Myter om mammografi: Det hører radiograferne igen og igen
Mange kvinder møder op til mammografiscreening med spørgsmål, bekymringer – og nogle gange også forestillinger, de har hørt fra andre. Men hvad er myter, og hvad er fakta?
Mammografi er omgærdet af mange historier og erfaringer, som ofte bliver delt mellem veninder, kollegaer eller familiemedlemmer. Nogle har hørt, at det gør meget ondt. Andre tror, at man ikke behøver at blive screenet, hvis man føler sig rask. Og nogle bliver bekymrede for stråling eller risikoen for at blive genindkaldt. Når erfaringer og halve sandheder bliver givet videre fra person til person, kan det give grobund for både spekulationer og mytedannelse.
Radiograf Katrine Engkjær Christiansen hører dagligt udsagnene igen og igen. Det samme gør hendes kollegaer rundt omkring på de syddanske screeningssteder, og derfor tager vi her fat på nogle af de mest udbredte myter om mammografi – og lader den erfarne radiograf svare på dem.
“Jeg føler mig sund og rask – jeg får ikke brystkræft”
- Alle kan få brystkræft – også selv om man føler sig sund og rask. Netop derfor tilbyder vi screening, så vi kan finde eventuelle forandringer, inden man selv får symptomer eller kan mærke en knude. Målet er at opdage brystkræft så tidligt som muligt, så vi kan hjælpe bedst muligt.
“Hvis jeg ikke kan mærke en knude, er der ingen grund til mammografi”
- Der er en klar grund til at møde op til mammografiscreening. Vi forsøger netop at finde forandringer, før de udvikler sig til en knude, man selv kan mærke. Der kan også være knuder, som ikke kan mærkes, fordi de sidder dybt i brystet. Dem kan vi kun opdage på billederne.
“Det gør ondt – tager brysterne skade?”
- Brysterne tager ikke skade. I sjældne tilfælde kan man få et lille blåt mærke, men det er ikke noget, vi ser ofte. Vi klemmer brystet sammen for at sprede vævet, så vi bedre kan se, om der er noget, der ikke skal være der. Vi klemmer ikke mere, end kvinden kan være med til – hvis det gør for ondt, stopper vi. Man skal dog være opmærksom på, at hvis vi ikke kan trykke tilstrækkeligt, kan det påvirke billedkvaliteten lidt. Det vigtigste er imidlertid, at undersøgelsen kan gennemføres, og at kvinden kommer igen ved næste indkaldelse.
Fordi vævet netop bliver spredt mere ud, ved at vi klemmer brystet, betyder det også, at vi kan bruge en væsentligt lavere stråledosis under selve mammografiscreeningen.
“Det er farligt pga. stråling”
- Mammografi bruger røntgenstråler, og derfor er der en lille risiko forbundet med strålingen. Dosis er dog lav, og risikoen vurderes som meget lille sammenlignet med fordelene ved at kunne opdage brystkræft tidligt, hvor behandlingsmulighederne ofte er bedre.
“Hvis jeg bliver genindkaldt, har jeg brystkræft”
- Ikke nødvendigvis. De fleste, der bliver genindkaldt, har ikke brystkræft. Man bliver genindkaldt, hvis noget ser anderledes ud end forventet, men det kan fx skyldes en vandcyste, en fedtknude eller bindevævsknuder. Hvis man har været syg op til undersøgelsen, kan hævede lymfer også give forandringer, som ligner sygdom, selv om det ikke er det.
“Hvis jeg har tæt brystvæv, nytter det ikke noget alligevel”
- Vi anbefaler stadig, at man møder op til screening. Hvis billedet ikke er tilstrækkeligt, bliver man genindkaldt til supplerende undersøgelser, så intet bliver overset.
“Jeg har implantater, så jeg kan ikke få mammografi – de går i stykker”
- Implantater tager som udgangspunkt ikke skade af mammografi. De er testet til at kunne tåle trykket, inden de opereres ind. Ved undersøgelsen forsøger vi så vidt muligt at skubbe implantatet tilbage, så det ikke bliver klemt, og så vi kan få mest muligt brystvæv med på billederne. I nogle tilfælde tager vi også billeder, hvor implantatet er med på billedet – her bruger vi mindre tryk end normalt.
Implantater gør dog altid, at noget af brystvævet kan være sværere at se tydeligt, fordi implantatet enten dækker væv eller gør det vanskeligt at komme helt ind til vævet bagerst i brystet. Derfor gør vi os umage for at få så meget brystvæv med som muligt på billederne.
“Jeg har et fysisk eller psykisk handicap – bliver der taget hensyn?”
- Ja. Man kan altid kontakte os og tale om behov og udfordringer i forhold til undersøgelsen. Der er plads til alle, og vi kan afsætte ekstra tid, hvis det er nødvendigt.