Forstøvet kemo kan behandle kræft i maven
En stor EU-bevilling, tre lodtrækningsforsøg og noget, der ligner en kuglepen. Det er nogle af ingredienserne i et kræftforskningsprojekt, der skal påvise, at en anden type kemobehandling end den traditionelle kan lindre og måske med tiden kurere kræft i bug- og lungehinderne.
- Vi ser større og længerevarende effekt af behandlingen på de enkelte kræftelementer i bughinden ved brug af forstøvet kemoterapi i forhold til det, man ser ved almindelig kemo.
Ordene er Michael Bau Mortensens. Han er leder af Odense PIPAC Center, overlæge på Kirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital og professor og forskningsleder på SDU. Han er også leder af det projekt, der skal sætte to streger under, at forstøvet kemoterapi har den lindrende effekt, som de har set i indledende studier.
Forstøvet kemoterapi gives ikke ind i blodårerne som traditionel kemoterapi. I stedet gives det via en kikkert-operation, hvor der laves to bittesmå huller i maveskindet; et til videomonitorering og et til det instrument, der ligner en kuglepen, der skyder den forstøvede kemo ind. Først tages prøver, så man kortlægger, hvor slem sygdommen er. Dernæst giver man kemo med noget, der ligner en kuglepen. Ved hjælp af tryk omdanner pennen flydende kemo til en sky af bittesmå dråber kemo, som forstøves (sprøjtes) ud i alle hjørner af bughinden.
- Patienterne har ingen bivirkninger som de, der får kemoterapi gennem en blodåre, har. De går hjem samme dag eller dagen efter, de har fået deres behandling, siger Michael Bau Mortensen.
Det betyder også, at man kan give behandlingen til patienter, som ikke kan tåle mere kemoterapi, eller give den samtidig med, at patienten får kemo i blodåren.
Kan påvirke mange kræftformer
Næsten alle former for kræft kan sprede sig til bug- eller lungehinderne. Det er ofte noget af det sidste, kræften spreder sig til. Derfor er patienterne som regel meget syge og har fået kemoterapi i lang tid. Uden de store resultater.
Behandlingen har netop vist sig at være særdeles effektiv som lindring over for kræft i bug- og lungehinderne. I bughinden stammer kræften f.eks. fra tarme, underliv, bugspytkirtel og mavesæk, mens det i lungerne ofte er fra bryst- og lungekræft. Mange kræftpatienter dør af spredning af kræften til lunge- eller bughinde, hvor man ikke kan gøre noget effektivt for dem. Så der er et ekstremt stort potentiale. Alene i Danmark vil der være mindst 5.000 nye patienter årligt, der har ondartet væske i lungehinden. De er kandidater til den her behandling.
De patienter er plaget af væskeophobning, og deres sidste tid præges af lufthunger og behov for indlæggelse for at få tømt væsken. Og det er ofte flere gange. Ved den aktuelle behandling prøver man at fjerne væsken, så der ikke bliver behov for gentagne indlæggelser.
Hvis man på den lange bane kan bruge forstøvet kemoterapi forebyggende hos de patienter, som er i risiko for at udvikle kræftspredning til lunge- og bughinde, så bliver potentialet af behandlingen endnu større, siger Michael Bau Mortensen.
EU-bevilling hjælper med at sætte to streger under
Michael Bau Mortensen og hans kollegaer har set gode resultater i deres indledende studier. Næste skridt er, at de skal kunne sætte to streger under, at behandlingen har en effekt, som er bedre end den behandling, patienterne får i dag.
For at nå frem til det, samarbejder Michael Bau Mortensen med udenlandske kollegaer. De har fået en stor EU-bevilling på 75 mio. kr. til at bevise, at behandlingen har den forventede lindrende effekt. På OUH skal de se på mavesækskræft og tyk- og endetarmskræft, som har spredt sig til bughinden, samt de patienter, der har fået ondartet væske på lungehinden.
- Vi er en masse lande, der går sammen og sammenligner traditionel kemobehandling med forstøvet kemo, siger Michael Bau Mortensen.
Her skal tre lodtrækningsforsøg sikre, at behandlingen er så god, som de indledende studier peger på.
Et lodtrækningsforsøg er groft sagt et forsøg, hvor patienterne tilfældigt fordeles mellem en gruppe, som modtager den traditionelle behandling, og en gruppe, som skal modtage den nye behandling. Den gruppe, der modtager den traditionelle behandling, er kontrolgruppen. Når forsøget er slut, sammenligner man de to grupper med hensyn til overlevelse og symptomer.
Derudover undersøger de, hvordan man kan udbrede behandlingen til andre steder i Danmark og i udlandet. Michael og hans kollegaer kommer til at tilbyde en pakkeløsning, hvor OUH hjælper med alt, lige fra hvordan man konkret udfører behandlingen til de mange små detaljer om patienter, pårørende, personale, opfølgning og information.
Store perspektiver
At der er store perspektiver i det her, er der ingen tvivl om, at Michael Bau Mortensen tror på. Det vil være til stor gavn for de kræftpatienter, der rammes af spredning til bug- eller lungehinden. Med tiden kan det måske også føre til en egentlig forebyggelse mod denne spredning.
- På den lange bane vil vi have et efter min mening meget mere optimalt og bedre virkende behandlingstilbud til den store gruppe af kræftpatienter, der får spredning fra bug- eller lungehinden. Kan behandlingen også bruges forebyggende, så har det et endnu større potentiale, siger Michael Bau Mortensen.
Fakta om kræft i Region Syddanmark
- 93.500 lever med kræft
- 11.100 får konstateret kræft årligt
- 3.800 dør årligt af kræft
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, tallene er afrundede til nærmeste hundrede.