Sådan fjernes forureningen

Med Finansloven 2021 er der afsat midler til at sikre, at forureningen i Kærgård Klitplantage fremadrettet ikke udgør en risiko for mennesker og miljø. Men regionen begyndte i samarbejde med staten allerede i 2007 at tage fat på opgaven med at få renset den massive forurening i plantage op. 

Al den forurening, det var muligt at fjerne med entreprenørmaskiner, blev fjernet ad to omgange. I 2008-2009 blev forurenet sand, slam, træ og jord gravet væk fra grube 1 og 2 og sendt til behandlingsanlæg i Holland og Tyskland.

I 2013-2014 blev manøvren gentaget for grube 3 og 4. Når der gik nogle år imellem afgravninger hang det dels sammen med, at regionen gerne ville udnytte erfaringerne fra den første afgravning. Det lykkes både i forhold til at gøre afgravningen af grube 3 og 4 smartere og billigere. Samtidig blev perioden mellem 2009 og 2013 brugt til at finde metoder, der kunne rense der forurenede grundvand under gruberne.

Efter test af forskellige oprensningsmetoder viste det sig, at den mest omkostningseffektive metode var en oprensning under gruberne med en kombination af kemi og biologi.

I 2017 etablerede regionen et demonstrationsanlæg for oprensningen af forureningen under grundvandsspejlet i grube 3. Her blev den valgte metode bestående af kemisk oxidation med persulfat (også kaldet modificeret Fenton Reagens) efterfulgt af biologisk rensning med en særlig slags bakterier kaldet dehalococcoider (metoden kaldes også Stimuleret Reduktiv Deklorering) testet.

Lettere omskrevet kan man sige, at der renses kemisk i grundvandet under gruberne, indtil forureningsniveauet gør det muligt for bakterierne at overleve og klare resten.

Efter test og justeringer af metoden er det overordnet set den løsning, som regionen vil benytte sig af til fuldskalaoprensningen.