Klamydia påvirker også fertiliteten

Når talen falder på infertilitet, er det svært at komme uden om alder. For ja, det bliver sværere at få børn, jo ældre vi bliver, og det gælder både for mænd og kvinder.

Men færre tænker på, at de fleste kønssygdomme også kommer med en ekstraregning, nemlig risikoen for, at storken flyver forbi, når man brændende ønsker sig et barn.

Det betyder altså, at hvis man som ung rammes af en kønssygdom, man ikke får opdaget og dermed behandlet, så kan efterregningen komme mange år senere, når man ellers er klar til at blive forælder.

Få eller ingen symptomer

Klamydia er en af de store syndere. Både fordi det er den hyppigst forekommende kønssygdom herhjemme, men også fordi den er lusket og i mange tilfælde ikke giver den smittede symptomer.

Det fortæller cheflæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på OUH Annemette W. Lykkebo. For hende og hendes kollegaer er arbejdet med fertilitet en hjertesag. Hun ønsker sig derfor et langt større fokus på, hvordan vi forebygger fertilitetsproblemer, så drømmen om at blive forældre kan gå i opfyldelse.

- Det, der har allerstørst betydning for at lykkes med at få børn, er, at man får sine børn, mens man er allermest fertil. Jo ældre du bliver, jo sværere bliver det at blive gravid, og det ved vi.

- Men når det er sagt, er også kønssygdomme en faktor, der skal tænkes ind. Især klamydia, fordi man kan have sygdommen uden symptomer, forklarer Annemette W. Lykkebo.

Det er nemlig kun omkring 25 pct. af de kvinder, der bliver smittet med klamydia, og knap halvdelen af de smittede mænd, der oplever symptomer.

For kvindernes vedkommende risikerer man, at ubehandlet klamydia danner arvæv, der helt eller delvist lukker æggelederne. Det gør det ganske vanskeligt for sædcellerne at nå frem til ægget og for ægget at finde vej ned i livmoderen, hvor det skal sætte sig fast, når det først er befrugtet.

Annemette W. Lykkebo og kollegaerne oplever med jævne mellemrum hos de kvinder, der bliver undersøgt i forbindelse med fertilitetsproblemer, at der har været en klamydiainfektion, som har givet store mængder arvæv og sammenvoksninger, og som dermed gør det svært at blive gravid.

Vi skal tale om fertilitet med de unge

I dag får omkring 12 pct. hjælp til at få ønskebarnet, og i Danmark er infertilitet den næsthyppigste kroniske sygdom. For ja, fertilitetsproblemer betragtes af WHO som en sygdom på lige fod med andre lidelser.

Det kan være en anelse abstrakt at forholde sig til som ganske ung, at man måske en dag ikke kan få børn, når man ønsker sig det. Men Annemette W. Lykkebo mener stadig, det er vigtigt, at samtalen omkring fertilitet og de faktorer, der påvirker fertiliteten, skal fylde.

- Man kan mene, at vi ikke som samfund skal bestemme, hvornår man får sine børn. Og det er sådan set også rigtigt. Men vi vil gerne udbrede bevidstheden om, at man ikke skal vente for længe, og samtidig kan man så arbejde politisk for at gøre det lettere for unge par at være forældre, påpeger hun og fortsætter:

- Det er vigtigt, at der er fokus på, at chancen for at opnå graviditet bliver mindre med alderen, og det bliver vi nødt til at fortælle vores unge, ligesom de skal kende sammenhængen mellem kønssygdomme og fertilitet.

Test uden ubehag

Det giver sig selv, at en sygdom uden symptomer kan være vanskelig at opdage, og man bør derfor tage en test, hvis man har skiftende sexpartnere og på den måde få brudt smittekæderne. Annemette W. Lykkebo understreger, at lettere adgang til tests for de unge på den lange bane vil få antallet af klamydiatilfælde til at falde, så der vil være færre, der får problemer med at blive gravide.

Historierne om smertefulde undersøgelser med lange vatpinde lever i bedste velgående. Men heldigvis er klamydiatest i dag som så meget andet både smertefrie og langt nemmere at få foretaget end førhen.

For mænds vedkommende foregår testen ved en urinprøve, mens kvinder selvpoder med en vatpind nederst i skeden. Det gælder dog kun, hvis man ikke har symptomer som kvinde. Hvis man har symptomer, kan en yderligere podning i urinrøret og fra livmodermunden være nødvendig, men Annemette W. Lykkebo understreger, at det både foregår hurtigt og skånsomt.

Desuden er det i dag muligt at teste sig selv hjemme. Hjemmetesten kan købes på apoteket eller fås, hvis man som ung henvender sig på en af landets mange ungdomsmodtagelser.

Én samlet indgang til seksuel sundhed for unge

De fælles ungdomsmodtagelser findes flere forskellige steder i hele landet. Ungdomsmodtagelserne er et tværsektorielt samarbejde mellem regioner og kommuner og arbejder under forskellige navne i de enkelte kommuner, og tanken er at give de unge én samlet indgang til alle udfordringer omkring seksualitet. Der er forskel på, hvor udvidet et tilbud man har i de enkelte kommuner, om det er ”Rolls-Royce-modellen”, som Annemette W. Lykkebo beskriver det. Men både Halsnæs, Skive, Fredericia, Vejle, Esbjerg, Odense, Hvidovre, Glostrup og Bornholm har et tilbud, der fokuserer på seksuel sundhed for unge.

- Tanken er, at det skal være nemt for den unge. Når unge kommer med én ting, er der ofte andet, der også trykker, hvis man har tid til at lytte. Hvis man har en seksuel problemstilling, er der oftest også andre ting, der fylder, pointerer hun.

- Det er håbet, at alle kommuner kan have et tilbud, hvor man som ung møder én samlet indgang, og at vi kan lave et ensartet tilbud i hele landet under samme navn. Så ved man som ung, hvor man skal gå hen, og man ved, at man kan få hjælp, stort set uanset hvad ens problem er, siger Annemette W. Lykkebo.

Seksuel sundhed og mental trivsel går hånd i hånd

Annemette W. Lykkebo og hendes kollegaer arbejder bredt set for, at det som ung bliver langt nemmere at få hjælp til alle spørgsmål om køn, krop og seksualitet, og at det bliver lettere at få adgang til at blive testet for kønssygdomme. Derfor har hun blandt andet været medvirkende til at sikre politisk initiativ til, at man også på ungdomsuddannelserne får seksualundervisning på skemaet, ligesom arbejdet med at skabe de fælles ungdomsmodtagelser rundt i landet står hendes hjerte nær.

Især fordi man ved, at seksuel sundhed og trivsel hænger uløseligt sammen, forklarer hun.

- Unges mentale sundhed hænger sammen med deres seksuelle sundhed. Det er i sidste ende også en samfundsøkonomisk gevinst, at vores unge trives, og at de kan få de børn, de ønsker sig, når den tid kommer, fastslår hun.