Sygehusets "altmuligmand": Anders transporterer både patienter fra A til B, og giver hjertemassage

Mød Anders Lysholt Nielsen, som er portør på Sygehus Lillebælt i Vejle. 

Hvorfor valgte du at blive portør? 

For mig er det fedt at være i bevægelse – at holde mig i gang og samtidig være i kontakt med andre mennesker. Som portør får jeg det bedste fra begge verdener, da jeg er fysisk aktiv og hver dag møder mange forskellige kolleger og patienter.

Jeg havde ikke portør-uddannelsen, da jeg blev ansat, men som ny portør kom jeg på et skoleophold, hvor jeg fik indblik i forskellige sygdomme som for eksempel demens og Parkinsons sygdom. Jeg lærte også førstehjælp, hvordan jeg flytter en sengeliggende patient, kommunikation med patienterne og meget andet.

Hvordan ser din arbejdsdag ud? 

Det er svært at beskrive en typisk arbejdsdag, da min dag består af en god blanding af faste rutineopgaver, patienttransporter og akutte opgaver, som løbende tikker ind på min telefon. I dag har jeg for eksempel hentet blodprøver og bragt dem til bioanalytikerne, jeg har hjulpet en patient, der skulle fra en kørestol op på et leje, og jeg har transporteret flere patienter fra en afdeling til en anden.

Listen over de opgaver, som vi portører løser, er lang. De faste opgaver er blandt andet at hente affald på afdelingerne, tømme skakter med linned og levere mad til patienterne på sengeafdelingerne. Vi transporterer også patienter mellem afdelinger, viser afdøde frem for de pårørende i kapellet, går med prøver til laboratoriet og alt muligt andet.

Som portører har vi også en række akutte opgaver. Vi kommer løbende, hvis der er tyveri, eller hvis brandalarmen går. Hvis en patient får hjertestop, er det også vores opgave at hente hjertestopsvognen og give effektiv hjertemassage.

Hvad er det bedste ved dit job? 

Det bedste ved mit job er kontakten med patienter og kolleger rundt om i huset. Der er ikke noget bedre end at opleve patienternes og de pårørendes taknemmelighed over det, man hjælper dem med. 

Hver eneste dag har jeg gode snakke med patienter, der fortæller om deres liv – at deres datter kommer på besøg senere, eller at de ikke har tid til at være indlagt, fordi de skal hjem til deres hund.

Udover kontakten med patienterne så nyder jeg, at mine opgaver er så alsidige, og at jeg aldrig ved, hvad dagen bringer. Det gør jobbet spændende og meningsfyldt. 

Hvad er det sværeste i dit job? 

Det sværeste for mig som portør er at se patienter og pårørende i dyb sorg. Det kan være, når de lige har fået en hård besked, eller når de skal se et familiemedlem i kapellet. Det er nogle af de tunge opgaver, hvor der jo ikke er nogen drejebog for, hvad man siger eller gør. I de situationer skal man som portør have ”fingerspitzgefühl”.  

Det vigtigste for at være en god portør er, at man er god til mennesker. Alt andet kan man lære. Hvis jeg giver noget af mig selv, så får jeg også meget igen. 

Hvad er mest spændende ved at arbejde som portør?

Det mest spændende er, at jeg aldrig ved, hvad jeg møder ind til – det ene øjeblik er jeg i gang med at tømme en tøjskakt, og det næste øjeblik er på vej til et hjertestop. Jeg kan godt lide uforudsigeligheden.  

Kan du give et eksempel på en eller flere situationer, hvor du har oplevet dit job som meningsfuldt? 
Jeg oplever mit job som meningsfuldt hver eneste dag – men nogle gange føles det ekstra meningsfyldt. 

Det eksempel, der står klarest for mig, ligger et par år tilbage. Jeg var kaldt til et hjertestop i skadestuen, hvor mine kolleger allerede var i fuld gang med at give hjertemassage til en midaldrende kvinde. De havde endnu ikke fået liv i hende, men alligevel tog hendes mand pludselig ordet og sagde tak til hele hjertestops-teamet for vores arbejde. Det var rørende. Da det senere lykkedes at få genoplivet kvinden, og vi så taknemmeligheden i mandens øjne, gav det en klump i halsen. 

For mig ligger det meningsfulde i den taknemmelighed, som patienterne viser hver dag.