Søren skaber mening, inden livslyset slukkes

Mød Søren Lydeking Pedersen, der har været præst i 13 år og siden 2023 hospitalspræst på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Hvorfor valgte du at blive præst? Og hvorfor hospitalspræst?

Jeg føler ikke, jeg valgte det. Jeg har altid været interesseret i spørgsmålene ”Hvad er meningen med livet” og ”Hvad er meningen med, at vi er på den her lille jord i det her kæmpe univers?”. Jeg har været optaget af spørgsmålene om det gode og det onde, og hvad det vil sige at være menneske. Så jeg vidste, da jeg gik i gymnasiet, at jeg gerne ville være præst. Det er et område, hvor man arbejder med de her grundlæggende spørgsmål. Mening, tilgivelse, sorg, død, kærlighed.

Jeg var sognepræst i 10 år og var glad for det. Så kom jeg ind til forsvaret og blev feltpræst og arbejdede mere og mere med mennesker og de spørgsmål. Tidligere var der mere administration, men her kom jeg til at arbejde mere specifikt med at have samtaler. Og så var muligheden der for at blive hospitalspræst. Det ville jeg gerne prøve.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Jeg møder typisk ind om morgenen ved 8-tiden. Min plads er i akutmodtagelsen, og det er her, mine nærmeste kollegaer er. Det er dem, jeg spiser frokost med og drikker formiddagskaffe med. Som præst kan man godt blive en øde ø, men det vil jeg ikke være, så kollegaskabet betyder meget for mig. Jeg arbejder på hele sygehuset og har patienter på alle afdelinger fra fødegang til intensiv. Jeg får en liste med patienter. På den måde minder mit job om andre funktioner i sundhedsvæsenet. Jeg har også tilkaldevagt, så jeg kører ind om aftenen eller weekender, hvis der opstår situationer, hvor der er brug for det. Min arbejdsdag består af, at jeg ser og har samtaler med patienter. Når jeg ikke ser patienterne, forbereder jeg undervisning. Jeg holder oplæg om åndelig omsorg og eksistentielle kriser hos patienterne ude på afdelingerne.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det bedste er, at det altid er vigtigt, når jeg møder mennesker på sygehuset. Det betyder altid noget. Det er tit i situationer, hvor der er meget smerte og sorg, og det kan være meget meningsløst for patienten. Men i de situationer kan der også være meget mening og kærlighed.

Det bedste er, at jeg får lov at være i de situationer med mennesker, hvor det er håbløshed, der fylder, og jeg kan være der. Det, synes jeg, der er dyb mening i. Jeg kan ikke fjerne deres sygdom, men jeg er det menneske, der er hos dem. Jeg går aldrig fra en stue og tænker, at det ikke var meningsfuldt.

Hvad er det sværeste ved dit job?

Det sværeste er, at der aldrig er nogen, der tilkalder mig, fordi der er sket noget godt. Der er meget sorg. Jeg ser også mange triste ting. Jeg tror også, at når man arbejder i det felt, jeg arbejder i, hvor patienterne er terminale, alvorligt syge eller har været udsat for ulykker, så betaler man en pris. Man betaler med nogle stykker af sig selv. Så det er ikke omkostningsfrit. Derfor skal jeg også have rum til at kunne rense mit eget hoved og koble fra for eksempel gennem løbeture.

Kan du give et eksempel på en eller flere situationer, hvor du har oplevet dit job være meningsfyldt?

Jeg kan ikke fjerne sygdomme, ulykken eller døden. Men selv i de her triste situationer, så oplever jeg en stor taknemmelighed over, at jeg er der som præst. De ritualer, jeg kommer med, eller at vi kan bede en bøn, det giver rigtig meget mening i den situation, som patienten nu er i.

Der er også noget ærefrygt i det. Når man bliver kaldt ind, er det måske, fordi der skal tages afsked med et voksent menneske eller et lille barn. Det er et kæmpe privilegie og meget meningsfyldt at blive kaldt ind, når vi skal bruge tid sammen i de sidste timer.

Jeg er med, hvor man skal slukke en respirator. Det er et svært rum at gå ind i. Som mennesker vil vi væk fra det. Det er der, hvor jeg føler, det er mit kald, at jeg skal gå derind og være sammen med de mennesker. Selvom det kan være svært, kan der være noget smukt i at hjælpe de mennesker til at tage afsked, når man skal slukke respiratoren. Vi kan bruge et ritual, bede en bøn. Det er nogle gange det, der er brug for.