Ronald Sperling Knudsens hjerte slår dobbeltslag, og det betyder, at han hurtigt bliver træt. Det har han døjet med i et halvt års tid.

Den 78-årige ældre herre er på vej ind på operationsstuen for at få foretaget en såkaldt ablation (varmebehandling af rytmeforstyrrelse i hjertet).

- Det føles som at løbe et 100-meter løb hele tiden, forklarer Ronald, som stille og rolig sidder og venter på at komme ind på operationsstuen.

Han er ikke nervøs, for han ved, hvad han går ind til. Han fik også lavet en ablation for tre år siden og er helt tryg ved det, der skal foregå – også selvom han er ved fuld bevidsthed under behandlingen.

Ronald har endda overskud til at komme med en frisk bemærkning om, at det jo kan være, at han kan hjælpe med noget, når han nu ligger der og er vågen.

Inde på den store operationsstue er der fyldt med skærme og udstyr. Der er også en halvvæg, hvor de tekniske eksperter kan sidde bag ruderne med bly i. Der bliver nemlig brugt røntgenstråler for at finde det sted i hjertet, der forårsager rytmeforstyrrelsen. Så på den ene side af glasset kan man sidde uden tunge blyforklæder, mens de læger og sygeplejersker, der er omme hos patienten, er klædt i det tunge tøj, som beskytter mod røntgenstrålerne.

Snige sig ind på muldvarpen og give den et gok i nødden

Overlæge Armin Osmanagic bruger letforståeligt billedsprog, når han skal forklare, hvad det er, der sker ved en varmebehandling (ablation) af hjertet.

- Vi går ind via lysken med et kateter, og så går detektivarbejdet ellers i gang for at lokalisere det sted, hvor forstyrrelsen i hjertet sidder. Vi laver selvfølgelig også et hjertekardiogram, inden vi går i gang, så vi ved nogenlunde, hvor vi skal lede. Men hvis du forestiller dig, at du står foran en mark, hvor du skal finde den muldvarp, som indimellem stikker hovedet op, så kan der godt gå noget tid, før man kommer så tæt på, at man kan give den et gok i nødden, fortæller Armin Osmanagic.

Han supporterer sin kollega Mindaugas Viezelis, som denne onsdag formiddag er ham, der langsomt og forsigtigt fører kateteret op i Ronalds hjerte. Nogle gange kan det tage flere timer at lokalisere lige præcis dét sted i hjertet, hvor forstyrrelsen sidder. Så bytter de to hjertelæger plads, fordi det er hårdt at sidde dybt koncentreret og med rolige hænder i timevis.

Det tog cirka tre timer at finde det sted i Ronalds hjerte, som lavede rytmeforstyrrelsen. Han kom hjem samme dag og har det godt og hans hjerte er roligt og er så småt ved at komme i gang med sine daglige gøremål.