Når træthed er en sygdom

Fem minutter på øjet, en powernap eller en morfar på sofaen. Det har de fleste af os prøvet efter en lang dag, og den lille lur gør underværker og giver fornyet energi. Men sådan er det ikke for alle. 

Det ved klinisk professor Christoph Beier, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Han behandler bl.a. de patienter, der lider af søvnsygdomme som hypersomni og narkolepsi.

- Hypersomni betegner en række tilstande, hvor trætheden ikke går væk, selv om du sover meget. Du har  brug for at sove i løbet af dagen, selv om du har fået en god nattesøvn, og selv om du tager en lur, er du stadig kronisk træt og søvnig, når du vågner, fortæller Christoph Beier.

- Hypersomni betyder på græsk at sove for meget, og en af formerne for hypersomni  er forbundet med for lang søvntid og markant øget søvnbehov, typisk mere end 11 timer i døgnet, tilføjer han.

Man kan falde i søvn midt i en samtale 

Det græske ord narkolepsi betyder søvnanfald. Det er en anden form for hypersomni, der ifølge Christoph Beier er forholdsvis sjælden med omkring 300 patienter i Syddanmark. Sygdommen viser sig ved, at man bliver ramt af en uimodståelig trang til at sove:

- Hvis du lider af narkolepsi, kan du falde i søvn på alle tidspunkter – midt i en samtale eller en aktivitet, hvor raske mennesker aldrig ville falde i søvn. Du kan også sove alle steder – på et skrivebord, i et venteværelse eller på et toilet, og fra du lukker øjnene, til du falder i søvn, kan der gå mindre end to minutter, forklarer Christoph Beier.

Hutler sig igennem dagen

Hverdagen med søvnsygdommene er forbundet med store gener og konsekvenser for den enkelte:

- Det går ud over hukommelsen og den generelle livskvalitet, hvis du konstant er træt. Så hutler du dig igennem dagen og mangler altid overskud og energi, siger Christoph Beier og fortsætter:

- Det gør det svært at gennemføre en uddannelse, hvis du har brug for at sove 13-14 timer i døgnet, eller hvis du gentagne gange falder i søvn til forelæsningerne. Nogle vælger måske drømmejobbet som jurist eller bibliotekar fra og får i stedet et arbejde, der er mere fysisk, så risikoen for at falde i søvn er mindre.

Søvnsygdommene kan godt være svære at finde. Det skyldes ifølge Christoph Beier, at der er mange, der tror, at voldsom træthed og et stort søvnbehov er normalt i teenageårene, og de lever bare videre med trætheden, til den bliver for grel. Derfor er mange midt i 20’erne eller endnu ældre, før de finder ud af, at deres træthed er en sygdom.  

Det kan være helt normalt at være træt

Han understreger, at man godt kan være træt af helt almindelige årsager:

- Det er helt normalt at være træt, hvis du sover for lidt, fordi du fx går for sent i seng, står for tidligt op eller bliver vækket i løbet af natten af sine børn. Den type træthed er meget almindelig, og den går væk, når den tabte søvn indhentes.

Gå til læge, hvis trætheden ikke forsvinder

Ifølge Christoph Beier skal man gå til lægen, hvis søvn ikke kan få trætheden til at gå væk, og opfordringen er klar:

- Du skal ikke vente, til du er 35 år med at få det undersøgt. Søvnsygdomme kan behandles, og du kan få det meget bedre.

Hos lægen bliver man undersøgt og kan blive screenet ved hjælp af et spørgeskema, hvor man skal svare på spørgsmål om sin søvnrytme og søvnbehov. Lægen kan afklare, om den vedvarende træthed skyldes stofskiftesygdomme, lever- eller nyresygdomme eller lav blodprocent, som kan behandles effektivt med medicin.

Søvnapnø ødelægger søvnen

Bliver man ramt senere i livet af usædvanlig søvntrang, kan det også skyldes, at man sover ringe, fordi man har søvnapnø. Det rammer især ældre og overvægtige og viser sig ved, at man stopper med at trække vejret i korte perioder, mens man sover, fordi tungen eller slapt bindevæv blokerer luftvejen. Det betyder, at man pludselig må snappe efter luft, og så vågner hjernen kortvarigt op. Sker det mange gange i timen, bliver søvnen ødelagt.

- Søvnapnø kan ødelægge søvnens opbygning fuldstændigt, fordi hjernen hele tiden forstyrres og ikke når ned i den dybe søvn, hvor hjernen så at sige renses. Resultatet er, at du har ligget i sengen i 8-9 timer, men du er slet ikke udhvilet og vil være meget søvnig i løbet af dagen, forklarer Christoph Beier.

Hjælp at hente på søvnklinikker

Hvis lægen har mistanke om søvnapnø, kan man blive henvist til en af Region Syddanmarks fem søvnklinikker, der ligger i Sønderborg, Vejle, Esbjerg, Odense og Svendborg. Den typiske behandling er en maske, som man sover med, og som skaber et tryk ved indånding, så luftvejen holdes åben. 

Opkvikkende amfetamin mod narkolepsi 

Hvert år er der ca. 80 patienter, der bliver henvist til søvnklinikken i Odense, hvor Christoph Beier kommer ind i billedet:

- Hvis vores undersøgelser viser, at hypersomni eller narkolepsi er årsagen til trætheden, udskriver jeg amfetamin-lignende medicin, der virker opkvikkende og holder en vågen. Behandlingen med amfetamin kan ikke få trætheden til at gå 100 pct. væk, men flertallet får en ordentlig hverdag.

Det er vigtigt for Christoph Beier at slå fast, at behandlingen kan gøre en verden til forskel:

- Hvis du kommer fra en hverdag, hvor du altid er træt, og hvor du sover det meste af døgnet, så vil det føles fantastisk, at du pludselig kan være til stede, være der for dine børn og hygge dig efter arbejde i stedet for at sove. Mange beskriver, at de får deres liv tilbage.