Foretræde for Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse i Region Syddanmark
Det er muligt at få foretræde for Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse i Region Syddanmark. Læs mere om ordningen og om, hvordan der anmodes om at få foretræde for Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse, herunder.
Mulighed for foretræde for Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse
Formålet med foretræde er, at der er mulighed for at møde op i forbindelse med et møde i udvalget og fortælle om en konkret sag på dagsordenen eller om et emne inden for udvalgets opgavefelt. Derved kan udvalgets medlemmer få belyst synspunkter eller få supplerende faktiske oplysninger om sagen eller emnet.
Hvem kan få foretræde?
Foretræde er muligt for privatpersoner, interesseorganisationer, foreninger og private virksomheder i grupper af max fem personer. Foretræde ligger som udgangspunkt i begyndelsen af møderne, hvor der er afsat max. 10 minutter pr. foretræde til, at man kan dele sine synspunkter om en sag eller et emne af almen karakter. Man kan ikke få foretræde om en konkret person- eller personalesag.
Husk: Møderne i Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse er lukkede, så det er ikke muligt at overvære den evt. efterfølgende behandling af et dagsordenspunkt, man har fremlagt synspunkter om.
Information om Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse og link til dagsordener/referater
Læs mere om Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse her.
Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelses dagsordener og referater kan ses her.
Sådan anmoder du om foretræde
En anmodning om foretræde skal være skriftlig og sendes til mailen: foretraede@rsyd.dk
Før mailen sendes, anbefaler vi, at retningslinjerne for foretræde læses grundigt igennem.
Mailen skal indeholde:
• En beskrivelse af den sag eller emne, man vil fortælle udvalget om.
• Kontakt oplysninger, som er navn, mail og telefonnummer, og om det er en privatperson, organisation, forening eller virksomhed, der ønsker foretræde.
Tidsfrister for indsendelse af anmodning om foretræde
Mailen om foretræde sendes således:
• Senest kl. 10.00 - tre arbejdsdage før Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelses møde, hvis det handler om en sag på Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelses dagsorden.
• Senest kl. 10.00 - fem arbejdsdage før Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelses møde, hvis sagen er af almen interesse, men ikke er på Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelses dagsorden.
Formandskabet for Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse vurderer anmodningerne om foretræde. Formandskabet kan undtagelsesvis meddele afslag på foretræde. Du/I vil så modtage en begrundelse for afslaget.
Praktisk
Foretræde afholdes i forbindelse med Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelses møde. Møderne afholdes typisk i regionhuset eller hos samarbejdspartnere rundt om i regionen. Du/I vil høre nærmere om alt det praktiske.
Spørgsmål og retningslinjer om foretræde
Vi besvarer gerne spørgsmål vedrørende retningslinjerne for foretræde, men sender ikke materiale til Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelses medlemmer inden mødet.