Hvert år bliver omkring 3500 børn i Danmark født tidligt, og omkring 350 af dem bliver født på Odense Universitetshospital. De meget tidligt fødte indlægges til intensivbehandling på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på Odense Universitetshospital, hvor de behandler babyer, som er født så tidligt som i uge 23.

Anja Klamer, som er ledende overlæge på neonatalafdelingen på OUH, fortæller:

- Tidligt fødte børn inddeles i kategorier, afhængig af hvor tidligt fødte de er. Er de født fra uge 28 til uge 32, taler man om det meget præmature barn. Og er de født fra uge 23 til uge 28, taler man om det immature barn eller ekstremt tidligt fødte. Her på afdelingen behandler vi ekstremt tidligt fødte fra hele regionen, og jo mere tidligt født barnet er, jo mere intensiv er behandlingen også.

Intensiv behandling med luft, fugt og varme

De tidligt fødte børn har især brug for hjælp til at trække vejret. Derudover spiller kuvøsen en stor rolle som en slags beskyttet mellemstation mellem maven og den virkelige verden, forklarer oversygeplejerske på neonatalafdelingen Line Juul Kristensen:

- Kuvøsen hjælper dem med at kunne holde varmen, og fordi deres hud er så tynd, at de mister fugt igennem huden, bliver der også tilført fugt i kuvøsen. Kuvøsen hjælper også med at skærme babyen fra lys og lyd, hvilket de har brug for, fordi de egentlig skulle have ligget beskyttet inde i mors mave i lang tid endnu. 

For at skåne de små børn mest muligt arbejder personalet hele tiden ud fra en særlig tilgang i mødet med børnene, fortsætter Anja Klamer:

- Vi prøver at samle procedurerne, så børnene ikke bliver forstyrret hele tiden, og så bevæger vi os generelt i meget rolige bevægelser. Det handler om at skåne barnet for alt for mange stimuli og tilpasse behandlingen og plejen til barnets tolerance, så barnet får ro, tryghed og mulighed for en stabil udvikling. 

Forældrenes rolle er kæmpestor 

De nybagte forældre inddrages helt fra begyndelsen, så de kan være med til at tage sig af deres barn så meget som muligt. Det er vigtigt, fortæller Line Juul Kristensen:

- Det er klart, at i starten er der rigtig mange opgaver, der ligger hos sygeplejersken. Men forældrenes rolle er kæmpestor. For det kan det godt være, at det er os, der kan holde dem i live, men det er forældrene, der er de vigtigste personer i barnets liv.

Den positive effekt af relationen mellem forældre og barnet kan ligefrem måles, tilføjer Anja Klamer:

- Man kan nogle gange se på børnene, at når de kommer ud at ligge hos deres forældre, så bliver de mere stabile i deres værdier og slapper lidt mere af og bliver roligere. Det at få kontakten til forældrene gør noget virkelig godt for børnene.

For at ruste forældrene bedst muligt til indlæggelsen, og hvad der unægteligt vil blive en svær tid, har afdelingen så vidt muligt altid en snak med forældrene, inden barnet bliver født. Anja Klamer fortæller:

- Vi fortæller dem, hvad der sker, hvis barnet kommer ud og er levende og skal indlægges. Vi taler også om, hvad der skal ske, hvis barnet ikke kan overleve umiddelbart efter fødslen. Det er nogle ret barske snakke, som vi er nødt til at have med forældrene, så vi er fuldstændig forberedt på, hvad der skal ske, når vi står i situationen, og barnet bliver født.

Behandlingen begynder, inden navlesnoren klippes

Afsnittet for den højt specialiserede neonatalbehandling blev i foråret 2025 udvidet med flere intensivpladser til de allermindste. Ifølge Anja Klamer skyldes fremgangen især, at tilgangen til behandlingen har ændret sig og er rykket tættere på fødslen. 

- Der, hvor der virkelig er sket noget, er, at vi behandler direkte på fødestuen eller der, hvor mor får lavet kejsersnit. Så vi er med helt inde på stuen, og lige så snart barnet bliver født og faktisk stadig hænger sammen med mor via navlesnoren, så er vi allerede i gang med vores behandling.

Intensiv neonatalbehandling kræver helt særligt udstyr, som kun findes i neonatalafdelingen. Derfor har afdelingen flere specialdesignede kuvøser, som kan rykke ud til det nyfødte barn. Line Juul Kristensen fortæller:

- Vi har det helt store udstyr med, som svarer til det, vi kan behandle med på afdelingen. Så vi kommer med en akut-kuvøse, som vi kalder den, der har alt udstyr med, og så kan vi egentlig gøre nøjagtigt det samme på fødestuen eller operationsstuen, som vi kan her i afdelingen. 

En anden årsag til den positive udvikling i behandlingen af de helt små børn er ifølge Anja Klamer, at man i dag giver alle børnene den samme behandling helt fra starten: 

- Tidligere lavede man først en vurdering af, om barnet udviste nogle stærke livstegn. Men man har siden fundet ud af, at man faktisk slet ikke kan sige noget om, hvordan det kommer til at gå barnet på så tidligt et tidspunkt. Derfor er det nu sådan, at alle børn får den samme behandling, og at vi giver behandlingen fuld skrue fra starten af.

- Så er der nogle børn, der er så syge, allerede når de bliver født, at de ikke kan overleve. Så selvom vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan gøre for dem, så kan de ikke overleve. Men heldigvis kan vi hjælpe størstedelen af de tidligt fødte børn.