20-årige Anes råd til andre unge: Snak højt om stress og angst

Ane Kjeldvig-Eriksen er en helt almindelig 20-årig ung kvinde, som fik sat studenterhuen på hovedet i sommeren 2021.

Men skruer vi tiden bare et par år tilbage, til Anes gymnasietid, var hun en ung kvinde, som var plaget af angst og stress.

Hendes kalender var propfyldt. Ud over alle lektierne i gymnasiet skulle undervisningen i klaver og sang på musikskolen passes. Og Ane lagde rigtig mange timer i musikken, for hun var kommet på musikskolens talentlinje. Hun elsker musikken, hun er dygtig, og hun er ambitiøs. Det betød øve-timer syv dage om ugen og hver anden weekend. Og så var der også lige jobbet i kirkekoret, som skulle passes. Og kæresten, vennerne og familien.

- Mit liv var fyldt med alt det, jeg holdt allermest af. Måske lige bortset fra alle lektierne, siger Ane med et skævt smil og fortsætter:

- Alligevel var jeg slet ikke glad. Jeg var stresset og følte mig nærmest trist – havde intet overskud til noget som helst. Jeg var slet ikke den åbne og sociale Ane, jeg plejede at være. Det var også noget, mine forældre lagde mærke til, fortæller Ane. 

Men når de spurgte, hvordan hun havde det, svarede hun, at der ”ikke var noget”, og at hun havde det fint. Og blev de ved med at spørge, blev hun ”en rigtig sur teenager", som hun selv kalder det. 

Farvel til det bedste

Fra den ene dag til den anden meldte hun sig ud af musikskolen, talentlinjen og kirkekoret. Hun kunne kun overskue gymnasiet, fordi hun ville have sin studentereksamen. Og da gik det op for Ane, at der var noget helt galt, for musikken var jo det, der betød allermest for hende.

Hun gik til lægen og fortalte, hvordan hun havde det, og hos Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense fik Ane stillet en angst-diagnose.

Sig det højt

- Det var en kæmpe lettelse at få snakket om, hvordan jeg egentlig havde det. Og det tog mig alt for længe at få det sagt. Derfor er det vigtigt for mig at sige til andre unge, at de skal være åbne og sige det højt, hvis de føler sig stressede, angste eller deprimerede. Ellers får de ikke den professionelle behandling, der skal til for at komme tilbage på sporet igen.

- De vil også lige som mig opleve, at rigtig mange lukker op og fortæller om egne eller andres oplevelser med stress og angst, og jeg har også oplevet, at nogle er blevet klar over, at de selv havde brug for hjælp.

Ane fik professionel behandling og er med sine egne ord ”gode gamle Ane” igen. Der er igen overskud til hendes elskede musik, til venner, familie og kæreste – til at styre tankerne, hvis de myldrer og skaber uro – og til at drømme om, hvad fremtiden skal bringe.