”En rystet hjerne skal genoptrænes. Ligesom et brækket ben”
Når man er ramt af hjernerystelse, så er man ligesom en lille bil med en lille tank, der skal tankes op tit. Det, hjernen bliver tanket op af, er pauser.
Hvert år får 25.000 danskere en hjernerystelse. Heldigvis kommer langt de fleste sig over hjernerystelsen i løbet af to-tre måneder. Men cirka 33 procent ender med at få senfølger efter deres hjernerystelse.
Dansk Center for Hjernerystelse har lavet nye nationale patientvejledninger til børn og voksne, som giver gode, præcise forklaringer, råd og vejledning om, hvordan man skal genoptræne sin hjerne efter en hjernerystelse.
Vejledninger, som Audiologopæd og IKT-konsulent Ragnhild Engen hilser varmt velkommen. Hun er en del af det tværfaglige specialistteam hos Region Syddanmarks Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, som kommunerne i regionen kan henvise borgere med svære senfølger af hjernerystelse til.
- De nye retningslinjer er gode, fordi der bliver sat fokus på, hvor omfattende og invaliderende det kan være at få hjernerystelse. Vi oplever meget ofte, at det, der går galt, er, at folk presser sig selv for meget. Det er en hårfin balance at genoptræne sin hjerne, siger Ragnhild Engen.
Ligesom at pille i et sår
Når hun sidder med borgere, som ikke rigtig kan forstå, hvor vigtigt det er at være tålmodig og give hjernen tid til at hele, så bruger hun sammenligningen med, hvis man har et sår på sin hånd.
- Hvis man bliver ved med at kradse i et sår, når der ikke at komme skorpe på. På samme måde kan hjernen ikke restituere sig selv, hvis man bliver ved med at presse sig selv.
Det, der sker, når hjernen rystes, er, at der kommer mikroskopiske skader i hjernen, fordi den bløde hjerne rammer den hårde hjerneskal. Der opstår bittesmå revner, små afrivninger, små ting, der gør, at forbindelserne i hjernen mangler ilt.
Hjernen skal stimuleres
Lige efter man har fået en hjernerystelse, skal man tage den med ro de første dage. Hvis man kan, skal man begynde at gøre almindelige, små hverdagsting derhjemme. Det handler simpelthen om at gøre tingene i små doser og holde mange pauser. Det er vigtigt at tage den med ro, men det betyder ikke, at man skal ligge på sofaen for nedrullede gardiner i mange dage. Det er vigtigt at give hjernen ro, men ikke så meget ro, at den lukker helt ned.
- For at genoptræne hjernen skal man stimulere den, så der dannes nye forbindelser i hjernen. Hvis man for ofte beskytter sig med mørke briller og høreværn, får hjernen sværere og sværere ved at acceptere lyd og lys, forklarer Ragnhild Engen.
Som tommelfingerregel må du lave, det du kan, men sørg for god balance mellem aktivitet og hvile. Begræns gerne skærmtiden de første par døgn.
Læs de nye patientvejledninger til børn og voksne om hjernerystelse
En hjernetom pause
Ragnhild Engen anbefaler alle, der skal komme sig efter en hjernerystelse, at downloade appen "Mindfulness - bevidst nærvær". Her er der en masse øvelser, som passer lige til en hjernepause.
- En pause er en hjernetom pause. Det kan være at stirre ud i luften i et par minutter, mens du drikker et glas vand langsomt, eller at sidde og kigge på en blomst eller et træ. Det handler om at tømme hovedet. Når man er ramt af hjernerystelse, så er man ligesom en lille bil med en lille tank, der skal tankes op tit. Det, hjernen bliver tanket op af, er pauser.
Søg hjælp, hvis symptomerne varer ved
Hvis dine symptomerne ikke er gået væk efter fire uger, bør du tale med din læge om, hvordan du bedst kommer videre. Du kan få hjælp til at håndtere længerevarende symptomer flere steder, både i det offentlige og private.
Egen læge og kommunens hjerneskadekoordinator kan vejlede dig om mulighederne.
Information om hjernerystelse og behandlingstilbud i nærheden af dig
Om CKV
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi tilbyder kommuner, jobcentrene m.m en tværfaglig udredning, rådgivning, synstræning og rehabilitering af borgere, der har betydelige gener efter en hjernerystelse.
Teamet, der tager sig af udredning og efterfølgende undervisning, har stor erfaring og er specialister indenfor rehabilitering af borgere med gener efter hjernerystelse. Teamet kan desuden rådgive i forhold til kompenserende hjælpemidler (høreværn, filterbriller, oplæsningsprogrammer, computerskærme samt udarbejde en arbejdspladsvurdering, så den ramtes arbejdsforhold kan blive så hensigtsmæssige som muligt.
CKV følger de nationale retningslinjer om et tværfagligt tilbud, da teamet består af flere fagprofessionelle; audiologopæder, neurooptometrister, synskonsulenter og fysioterapeuter.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte CKV på telefon 99443400 mellem klokken 9 -12 eller mail CKV@rsyd.dk. Husk at skrive dit telefonnummer i mailen, så vil du blive ringet op. Jobkonsulenterne og jobcentrenes nøglepersoner er velkomne til at kontakte os for yderlige information.