Skip til primært indhold

DR P3 - Operation Ha' det godt på ungdomsuddannelser og FGU'er

Forslag fra unge på ungdomsuddannelser og FGU'er om, hvad klasser, skoler og politikere kan gøre for at alle unge trives

I hele 2023 sætter DR P3 fokus på unges trivsel med P3 Missionen. 

9. marts kickstartede de missionen med Operation Ha' det godt, som forløb ude på landets ungdomsuddannelser og FGU'er, og blev fulgt hele dagen på P3. På dagen skulle unge tale om, hvad der skal til for at ha' det godt og ikke mindst, hvad de kan gøre både ude i klassefællesskaberne, på hele skolen og hvad politikerne kan gøre. 

Region Syddanmark har bidraget med at kvalificere viden om mental sundhed i Operation Ha' det godt

Tilgangen til trivsel og mental sundhed i Operation Ha' det godt bygger på ABC for mental sundhed. ABC for mental sundhed har Region Syddanmark arbejdet med i flere år og siden 2021 forsøgt at udbrede på alle syddanske ungdomsuddannelser og FGU'er.

Region Syddanmark har derfor med en række andre aktører bidraget til udviklingen koncept, idé og de materialer, som DR har lavet til Operation Ha' det godt. I Syddanmark har vi i indsatsen "ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelser og FGU" mange gode erfaringer med at klæde både undervisere og elever på med viden og handling om ABC for mental sundhed. 

Henriette Bondo Andersen

Projektleder

Tværsektorielt samarbejde


+45 21478740
APPFWU02V