Skip til primært indhold

Den Præhospitale Patientjournal i udbud

De fem regioner har netop offentliggjort et udbud vedrørende den præhospitale patientjournal (PPJ).

Den Præhospital Patientjournal skal anvendes af det præhospitale område i alle fem regioner samt af Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. Den Præhospitale Patientjournal anvendes til f.eks. journalføring, kommunikation og dataopsamling i regionernes præhospitale beredskaber, på vagtcentralerne og på hospitalerne.

Den overordnede vision er at anskaffe én fælles og sikker it-understøttelse af regionernes præhospitale indsats.

Patientjournalen skal: 

  • Indgå i det samlede patientforløb på tværs af alle sundhedsvæsenets aktører.
  • Være let at udvide og vedligeholde på tværs af de fem regioner i Danmark.
  • Understøtte det præhospitale områdes arbejdsprocesser nu og i fremtiden.
  • Tilsikre, at det præhospitale område kan følge med i udviklingen, regionalt såvel som nationalt. 

Udbuddet gennemføres efter proceduren udbud med forhandling.

Det forventes, at udbuddet kan afsluttes efteråret 2025.

Du kan finde udbuddet her.

APPFWU01V