Pernille spotter tegn på sygdom i kroppens væv

Her kan du møde Pernille Henriksen, som er bioanalytiker på Patologiafdelingen på Aabenraa Sygehus.

Hvorfor valgte du at blive bioanalytiker?

Efter jeg var færdig med STX, vidste jeg, at jeg gerne ville arbejde inden for det

naturvidenskabelige felt. Det var lidt tilfældigt, at det blev bioanalytikeruddannelsen. Jeg ville egentlig gerne have haft et sabbatår her i Jylland, hvor jeg skulle arbejde på fabrik og tjene penge til videre studie. Men da jeg ringede rundt og undersøgte studiemulighederne, spurgte sekretæren på Bioanalytikerskolens sekretariat på Panum Instituttet mig, om jeg ikke havde lyst til at starte samme efterår. Jeg blev draget af hendes beskrivelse af uddannelsen, de mange kontraster i faget og de forskellige områder, man kan arbejde indenfor. Så jeg flyttede til København og begyndte på studiet med det samme i 1997.

Hvordan ser din arbejdsdag ud som bioanalytiker?

På Sygehus Sønderjylland er jeg ansat i afdelingen for Patologi, som undersøger væv og celler for tegn på sygdom.

Min arbejdsdag består af at modtage, beskrive og analysere vævsprøver, der er taget ud af patienter. Vævsprøverne kan komme fra alle steder på kroppen, og de ser meget forskellige ud ved modtagelsen. Formålet med mit arbejde er at kortlægge, hvorvidt der er normale celler i vævsprøverne, eller der er kræftceller i. Når mit arbejde er fuldført, afleverer jeg alle analyseresultater til en læge, som derpå stiller en diagnose.

Patologiafdelingen er opdelt i flere specialiserede afsnit. Jeg arbejder primært i udskæringen som udskæringsbioanalytiker. Som udskæringsbioanalytiker tager man en kort ekstra uddannelse, da man udfører lægefagligt arbejde. Derudover er jeg tilknyttet molekylærbiologisk laboratorium, hvor jeg er specialist inden for analyser på DNA-niveau. DNA-analyserne bliver blandt andet brugt som et led i personlig medicin, når en patient har kræft. Ud fra vores analyseresultater kan man sammensætte en behandling målrettet den enkelte patient, så patienten får den medicin, som virker mest effektivt mod kræften.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det bedste ved mit job er, at det er meningsfuldt. Alle de processer, der foregår i mit arbejde, er med til at hjælpe et andet menneske. Det tænker jeg tit på. Det er et alsidigt og spændende arbejde med mulighed for at specialisere sig inden for forskellige områder både med og uden patientkontakt.

Hvad er det sværeste ved dit job?

Det sværeste for mig er, at når diagnosen er stillet, så er der ingen feedback i forhold til patienternes ve og vel. Jeg hører ikke, når det går godt, og patienterne bliver raske igen. Hvilket heldigvis er ofte. Der må jeg nøjes med tør og upersonlig statistik.

Jeg ser mange alvorlige forandringer, så nogle gange skal jeg lige huske mig selv på, at der heldigvis er rigtig mange raske mennesker ude i samfundet, som vi aldrig får prøver fra. Og mange af de vævsprøver, vi får tilsendt, viser sig også at være helt normale.

Hvad er det mest spændende ved at arbejde i Patologi?

Jeg synes, alle områder er spændende, men hvis jeg skal fremhæve noget, må det være de to områder, som jeg beskæftiger mig mest med: udskæringen og molekylærbiologisk laboratorium. Jeg er generelt glad for det fokuserede detaljearbejde.

Giv et eksempel på en eller flere situationer, hvor det var særligt meningsfuldt at være bioanalytiker.

Det er svært at udvælge særlige situationer, fordi mit arbejde altid giver mening. Det har altid højeste prioritet for mig at behandle kræftprøver så grundigt som muligt og samtidig så hurtigt som muligt. Jeg tænker tit på, hvordan jeg gerne selv ville behandles, hvis jeg var patient.