Forbedringsarbejde

Forbedringsarbejdet på socialområdet er forankret i Den Syddanske Forbedringsmodel, som er inspireret af det amerikanske hospital Virginia Mason. Modellen understøtter et systematisk og vedholdende fokus på de daglige forbedringer og fremmer samarbejdet omkring at skabe de bedste løsninger på socialt komplekse livssituationer.

I Den Syddanske Forbedringsmodel sætter vi borgeren først. Det gør vi ved, at vi indretter os efter borgernes behov, og organiserer arbejdet efter efterspørgslen fra borgerne. Det vil blandt andet sige, at vores udbud af aktiviteter og planlægningen af vores arbejdstid skal styres af borgernes ønsker og behov.

Den Syddanske Forbedringsmodel handler overordnet set om:

•           At skabe mest mulig værdi for borgeren
•           At slippe initiativet løs blandt medarbejderne
•           Ledelse tæt på

Forbedringsarbejdet handler om at skabe mest mulig værdi for borgeren. Det kræver, at vi kontinuerligt forholder os til, om det vi gør, også er det, der giver mest mulig værdi for borgerne. Det kræver, at vi er vedholdende i forhold til konstant at være nysgerrige på vores egen praksis. Og det kræver, at vi i videst muligt omfang inddrager borgerne.

At slippe initiativet løs betyder blandt andet, at det, som udgangspunkt, er medarbejderne, der skal finde løsninger på hverdagens problemer, da det er medarbejderne, der er eksperter på arbejdsgangene og på borgernes behov. Medarbejderne er således drivkraften i forbedringsarbejdet.

Ledelse tæt på betyder, at lederne er nysgerrige over for den praksis og de medarbejdere, som de er ledere for. Det gør lederne blandt andet i kraft af, at de går Genba-walks. Det indbefatter, at de fx observerer arbejdsgange, borgerforløb og dokumentationsarbejde med jævne mellemrum. På den måde kommer de tættere på praksis.

Den Syddanske Forbedringsmodel har fokus på at fjerne det spild, der er i vores arbejdsgange, som ikke skaber værdi for borgerne og i stedet konvertere det til aktiviteter, der skaber værdi. Spild forstås som de aktiviteter, vi gør, som er unødvendige eller ikke giver værdi.

PDSA tankegangen er den centrale motor i forbedringsarbejdet. Den bygger på fire trin som oversat til dansk dækker over: Planlægge, Udføre, Undersøge og Handle. Det er gennem den systematik, at vi arbejder med forbedringer.

Standarder er en forudsætning for forbedringsarbejdet. Uden standarder ved vi ikke, om vi laver forbedringer eller forandringer. Standarder er korte, præcise beskrivelser af arbejdsprocedurer og er derfor anvendelige, der hvor det er vigtigt, at arbejdsgange udføres på samme måde og mest muligt effektivt, uanset hvem der udfører arbejdet. Standarder kan fx anvendes i forbindelse med klargøring af aktiviteter, ved overlap eller overlevering af viden mellem medarbejdere eller ved dispensering af medicin. Standarder bygger på data, som fortæller os, at det er den bedste måde at udføre opgaven på.

I forbedringsarbejdet insisterer vi på, at vi så vidt muligt bygger vores forbedringer på data frem for antagelser og ”synsninger”. Det gør vi, fordi vores antagelser om, hvad vi gør, sjældent stemmer fuldstændigt overens med det, vi faktisk gør. Når vi arbejder med forbedringer er det derfor utroligt vigtigt, at vi indsamler data. Det kan fx gøres gennem tidsobservationer, optegninger over arbejdsgange og arbejdsflow eller gennem kvantitative målinger suppleret med kvalitative interviews.

Forbedringsarbejdet handler også om, at vi har en kultur, hvor vi gør hinanden og ledelsen opmærksomme på, hvis der er problemer, der bør løses. Forbedringsarbejdet handler kort sagt om, at vi hele tiden kan blive bedre, til gavn for borgerne.