Skip til primært indhold

Godt at vide om tarmkræft og screening

Ved at undersøge afføringen for spor af blod kan man opdage mange tilfælde af tarmkræft, længe før patienten selv mærker noget til sygdommen. Få mere at vide om tarmkræft og tarmkræftscreening.

Sådan foregår tarmkræftscreening og kikkertundersøgelse

  • Er du mellem 50 og 74 år, bliver du tilbudt en undersøgelse for tarmkræft hvert andet år.
  • Du får tilsendt et prøvekit, som du skal bruge til at tage en prøve af din afføring.
  • Er der blod i din indsendte afføringsprøve, får du tilbudt en kikkertundersøgelse af din tyk- og endetarm.
  • I knap fire procent af kikkertundersøgelserne finder man kræft.
  • I cirka halvdelen af kikkertundersøgelserne finder man forstadier til kræft (godartede polypper), som kan fjernes.
  • I resten af undersøgelserne finder man hverken kræft eller forstadier til kræft.

Fakta om tarmkræft

  • I Danmark får cirka 4000 stillet diagnosen hvert år – lidt flere mænd end kvinder. Cirka 700 finder man ved hjælp af screeningen.
  • Én ud af 20 danskere får tarmkræft på et tidspunkt i livet.
  • De fleste, som får tarmkræft, er over 50 år. 
  • Knap 2000 danskere dør hvert år af sygdommen.
  • Syv ud af ti lever stadig fem år efter, de har fået konstateret tarmkræft.
  • Desværre opdages kræften ofte for sent, fordi symptomerne kan ligne de almindelige småproblemer, man kan have med sin mave.
  • Jo før, kræften opdages, jo bedre er muligheden for at helbrede den.

Du har større risiko for at få tarmkræft:

  • jo ældre du er
  • hvis du tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft
  • hvis du spiser fiberfattig kost med meget rødt kød
  • hvis du er overvægtig
  • hvis du ryger eller har et stort alkoholforbrug
  • hvis din familie har mange tilfælde af tarmkræft.

Det kan du gøre for at forebygge tarmkræft:

  • Undgå rygning.
  • Drik mindre alkohol.
  • Spis sundt og varieret.
  • Dyrk motion.
  • Deltag i tarmkræftscreening.
  • Gå til lægen, hvis du får symptomer.

Symptomer på tarmkræft:

  • Blod i afføringen
  • Ondt i maven
  • Uforklarligt vægttab
  • Ændret afføringsmønster – for eksempel i forhold til hyppighed, farve, lugt og konsistens.
APPFWU01V