Skip til primært indhold

Fysioterapeuten: Sådan får du has på kramperne

Kramper gør ondt – og de kommer ofte på de mest upraktiske tidspunkter. Midt i løbeturen eller lige inden sengetid. Det er der ifølge fysioterapeut Victor Ladegourdie flere årsager til. Her får du hans råd til at forebygge kramper og slippe af med dem, hvis de rammer.

Kvinde ligger i seng og tager sig til læggen.

Kramper er voldsomt ubehagelige. Men heldigvis er der noget du kan gøre, for at forebygge kramper.

Hvis du ud af det blå pludselig oplever en intens smerte og en muskel, der spænder helt op, så har du krampe, fortæller Victor Ladegourdie. Han uddyber:

- En krampe er en pludselig muskelsammentrækning, man ikke kan kontrollere. Det er typisk musklen i læggen eller baglåret, der bliver ramt, men alle muskler kan rammes. Smerten opstår, fordi musklen trækker sig ufrivilligt og kraftigt sammen. Den præcise mekanisme er ikke fuldt klarlagt, men forskningen peger på, at både overaktive nerver, muskeltræthed og ubalance i kroppens signalstoffer kan spille en rolle. Krampen kan vare fra få sekunder til flere minutter.

Ifølge Victor Ladegourdie kan alle blive ramt, men nogle er særligt udsat for kramper:  

- Risikoen er højere hos sportsfolk, ældre over 60 år samt personer med muskelsvind, sklerose, nyresygdom, diabetes eller stofskiftesygdomme. Mange kvinder døjer med kramper under deres graviditet, og der er generelt lidt flere kvinder end mænd, der får kramper, siger han.

Nerver og væske i ubalance

Men hvorfor reagerer muskler med ubehagelige kramper? Ifølge Victor Ladegourdie peger forskningen på flere mulige årsager:  

- Kramper kan opstå, hvis musklerne bliver trætte eller overanstrenges. Det kan få de nerver, der får musklerne til at spænde, til at blive hyperaktive, og så overdøves signalerne, der ellers ville få musklerne til at slappe af.

Kramper hænger også sammen med kroppens væskebalance og blodcirkulation:

- Hvis man drikker for lidt, eller hvis man sveder meget, kan kroppen mangle elektrolytter. Elektrolytter er salte og mineraler som kalium, calcium og magnesium, som nerverne i musklerne skal bruge for at fungere optimalt, siger han og fortsætter:

- Forstyrrelser i blodcirkulationen er en anden ting, der kan udløse ubalance i nervesignalerne i musklerne og give kramper. Det kan fx opstå, hvis man klemmer en blodåre ved at sidde stille for længe. Det kan også ske, hvis man har lavt blodtryk, og musklerne derfor får tilført mindre blod.

Ifølge Victor Ladegourdie oplever gravide at få kramper, fordi deres nerver i musklerne bliver forstyrret af de fysiologiske og hormonelle forandringer, der sker i kroppen under graviditeten. Gravide oplever fx vægtøgning og væskeforskydninger i kroppen, når maven vokser, og blodgennemstrømningen i benene kan blive påvirket, hvis blodårerne bliver trykket af livmoderen.

Sådan slipper du af med en krampe 

De fleste kramper forsvinder af sig selv, men hvis de varer ved i længere tid, er meget hyppige, eller hvis du oplever andre symptomer, kan det være en god idé at tale med en læge, anbefaler Victor Ladegourdie. Hans råd er enkle, hvis en muskel går i krampe:

- Så skal du arbejde blidt og langsomt med musklen. Stræk den roligt og i den modsatte retning af sammentrækningen. Hvis krampen sidder i lægmusklen, kan det være en fordel at få en anden til at hjælpe. Undgå hårde, pludselige stræk – det kan gøre ondt og forværre krampen.

Sådan forebygger du kramper


Du kan gøre flere ting for at forebygge kramper. Fysioterapeut Victor Ladegourdie anbefaler:

  • Let motion og aktivitet i løbet af dagen
    Motion fremmer blodcirkulationen, og styrketræning gør musklerne smidige. Du er godt hjulpet, hvis du dyrker motion tre gange om ugen eller får pulsen op 30 minutter om dagen. Husk at lade musklerne hvile efter træning.

  • Undgå statisk arbejde
    Undgå ensformigt arbejde, hvor musklerne holdes spændt i lang tid. Sørg for at bruge musklerne på flere måder i løbet af dagen.

  • Udstrækning af lægmuskler før sengetid
    Undersøgelser har vist, at det kan reducere nattekramper hos gravide

  • God væskeindtagelse og varieret kost
    Sørg for at drikke nok væske, især hvis du er syg, er fysisk aktiv eller er i et varmt miljø og sveder meget. Spis varieret, så du får de vitaminer og mineraler, kroppen har brug for.  

APPFWU02V