, konstaterer Helle Møller.