Hjælp til ungdomsuddannelser om unges trivsel
Region Syddanmark tilbyder ungdomsuddannelser og FGU'er hjælp til at klæde medarbejdere på til at kunne støtte unge i deres trivsel og mentale sundhed.
Hjælp til unges mentale sundhed og trivsel
Arbejder du med unge på ungdomsuddannelser eller FGU i Region Syddanmark, kan det være du har brug for hjælp til at støtte de unge i deres trivsel og mentale sundhed. Mange unge mistrives, så der er brug for at lærere og øvrige medarbejdere på ungdomsuddannelserne og FGU'erne er klædt på til at kunne hjælpe de unge. Unge der trives og har en høj mental sundhed har mindre fravær, færdiggør oftere deres uddannelse og har bedre selvværd.
Kontakt PsykInfo - det er gratis for ungdomsuddannelser og FGU'er
I Region Syddanmark tilbyder eksempelvis PsykInfo, som er Syddanmarks psykiatriske informationscenter, både viden og værktøjer målrettet lærere og medarbejdere på ungdomsuddannelser.
PsykInfo tilbyder at komme ud på ungdomsuddannelser gratis og undervise lærere og andre medarbejdere i forskellige moduler om mental sundhed, psykiske diagnoser og generel trivsel. Hvis du kunne tænke dig at vide mere om PsykInfo's tilbud, kan du klikke dig direkte ind på deres hjemmeside nederst her på siden.
Vær opmærksom på, at du evt. også kan søge hjælp i den kommune, som ungdomsuddannelsen ligger placeret.