Tilbudsbrie og kage lander ikke længere i indkøbskurven

Michael Koed har altid været stor. Også da han var barn, hvor hans mor kæmpede en indædt kamp for at få ham ned i vægt – uden succes. Michaels overvægt har dog aldrig for alvor generet ham.

- Min tilgang til tilværelsen er ret enkel: Er det noget, jeg kan gøre noget ved eller ej? Jeg ser ud, som jeg gør – og det kan jeg ikke rigtig lave om på. Så hvorfor sidde og græde over det? Det tjener ikke noget formål.

Alligevel bad Michael for fem år siden sin læge om at henvise ham til en undersøgelse for overvægtsrelaterede sygdomme på Esbjerg Sygehus. En mulighed, som han blev opmærksom på, da han læste om det på en infoskærm på sygehuset.

Helbredet var dårligere end forventet

På sygehuset fik Michael foretaget en række undersøgelser – han blev med andre ord screenet for flere af de sygdomme, som man ved kan opstå hos mennesker med overvægt.

Michael vidste på forhånd, at hans blodtryk og kolesteroltal var for højt, og at han havde diabetes, men han vidste ikke, at han havde haft en blodprop. Han var heller ikke klar over, at hans lever ikke havde det godt.  

- Jeg fik en helbredsstatus og fandt ud af, at mit helbred ikke var helt så godt, som jeg regnede med. Der var nogle ting, der skulle kigges på.

Forløb har givet svar

Michael takkede efterfølgende ja til at deltage i sygehusets livsstilsforløb. Han fik både individuelle samtaler med en diætist og en fysioterapeut fra sygehuset og deltog i gruppesamtaler sammen med andre overvægtige. Forløbet strakte sig over et år og havde fokus på at gøre deltagerne sundere – ikke nødvendigvis tyndere.

- Det var et fantastisk godt forløb. Selvfølgelig vil det være godt at tabe sig – men det var ikke formålet med forløbet. Det var at acceptere sig selv og finde ud af at få en tilværelse til at fungere.

Efter en periode fandt Michael også ud af, at han lider af BED (Binge Eating Disorder) og blev henvist til behandling på sygehuset i Odense. Han oplever, at både screeningen, livsstilsforløbet og behandlingen for BED har hjulpet ham på vej til et bedre liv.

- Jeg har fået et meget bredere billede af mig selv. Forløbene har givet mig nogle svar og en forklaring på, hvorfor jeg altid har spist som en mejetærsker, fortæller Michael.

Egne benspænd har ændret indkøbsturen

Efter livsstilsforløbet har Michael ændret på flere ting i sin hverdag. En af tingene er hans måde at købe ind på. Tidligere havde han svært ved at gå forbi den store røde kasse i Brugsen, der indeholder madvarer, som er tæt på udløbsdato og derfor er sat voldsomt ned.

- Lå der ti pakker brie i kassen, så snuppede jeg dem alle. For er der noget, jeg godt kan lide, så er det at købe billigt ind. Men så kom problemet, for de skulle jo også spises. Derfor kom der et ekstra tykt lag brie på brødet, fortæller han.

I begyndelsen øvede Michael sig i at gå uden om den røde kasse. Da det gik godt, blev han mere modig og tillod sig selv at gå forbi kassen igen – uden at købe noget. Nu er han nået så langt, at han kun køber én brie fra kassen, selvom der måske ligger ti. Han køber også rugbrød hos bageren, uden der ryger en kage med i købet.

- Jeg opfandt en lille sætning, som lyder sådan: ”Nej, det behøver du ikke”. Det er den måde, jeg har løst det på, og det har virket for mig.

Michael har også indset, at man godt må levne.

- Når der ligger tre kartofler tilbage efter aftensmaden, hvorfor skal de så spises? Det behøver de jo ikke at blive. De kan bruges til en omelet en anden dag.

Medicin forhindrede vægttab

Levereglerne, kombineret med flere ugentlige ture på den grå kondicykel, som står i Michaels stue, har ført til, at Michael har smidt 22 kilo.

Vægten flyttede sig dog først for alvor, da en læge i en anden sammenhæng gennemgik hans medicin og fandt ud af, at Michael dagligt tog medicin, der fik ham til at tage på.

Det får Michael til at komme med et godt råd til lægerne på Esbjerg Sygehus.  

- Der blev kigget på rigtig mange ting i forbindelse med screeningen – det, synes jeg, er godt. Men screeningerne er ikke brede nok. Jeg synes også, at de skulle omfatte en gennemgang af al den medicin, man får. Så man får hele billedet, siger Michael.

Sig det højt

For Michael har det haft en kæmpe betydning at åbne op om sin udfordringer, og han har oplevet, at både familie og venner har lyttet til ham.

- Jeg ved godt, at jeg har et problem; at jeg er for stor, og at der skal nogle ændringer til. Og måske har jeg brug for hjælp. Det har været godt at få det sagt højt, så det ikke bare er inde i hovedet.

- Pludselig har jeg mødt forståelse. Nu kan vi snakke om tingene. Det er en kæmpe ændring. Jeg har ikke brug for dem, der siger, at jeg bare skal tage mig sammen og tabe mig. Jeg har brug for nogle, der kan støtte mig, når det er svært.

Femårs-screening

Nu er der gået fem år, og Michael er derfor blevet tilbudt en opfølgende screening, som han har takket ja til.

- Det gik rigtig godt. Jeg fik at vide, at mine tal så fine ud – både min lungetest, mit blodsukker, mine blodprøver og mine levertal. Mit hjerte havde det også godt. Det hele var faktisk bedre end ved første screening.

Michael føler sig også langt bedre tilpas nu end for fem år siden.

- Jeg har det helt klart bedre i dag. Vægten går lige så stille nedad. Det er jo en god ting. Men lige så vigtigt er det, at jeg har fået en indsigt i, hvor jeg har problemer, og at jeg har en opgave, der skal løses. Samtidig har jeg fået nogle gode værktøjer til at løse opgaverne.

- Jo mere viden, jo nemmere er det at flytte sig. Den løftede pegefinger kan jeg ikke bruge til så meget, det er bedre at snakke om tingene.