Et spørgsmål fra sygeplejersken hjalp Per til at kvitte smøgerne

Tanken om at stoppe med at ryge har ligget i baghovedet hos 53-årige Per Møller Jensen i mange år.

- Jeg har været storryger længe, og det er flere år siden, at jeg tænkte: ”Det er jo åndsvagt det her.” Men jeg blev ved med at udskyde beslutningen om at stoppe med at ryge, fortæller Per.

Han begyndte at ryge i smug allerede som 10-11-årig, og som 16-årig var han oppe på 20 cigaretter om dagen. Det var niveauet i mange år, inden det steg til godt 30 cigaretter for et års tid siden.

Pers mor har også været storryger hele livet, og hun lider i dag af KOL. I december 2022 blev hun så syg, at hun måtte indlægges og have ilt døgnet rundt. Ingen troede, at hun ville overleve – heller ikke Per. Og det gjorde indtryk.

Da Per et halvt år senere – i sommeren 2023 – fik at vide, at hans blodforsyning til højre ben ikke fungerer særligt godt, satte det for alvor tankerne i gang.

- Jeg var nået dertil, hvor jeg godt kunne se, at advarslerne begyndte at komme. ”Hvis ikke jeg stopper nu, kommer jeg til at sidde med et iltapparat eller bliver lagt i graven.” Det var nogle af de tanker, der fløj igennem hovedet på mig, fortæller Per.

Derfor takkede han ja, da han var til scanning på sygehuset, og en sygeplejerske spurgte, om han kunne tænke sig at få en henvisning til et kommunalt rygestopforløb.

- Det var det rigtige tidspunkt, jeg blev spurgt på, for jeg var nået dertil, hvor jeg ikke længere kunne se nogen fordele ved at ryge. Der var simpelthen ingen gode argumenter for det længere. Men det tager tid at bearbejde det inde i sig selv.

Troede, verden ville bryde sammen

Få dage efter blev Per ringet op af en kommunal rygestopvejleder, der fortalte, at der var plads på et rygestopkursus med opstart to dage senere.

- Jeg var bange for, at jeg skulle sidde i en eller anden pædagogisk rundkreds og flette tæer, men jeg endte alligevel med at sige til mig selv: ”Det kan aldrig skade – nu prøver jeg det.”

Det endte med, at Per måtte trække mange af sine forbehold tilbage. For kurset hjalp ham faktisk til at stoppe med at ryge.

Han måtte springe den første kursusdag over, men da han mødte op til anden kursusdag fik han at vide, at de andre deltagere allerede havde fundet en fælles dato for rygestop nemlig 18. september – en lille uge senere. Det gav Per lidt at arbejde med:

- Jeg var dødsens bange for at stoppe med at ryge og sikker på, at min verden ville bryde sammen. At jeg ikke kunne få mit arbejde til at fungere, og at jeg aldrig ville komme igennem det. Der kørte en masse tanker igennem hovedet, fortæller Per. 

Vigtigt med en fast dato

Den 17. september kl. 23.52 tog Per sin sidste smøg.

- Selvfølgelig var det svært, men slet ikke så svært, som jeg havde frygtet. Jeg var bange for at blive virkelig skidt – men det blev jeg ikke. De første tre dage var det hårdt at stå op om morgenen – der var jo ingen morgensmøg at stå op til. Den var jeg ret afhængig af. Men nu kan det bedst beskrives som en lidt konfus fornemmelse i kroppen, fortæller Per.

For ham har noget af det vigtigste ved at deltage i kurset været, at nogle satte en dato for ham, for han blev ved med at finde gode grunde til, at det ikke skulle være nu. Støtten fra de andre har også hjulpet ham.

- Jeg fandt ud af, at det ikke var unaturligt at reagere, som jeg gjorde. Og så tænkte jeg også: ”Du skal fandeme ikke tilbage og sige, at du er faldet i og har røget.”

Ud over kurset fremhæver Per beslutsomhed og viljestyrke som noget af det, der har hjulpet ham til at blive røgfri.

At det lykkes er en gevinst i sig selv

Da Sund i Syd besøger Per, har han ikke røget i en måned og 19 dage. Han er dog ikke nikotinfri, for han bruger forskellige nikotinprodukter, som han lige så stille er ved at fase ud – blandt andet plastre, sugetabletter og en plasticcigaret. Det tager tid at trappe ud, og Per regner med endnu en måned, inden han er helt nikotinfri.

Han har endnu ikke oplevet den helt store fysiske forandring i sin hverdag, men det bekymrer ham ikke.

 - På den lange bane skal det nok komme. Lige nu kan jeg mærke, at bare det, at det er lykkedes for mig, er gevinsten i sig selv.

Per er ikke i tvivl om, at han godt kan holde sig røgfri fremover, for det har han besluttet sig for.

- Det er jo et mangeårigt ønske, og jeg har arbejdet meget med mig selv for at blive klar til det.