Diabetes fyldte alt for Mette - men det er manden, som har diagnosen

”Fylder rigtig meget” og ”Fylder ikke ret meget” stod der skrevet i to bobler på gulvet i et stort lokale i Esbjerg. I rummet stod også en flok deltagere i kurset ”Lev livet med type 2-diabetes” og diabetessygeplejerske Hanne Foged fra Esbjerg Kommune.

Ægteparret Mette og Grigorios Pantas tog lidt bestik af situationen, og så gik de stort set i hver sin retning. Mette placerede sig ved boblen med teksten ”Fylder rigtig meget” – mens Grigorios resolut placerede sig ved boblen med teksten ”Fylder ikke ret meget”. Og så stod de der med temmelig stor afstand imellem sig.

Mette tog ansvaret

Den placering gav anledning til en del kommentarer fra de andre deltagere, for det er 67-årige Grigorios, som har type 2-diabetes, og ikke Mette. Det var også lige præcis meningen, at øvelsen skulle give anledning til nogle gode snakke om, hvem der tager ansvaret for sygdommen, og hvad der skal til for at få sygdommen til at ”fylde” mindre for den pårørende – også om, hvordan man kan snakke om diabetes hjemme, så det bliver et fælles anliggende i familien.

Nu er det ikke, fordi der ikke bliver snakket hjemme hos Mette og Grigorios i Esbjerg. For i det lyse og hyggelige køkken går snakken både varmt og livligt.

- Jeg har Mette, som laver den skønneste mad og tænker på mig. Så da jeg skulle vise, hvor meget diabetes fyldte hos mig, var det ikke ret meget. Men så kunne jeg se, at Mette gik helt ned i den anden ende af lokalet og langt forbi mange af de andre på kurset. Og det viste jo, hvor meget min sygdom fyldte for Mette, og det blev jeg overrasket over, fortæller Grigorios og sender et varmt blik til Mette.

Diskussion om portionerne

Grigorios har været igennem flere operationer for nyresten og hjerteproblemer og også haft en gang corona, som har tæret på kræfterne. Fra at have haft en masse energi og været meget aktiv, gik han til at være træt og tage en del på, da appetitten stadig var den samme. En undersøgelse viste, at han havde fået type 2-diabetes.

- Jeg er glad for, at Grigorios kan lide min mad, men han skulle jo tabe sig for at kunne leve bedre med diabetes, og det gjorde han ikke, fortæller Mette og forklarer, at selvom de spiser mange bønner og linser, som er sunde og typisk græsk mad, nyttede hendes gode råd om at tage mindre portioner ikke noget. Grigorios spiste stadig lige meget, og det gjorde Mette meget utryg.

Kursus blev øjenåbner

Så da de fik at vide af en sygeplejerske, at de kunne komme på kurset ”Lev livet med type 2-diabetes”, hvor de blandt andet skulle snakke kost og om, hvordan man også som partnere lærte at leve med type 2-diabetes, meldte de sig til.

Det blev en øjenåbner for Grigorios, at Mette havde taget alle problemerne om kost og diabetes og hans helbred på sig. For Mette gav det ro på, at både hun og Grigorios fik viden om type 2-diabetes, og at han har fået den rette medicin.

Vigtigt at stå det samme sted

- Den kost, vi fik anbefalet på kurset, spiser vi faktisk i forvejen. Og nu ved Grigorios så også, at der skal spares lidt på den gode olivenolie, som hans søster producerer i Grækenland - og at portionerne skal være mindre. For det betyder altså noget for resten af ens liv med diabetes, at man holder en god diæt, siger Mette.

Kurset gav også viden om, hvordan de skal måle blodsukker og vigtigheden af god fodpleje, fordi diabetes kan give dårligere blodomløb, der gør fødderne særligt udsatte for infektioner.

I dag fylder diabetes ikke nær så meget hos Mette. Til gengæld fylder det mere hos Grigorios, så de nu står det samme sted og begge tager ansvar.