Historien om Grindsted-forureningerne

Region Syddanmark overtog forureningerne i Grindsted fra Ribe Amt ved regionernes oprettelse i 2007 og har siden koncentreret sig om at få styr på forureningsomfanget, og hvordan forureningerne spreder sig i grundvandet. Derudover har regionsrådet valgt at afskærme banegravsdepotet, der ligger bynært, ved at lægge ren jord på banegravsdepotet med det formål at sikre mod kontakt med forurenet materiale. Derefter er der tilplantet med tornede buske for at minimere den offentlige færdsel på arealet.

Opgaven med at rydde op efter forureningerne i Grindsted er enorm. Alene at fjerne de kilder, hvor  forureningen siver fra, vil som minimum koste et større trecifret millionbeløb. Og her er der blot tale om det, der kan graves væk. Desuden kender hverken Region Syddanmark eller Billund Kommune detaljeret til omfanget af forurening på selve fabriksgrunden, da der fortsat er en virksomhed i drift på grunden.

De fire forureninger i Grindsted

Fabriksgrunden er en ca. 38 ha stor grund. Forureningen på grunden stammer fra tidligere tiders spild af råvarer og kemikalier i forbindelse med produktionen på virksomheden, og den udgøres hovedsagelig af opløsningsmidler, sulfastoffer og barbiturater (det aktive stof i sovemedicin). Der er fra fabriksgrunden konstateret en massiv forurening af det øvre grundvandsmagasin. Grundvandsforureningen spredes i sydvestlig retning mod Grindsted Å. Det antages, at der under fabriksgrunden stadig findes koncentrerede forekomster af bl.a. klorerede opløsningsmidler.

Banegravsdepotet er beliggende langs den tidligere Troldhedebanes tracé umiddelbart nord for fabriksgrunden. Her har virksomheden i perioden fra 1934-1962 deponeret stort set alle affaldsprodukter på fast form fra virksomhedens produktion. Af større enkeltposter kan nævnes aktivt kul med stort indhold af kemikalier, gipsaffald indeholdende betydelige mængder kviksølv samt stoffer fra virksomhedens bundfældningsanlæg for spildevand. Deponeringen fandt sted efter aftale med grundejeren. Depotmaterialet er kraftigt forurenet med tungmetaller, herunder kviksølv, medicinalprodukter og klorerede opløsningsmidler. Desuden sker der en svag udsivning af forurenende stoffer fra depotet til grundvandet og en svag afdampning til luften over selve depotet.

Grindsted gamle losseplads ligger syd for Grindsted Å. Lossepladsen dækker et areal på ca. 10 ha., og den har været i drift fra 1930’erne til 1977. Ud over at have modtaget bl.a. husholdningsaffald, bygningsaffald og industriaffald fra oplandet, har lossepladsen i perioden 1962 til ca. 1970 modtaget ca. 85.000 ton fast affald og slam fra Grindstedværket. Affaldet indeholder forureningskomponenter af samme type, som er konstateret i grundvandet nedstrøms fabriksgrunden (og som er deponeret i Kærgård Klitplantage). En stor del af affaldet blev deponeret i en grube i den nordlige del af lossepladsen. Der er nedstrøms lossepladsen konstateret en betydelig forurening af det øvre grundvandsmagasin. Grundvandsforureningen spredes med grundvandet i nordvestlig retning mod Grindsted Å.

Afløbsgrøften er blevet brugt til spildevand i en længere periode, mens den var en åben grøft fra 1924-1960. Den sydlige del af grøften blev rørlagt i 1960, mens den nordlige del blev rørlagt i 1975. Indtil 1951 blev spildevandet ikke renset før udledning til grøften. I en kort periode omkring 1970 udførte Grindstedværket forsøg med rensning af virksomhedens spildevand i et område kaldet forsøgslagunen ved afløbsgrøftens udløb til Grindsted Å. Efter etablering af virksomhedens renseanlæg i starten af 1970’erne har den rørlagte grøft udelukkende været anvendt til procesvand. Spildevandsudledningen til åen har givet anledning til, at store mængder forurening bl.a. i form af kviksølv er aflejret i bundsedimentet i åen, og i de kunstige søer Engsøen og længere nedstrøms Karlsgårde Sø. Billund Kommune har ansvaret for vandkvaliteten i søerne. 

Læs mere om søerne i Grindsted her