Ved fuld bedøvelse – også kaldet narkose eller anæstesi – bliver du lagt i en kunstig søvn og mærker ingen smerter under operationen.

Det ved Mette Utke Lenstrup en masse om. Hun er ledende overlæge på Bedøvelse og Intensiv-afdelingen på Sydvestjysk Sygehus, og hun møder mange patienter, der skal bedøves. I 2025 sørgede hun sammen med afdelingens 40-45 anæstesilæger og ca. 50 anæstesisygeplejersker for, at over 13.000 patienter blev lagt i fuld narkose og kom smertefrit igennem deres planlagte operation, undersøgelse eller behandling.

- For os er narkose blot en af mange bedøvelsesformer, og vi er vant til den. Men det er patienten ikke. Det kan være meget grænseoverskridende at skulle lægges i narkose, og der kan være flere spørgsmål til narkosen end til selve operationen, fortæller Mette Utke Lenstrup.

Hvad er narkose?

Mette Utke Lenstrup og hendes kolleger ved, at der er mange, der er bange for at skulle slippe kontrollen og lægge deres liv i andres hænder. Derfor gør Mette Utke Lenstrup og kollegerne sig umage med at forklare, hvad narkose er, og hvordan den virker:  

- Narkose er overordnet sammensat af to ting – sovemedicin, der får dig til at falde i en dyb, kunstig søvn, og smertestillende medicin, der holder dig smertefri under operationen, siger Mette Utke Lenstrup.

Der er altid personale hos dig

Hun understreger, at narkose er en meget sikker bedøvelsesform, og at man aldrig er alene, når man får narkose:  

- Det skyldes, at alle kroppens funktioner bliver påvirket af narkosen. Man bliver bevidstløs, siger hun og fortsætter:

- Alligevel er det en meget sikker tilstand, for man bliver tilsluttet en respirator, der trækker vejret for dig, og der sidder en sygeplejerske eller læge ved siden af dig hele tiden og holder godt øje med ilttilførslen, iltmætningen i blodet, dit blodtryk, din puls og din hjertefunktion.

Man kan enten få narkosen flydende gennem et drop i blodårerne eller som en gas, man indånder. Hvor meget, man skal have, afhænger blandt andet af alder, vægt og eventuelle sygdomme:

- Det har betydning, om man er oppe i alderen og har en skrøbelig fysiologi, eller om man har en sygdom, der fx påvirker ens vejrtrækning eller blodcirkulation. Hvis det er tilfældet, sørger vi for, at man også får noget medicin, der kan hjælpe med at stabilisere blodtrykket, mens man er bedøvet, forklarer Mette Utke Lenstrup.

”Find en god tanke frem”

Der er altid to narkoseuddannede medarbejdere til stede, når bedøvelsen indledes. Man falder hurtigt i en dyb kemisk søvn, der ifølge Mette Utke Lenstrup ikke føles anderledes, end hvis man naturligt falder i søvn:

- Vi siger: ”Nu skal du finde en god tanke frem, så du kan drømme om noget godt, når du sover.” Men det er vist få, der drømmer. Lige når man vågner, kan man have lidt hukommelsesbesvær, og måske husker man ikke alle detaljer, men oftest fortæller patienterne, at de faktisk bare har sovet rigtig godt.

En dyb søvn

Det er helt almindeligt at være bedøvet i fire-seks timer. Ved store operationer er man i narkose i 10-12 timer eller længere, og man sover dybt hele tiden.

- Man skal ikke være bange for at vågne undervejs, for medicinen virker, lige så længe man får den, og vi kan under operationen justere i mængden af narkose, så man får nok, forklarer Mette Utke Lenstrup.

Alvorlige komplikationer er sjældne, men som ved al medicinsk behandling er der en lille risiko. Den afhænger primært af patientens generelle helbred og typen af operation – om der er tale om et lille indgreb eller en større og mere langvarig operation.

Når du vågner igen 

For Mette Utke Lenstrup er det vigtigt at gøre patienten tryg ved forløbet – også med det, der sker, når operationen er slut:

- Fra vi holder op med at give narkose, går der 5-10 minutter, før man vågner og bliver kørt på opvågningsstue. Også her bliver der holdt godt øje med en, så vi er sikre på, at man er godt smertedækket.

Ømhed og kvalme 

Når man vågner, kan man godt opleve nogle bivirkninger ved narkosen, siger Mette Utke Lenstrup:

- Man kan være øm i halsen, når man vågner. Det skyldes, at vi lægger et rør eller en slange ned i luftrøret, så vi kan hjælpe med vejrtrækningen, mens man er i narkose. Andre almindelige bivirkninger ved narkose er hovedpine, kulderystelser og kvalme, som man heldigvis både kan forebygge og behandle.

Selv om bivirkningerne forsvinder af sig selv, anbefaler hun, at man ikke kører bil, samme dag som man har fået narkose, og at man ikke er alene i de første 24 timer. Det skyldes, at man kan være lidt omtumlet, og at kroppen kan være træt oven på operationen. For de fleste er generne heldigvis milde og hurtigt overstået.