Skip til primært indhold

Hvordan bevarer vi sunde og raske fødder hele livet?

Vores fødder er en imponerende og kompliceret konstruktion, som sørger for, at vi kan løbe, hoppe, danse, holde balancen og i det hele taget gå, hvorhen vi vil.

Her giver fodkirurg Jacob Hunter sine bedste råd til, hvordan du passer godt på dine fødder.

Hvis vi ikke tager hensyn til vores fødder, kan det give bagslag i form af en lang række fodlidelser. En ikke fyldestgørende opremsning fra Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Friklinikken i Grindsted lyder således: Knyst ved storetå, seneknude, hammertå, nedgroet negl, slidgigt i storetåens grundled, mortons neurom (fortykkelse af nerve).

Fodens skelet består af 26 fodknogler, der holdes sammen af kraftige ledbånd.

- Der er en kæmpestor belastning på fødderne hele tiden, dagen lang. siger fod- og ankelkirurg Jacob Hunter.

Fod- og ankelkirurg Jacob Hunters bedste råd til at holde sine fødder sunde er, at vælge fodtøj med god støtte og plads.

Fornuftigt fodtøj

Det er egentlig lidt kedeligt, men fodkirurgens bedste råd til at forebygge mange af de smerter, der kan udvikle sig i fødderne, er: Gå i fornuftigt fodtøj med plads til foden.

- Det er vigtigt med en god solid hælkappe, hvor man går på sålen, og at der er hold i skoen. Det gælder også det arbejdende folk – gode sikkerhedssko, hvor fødderne bliver holdt på plads, siger Jacob Hunter.

I forhold til at lindre knyster kan indlæg med svangstøtte i skoen være hjælpsomt. Der findes også knystbandager i silikone, som man har på nede i skoen.

- De stive sko er noget møg. Man skal aldrig prøve at presse en knystfod ned i en sko, hvor den ikke kan være. Så bliver man straffet bagefter, siger Jacob Hunter.

Fødder med en knystbandage.

Der er forskellige måder at lindre knyster på. Både indlæg med svangstøtte i skoen og silikone-bandager om tåen kan hjælpe på smerterne.

Kunne du lide, hvad du læste her, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om sundhed direkte i din indbakke:

APPFWU01V