Region Syddanmark støtter Solsikkeprogrammet
Personer, der bærer solsikkesnoren, kan forvente at blive mødt af personalet i Region Syddanmark med forståelse for, hvad solsikken betyder. Borgere, patienter og pårørende har samtidig mulighed for at få udleveret solsikkesnoren på flere af regionens matrikler.
Nogle handicap er synlige, mens andre ikke kan ses. En person, der har valgt at bære solsikkesnoren, ønsker at vise sine omgivelser, at personen har et usynligt handicap. Solsikkesnoren viser, at man kan have brug for lidt mere støtte, tid eller tålmodighed.
Region Syddanmark er fra 1. september 2025 medlem af Solsikkeprogrammet. Det betyder, at personer, der bærer solsikkesnoren, kan forvente at blive mødt af personalet med forståelse for, hvad solsikken betyder. Herudover vil borgere, patienter og pårørende have mulighed for at hente en gratis solsikkesnor eller et solsikkearmbånd på udvalgte steder på regionens enheder, primært i receptioner.
I oversigten herunder kan du se, hvor vi udleverer solsikkesnoren i Region Syddanmark.
Udleveringssteder
Fyn
- Præhospital Syd, receptionen, Lille Tornbjerg Vej 30, 5220 Odense SØ
- Odense Universitetshospital, informationen, J. B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense
- Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Heden 11, 5000 Odense C
- Børne- og Ungepsykiatrien, J.B Winsløws Vej 16, 5000 Odense
- Psykiatrisk Afdeling, Sengeafsnittene, J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense
- Psykiatrisk Afdeling, Sengeafsnittene, Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
- Lokalpsykiatri Odense, receptionen, Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
- Lokalpsykiatri Svendborg, receptionen, Vilhelmskildevej 1E, 5700 Svendborg
- OUH Svendborg Sygehus, informationen, Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
- OUH Sygehusenheden i Nyborg, informationen, Vestergade 17, 5800 Nyborg
- Middelfart Nærhospital, receptionen, Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
Sydvestjylland
- Esbjerg Sygehus, informationen, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
- Børne- og Ungepsykiatrien, Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg
- Grindsted Sygehus, informationen, Engparken 1, 7200 Grindsted
- Friklinikken, Receptionen i Smerteklinikken, Engparken 1, 7200 Grindsted
Sønderjylland
- Sygehus Sønderjylland, informationen, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
- Sygehus Sønderjylland, informationen, Sydvang 1, 6400 Sønderborg
- Sygehus Sønderjylland, Medicinsk Modtagelse - Indgang U, Sydvang 1, 6400 Sønderborg
- Sygehus Sønderjylland, receptionen - Røntgenafdelingen, Carstensgade 6, 6270 Tønder
- Børne- og Ungepsykiatrien, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Trekantsområdet
- Børne- og Ungepsykiatrien, Nordbanen 5, 7100 Vejle
- Psykinfo, Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle
- Regionshuset, receptionen, Damhaven 12, 7100 Vejle
- Vejle Sygehus, receptionen, Beriderbakken 4, 7100 Vejle
- Kolding Sygehus, receptionen, Sygehusvej 24, 6000 Kolding