Kræftlæge med opfordring: Tag imod tilbuddet om mammografiscreening – det kan redde dit liv
Hvert år får omkring 5.000 kvinder i Danmark konstateret brystkræft. Det gør sygdommen til den hyppigste kræftform blandt kvinder herhjemme. Jo tidligere kræften opdages, jo større er chancerne for at overleve.
- Det giver helt sikkert mening at møde op til mammografiscreening. Her har vi mulighed for at finde brystkræft i et tidligt stadie, før man selv har mærket symptomerne.
Marianne Vogsen taler direkte og i et toneleje, hvor man ikke er i tvivl om pointen med netop dén opfordring. Hun er læge på Onkologisk Afdeling på OUH samt ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet, og så er hun vant til at sidde over for kvinder, der forinden har modtaget beskeden om, at de er ramt af brystkræft.
- Jo tidligere sygdommen opdages, desto bedre er mulighederne for at blive rask – og desto mindre er risikoen for alvorlige senfølger, forklarer Marianne Vogsen, der har arbejdet i faget de sidste 13 år.
Ifølge hende kan behandlingen også være mindre omfattende, hvis kræften opdages tidligt. Mange kvinder kan nøjes med en brystbevarende operation kombineret med strålebehandling og eventuel antihormonbehandling.
- For langt de fleste af de kvinder, der får brystkræft, går det jo rigtig godt. Over 90 procent er i live efter fem år, siger Marianne Vogsen.
Hvem bliver ramt?
Der findes ikke én enkelt årsag til brystkræft, og ofte er det et samspil mellem hormoner, livsstil og genetik.
Man ved, at det kvindelige kønshormon – østrogen – kan spille en rolle for udvikling af brystkræft. Derudover kan livstilsfaktorer som overvægt, fysisk inaktivitet og alkohol også øge risikoen.
Endelig er der den arvelige faktor.
- Cirka 10 procent har en genetisk disposition, forklarer hun.
Derfor opfordrer Marianne Vogsen også familier til at tale åbent om sygdommen.
- Der kan være en berøringsangst for at tale om kræft i familier, men hvis man taler mere åbent om det, så er der også mulighed for at opdage, hvis der er kræfttyper, som fx brystkræft, der går igen i familien.
Kvinder med mistanke om arvelig brystkræft kan blive henvist til genetisk udredning.
Et behandlingsforløb med mange specialister
Brystkræft er ikke bare én sygdom, som behandles ens for alle. Derfor er der behov for, at mange fagpersoner mødes og drøfter den enkelte kvindes behandling.
På OUH mødes kirurger, patologer, røntgen- og scanningslæger, genetikere og kræftlæger til såkaldte multidisciplinære konferencer, hvor hver enkelt patients behandlingsplan bliver gennemgået.
- Alle kvinder med nydiagnosticeret brystkræft er blevet vurderet på en konference med alle eksperter, fortæller Marianne Vogsen.
Hvis det er muligt, bliver langt de fleste kvinder opereret hurtigt efter diagnosen. Herefter vurderes behovet for strålebehandling, antihormonbehandling, kemoterapi eller målrettet medicin.
- Langt de fleste kvinder tilbydes efterbehandling efter operation for brystkræft for at forebygge risikoen for tilbagefald.
Pas på misinformation
Når man bliver ramt af kræft, følger der ofte et stort behov for viden med. Men internettet kan være en jungle.
- Der florerer rigtig meget information på nettet – noget sagligt, noget mindre sagligt, og noget decideret vås, siger Marianne Vogsen.
Hun opfordrer derfor kvinder til at søge information hos de sundhedsfaglige eksperter, som kender den enkeltes sygdom og til at bruge sundhedsvæsenets tilbud aktivt.
- Tag pårørende med, så der er flere, der lytter, og skriv gerne spørgsmålene ned på forhånd. Man skal ikke tænke, at man stiller dumme spørgsmål.
Et liv efter kræft
Selvom brystkræft stadig er en alvorlig sygdom, er udsigterne langt bedre end tidligere. Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse er hele 98 procent af patienter med brystkræft i live efter et år og 91 procent efter 5 år.
- Tidligere var det her en kræftform, som man døde af. Nu er det blevet en kræftform, som man i høj grad lever livet efter, siger Marianne Vogsen.
Og netop derfor er mammografiscreening så vigtig.