Flere og flere bliver ramt af det. Pilonidal sygdom – eller pilonidalcyste. Det, der på hverdagsdansk hedder bylder mellem ballerne.

Årligt er der ifølge sundhed.dk omkring 1500 nye tilfælde af sygdommen, mens man på Sygehus Sønderjylland hvert år ser flere end 120 patienter, hvor 80-90 af dem skal opereres for det.

Sygdommen begynder altid mellem ballerne lige over halebenet. Selvom forskerne endnu ikke kender hele forklaringen, ved man, at løse hår kan ”arbejde” sig ned under huden. Her opfatter kroppen hårene som fremmedlegemer og reagerer med betændelse. Når bakterier samtidig får adgang til området, kan der direkte opstå infektion.

For mange patienter er det først, når der opstår en infektion, at de bliver opmærksomme på sygdommen. Infektionen udvikler sig ofte til en smertefuld byld, som kan briste og sive med væske.

- Når infektionen kommer, er det der, hvor patienten opdager det første gang. De får en byld, og det gør ondt. Fra bylden væsker det ud i underbukserne, og de bliver bekymrede. Mange tror fejlagtigt, at det er ligesom et indgroet hår, man nemt kan fjerne med en pincet, og så er det væk. Men det er det her bestemt ikke, siger speciallæge Daniela Wirtz.

Patienterne bliver yngre og yngre

Ofte er dem, der bliver ramt af sygdommen, mellem 16 og 30 år, men på Sygehus Sønderjylland oplever man en tendens til, at patienterne bliver stadigt yngre. Den tendens går igen flere steder i Europa. Det er derfor ikke usædvanligt at se patienter helt ned i 14-årsalderen.

Sygdommen kan være særligt belastende for unge mennesker. Udover smerter og ubehag oplever mange, at væsken trænger igennem undertøj og tøj, hvilket kan være både pinligt og socialt hæmmende.

- Det er ikke rart at væske igennem underbukser og bukser, og det påvirker de unge voldsomt. Derfor er sygdommen heller ikke sjov at få, fordi det påvirker identitetsudviklingen helt vildt meget. Især i den alder skal døren helst være lukket og låst, og mor og far skal helt sikkert ikke kigge i det område. Derfor ser de unge det også som et tabu, fordi det foregår tæt på numsen og tæt på endetarmen, siger sårsygeplejerske Tina Jakobsen.

God hygiejne kan være et skridt i den rigtige retning

Hvis man sørger for at have god hygiejne, kan man være heldig at undgå, at der opstår en infektion i området, så man slipper for en byld.

- God hygiejne er vigtig. Vi anbefaler, at man dagligt skyller området med lunkent vand ved hjælp af en håndbruser. Der er som udgangspunkt ikke behov for desinfektionsmidler eller særlige sæber. Det handler først og fremmest om at holde området rent og mindske risikoen for, at bakterier trænger ind gennem de små åbninger i huden, siger sårsygeplejerske Tina Jakobsen.

Hvis der først er opstået en byld, er operation ofte den eneste løsning. Efter operationen følger en længere periode med sårheling, hvor patienten skal tage hensyn til såret og ofte modtage regelmæssig sårbehandling via hjemmesygeplejersker.

- Når patienten er opereret, stopper behandlingen ikke på sygehuset. Mange patienter har efterfølgende behov for sårbehandling og hårfjernelse i hjemmet, og her spiller de kommunale sygeplejersker en vigtig rolle. Et godt samarbejde med de kommunale sygeplejersker er helt afgørende. Derfor er det vigtigt, at vi har en tæt dialog om, hvordan såret udvikler sig, og at vi reagerer hurtigt, hvis der opstår problemer, fortæller sårsygeplejerske Tina Jakobsen.

Pilonidal sygdom kan desværre vende tilbage, også efter at såret er helet op. Derfor er det vigtigt fortsat at være opmærksom på området og reagere, hvis der igen opstår ømhed og irritation i området.  

Og opfordringen er da også klar fra Daniela Wirtz:

- Det går ikke væk af sig selv! Så jo før, man kommer i gang med at blive undersøgt og behandlet, jo mindre indgribende kan det blive, lyder det.