Selvom væsken har en gullig farve, kan man passende sige, at blodplasma er det nye sort. For væsken i vores blod indeholder proteiner, som er en vigtig del af kroppens immunforsvar og evne til at bekæmpe infektioner og sygdomme. Derfor spiller medicin, som udvindes fra blodplasma, en afgørende rolle for patienter med nedsat immunforsvar, forklarer overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital Mie Topholm Bruun:

- Vi bruger blodplasma til transfusion til patienter, men især til at lave medicin til patienter med sygdomme i immunforsvaret. Det kan være patienter, som har medfødt nedsat immunforsvar, men i høj grad også patienter, hvor sygdom eller behandling hæmmer deres immunforsvar. Her hjælper medicinen patienternes immunforsvar med at bekæmpe infektioner. 

Ifølge Mie Topholm Bruun får flere og flere især kræftpatienter behandling, som hæmmer deres immunforsvar. Derfor er der behov for medicinen fra blodplasma, så patienterne ikke får infektioner, som de risikerer at blive meget syge af.

Medicin fra blodplasma er også kritisk for mange patienter med autoimmune sygdomme.

Donér plasma og behold resten

Blodplasma er én af de tre dele i blodet, du donerer som almindelig bloddonor. Derfor kom blodplasma til fremstilling af medicin tidligere fra bloddonorer, som havde doneret såkaldt fuldblod. Men med ny viden og nye teknikker er sygehusenes brug af røde blodlegemer og blodplader faldet, og derfor bliver der nu tappet mindre fuldblod.

- Det er jo en god ting, kan man sige. Men det betyder så også, at vi ikke har lige så meget plasma til rådighed fra fuldblodsdonationer. Derfor tapper vi nu også plasma alene, siger Mie Topholm Bruun. 

Når du kun donerer blodplasma, foregår det lidt anderledes end ved en almindelig blodtapning, fortæller hun:

- Når man donerer plasma, er det kun væskedelen af blodet, man donerer. Her tager man en del af blodet ud og sender det over i en maskine, hvor det bliver delt op, og så får donoren cellerne tilbage, og vi beholder væsken. Det gentages et par gange, da man tager kun en lille mængde blod ud ad gangen, så kroppen ikke kommer til at mangle blodet.

Uafhængig af udenlandsk plasma

For at sikre forsyningen og imødekomme det stigende behov for blodplasma til medicin har Region Syddanmark et mål om at blive 100 procent selvforsynende med blodplasma, fortæller Mie Topholm Bruun:

- Lige nu kommer meget af medicinen, som patienter får i Europa, faktisk fra USA. Det er sårbart. Det så vi under COVID-19, hvor vi ikke kunne købe al den medicin, som vi havde brug for. Der var vi nødt til at justere lidt i behandlingen af nogle patienter for at have nok medicin. Derfor er det nu en strategi i hele Europa, at vi skal være selvforsynende inden for tapning af blodplasma for at kunne lave nok medicin til alle patienter.

For at nå i mål åbnede Region Syddanmark i maj 2026 et nyt tappecenter i Kolding som supplement til centrene i Odense og Svendborg. Det skal gøre det lettere for især de jyske borgere at donere blodplasma, og centret har en ambition om at nå op på 25.000 plasmatapninger om året. 

Mie Topholm Bruun fortæller, at der allerede er god opbakning fra mange dedikerede donorer, men understreger, at der stadig er brug for nye donorer for at nå i mål.