Digitalisering af kliniske specialer, klinisk service og medicoteknik

Det nuværende systemlandskab bærer præg af, at der er mange systemer, herunder mange systemer, som er indkøbt lokalt på sygehusenhederne, og ikke anvendes fælles på tværs af enhederne. Derudover er der forskellige grader af forvaltning af systemerne (dvs. håndtering af de opgaver som hører til drift, vedligehold, udvikling og opretholdelse af sikkerhed for systemerne). Det betyder, at der er potentiale for at forsimple systemlandskabet, sikre ensartet anvendelse af it på tværs og sikre et ensartet niveau af forvaltning af it-systemerne. Dette har til formål at opnå bedre kontrol, effektivisering og fremtidssikring af systemlandskabet.

Der er derfor et behov for at få et samlet struktureret overblik over systemporteføljen og dens aktuelle status, som kan danne grundlag for fremtidige beslutninger om anskaffelse, konsolidering og udvikling af nye løsninger. Dette vil ikke kun sikre, at løsningerne er fremtidssikrede, men også skabe mulighed for at opnå effektivisering og ensartethed på tværs af enhederne.

Delstrategiens initiativer skal primært skabe værdi for borgere og patienter, som er i kontakt med regionens sygehuse. Men værdiskabelsen i delstrategien handler også om at opnå forbedringer for hhv. medarbejdere, organisation og samarbejdspartnere.  

For patienter:

Udvikling af it inden for de kliniske specialer, service og medico i Region Syddanmark skaber sammenhængende og sikre patientforløb ved at sikre bedre adgang til og udveksling af patientdata mellem specialer, sygehusene og det præhospitale område. Ved at fremme et integreret og opdateret systemlandskab kan klinikerne lettere tilgå patientens samlede historik og behandlingsforløb, hvilket øger patientsikkerheden og minimerer risikoen for fejl. Samtidig muliggør en effektiv datahåndtering, at kliniske beslutninger kan baseres på præcise og opdaterede oplysninger, så patientens behov dækkes bedst muligt.

For medarbejdere:

Det kliniske personale på sygehusene vil opleve en mere strømlinet arbejdsdag med færre og bedre integrerede it-systemer. Det betyder, at sundhedspersonalet hurtigt kan få adgang til de nødvendige oplysninger ved brug af færrest muligt forskellige løsninger, hvilket reducerer tidsforbruget og øger effektiviteten i det kliniske arbejde. Automatisering af rutineopgaver, såsom dataindtastning og rapportering, frigiver tid, så medarbejderne kan fokusere på patientkontakten og mere komplekse opgaver i behandlingen. Den øgede anvendelse af kunstig intelligens (AI) vil også støtte beslutningstagningen, hvilket kan forbedre kvaliteten af behandlingen og reducere risikoen for menneskelige fejl, mens arbejdsgangene bliver mere effektive og forudsigelige.

For organisationen:

Konsolidering af it-systemerne i kliniske specialer, services og medico vil optimere ressourceudnyttelsen og minimere omkostningerne. Når systemerne er bedre integreret og konsolideret, kan regionen udnytte de eksisterende it-løsninger bedre, reducere redundans og undgå unødvendige investeringer i nye systemer. Derudover vil en solid forvaltning af systemporteføljen sikre, at it-løsninger lever op til gældende sikkerhedskrav og lovgivning, hvilket er nødvendigt for at beskytte patientdata. 

For samarbejdspartnere:

Den digitale transformation af kliniske specialer, service og medico vil styrke det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler, kommuner og præhospitale enheder. Effektiv dataudveksling mellem systemer vil gøre det lettere at koordinere patientforløb, hvilket er særligt vigtigt i forbindelse med komplekse behandlingsforløb, der kræver samarbejde på tværs af flere specialer og sektorer. Når systemerne er mere standardiserede og gennemskuelige, vil samarbejdspartnere kunne udvikle fælles løsninger, der forbedrer både behandlingskvaliteten og effektiviteten af patientforløbene. Dette skaber et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen.

Vision: Et digitalt sundhedsvæsen i Region Syddanmark, hvor teknologi fremmer effektive, sikre og sammenhængende patientforløb til gavn for patienter og personale.

For at realisere denne vision er der identificeret følgende strategiske ambitioner, som udgør fundamentet for indsatsområderne i delstrategien:

1.  Forbedret patientbehandling og patientsikkerhed
At sikre, at sundhedspersonalet har adgang til effektive og sammenhængende it-værktøjer, som forbedrer patientbehandlingen og reducerer manuelle processer. Denne ambition sigter mod at implementere mere avanceret teknologi, automatisering og kunstig intelligens (AI) for at optimere de kliniske arbejdsprocesser.

2.  Fremtidssikring og forenkling af systemlandskabet
At sikre konsolidering og opgradering af eksisterende systemer, så princippet ’én opgave, ét system’ opfyldes. Dette vil reducere systemfragmentering, forbedre ressourceudnyttelsen og sikre bedre styring og vedligeholdelse.

3.  Integrering af medicoteknik og bedre dataflow på tværs
At sikre, at data fra medicoteknisk udstyr integreres i kliniske it-systemer for realtidsadgang til data, hvilket understøtter præcise beslutninger og effektiv behandling. Dette gælder også deling af data på tværs af sektorer.

4.  Styrket samspil med nationale løsninger og tværsektorielt samarbejde
At sikre en større sammenhæng mellem løsninger nationalt og tværsektorielt, hvilket skaber sammenhængskraft på tværs af sektorer og styrker det tværsektorielle samarbejde.

For at opnå de strategiske ambitioner er der identificeret seks konkrete indsatsområder, der understøtter visionen og ambitionerne. De seks indsatsområder er:

1. Kortlægning af it-systemlandskabet
2. Konsolidering af it-systemer og maksimal udnyttelse af funktionalitet 
3. Styrket samarbejde på tværs
4. Ensartet implementering af it-løsninger og brugeroplevelse
5. Dataudveksling, integration og anvendelse af data på tværs af systemer og sektorer 
6. Optimering af serviceområdet igennem it.

 

Kortlægning af it-systemlandskabet
En kortlægning af systemlandskabet har vist, at der er forbedringspotentialer ved en højere grad af   styring og struktur for de it-systemer, som hører under delstrategien. Der er behov for at opnå et samlet overblik over it-systemlandskabet med fokus på anvendelse, udbredelse, data, integrationer samt overholdelse af sikkerheds- og compliancekrav. Ved at skabe en valid, aktuel og dækkende viden om it-systemerne dannes grundlag for at træffe strategiske beslutninger om udvikling af området. For mange af systemerne er der behov for et større fokus på forvaltning for at opnå mere ens kvalitet og opfyldelse af de nødvendige krav, principper og retningslinjer. Der skal i strategiperioden arbejdes henimod at opnå bedre kontrakt- og leverandørstyring, funktionalitet, vedligeholdelse, og at vurdere investeringsbehov i tilfælde af systemudskiftning eller nye anskaffelser. Dette medfører et stort behov for samlet overblik og viden om de it-systemer, som hører under delstrategien på tværs af sygehusenhederne og det præhospitale område. 

Indsatsområdet skal have fokus på udviklingen af it-systemporteføljen og sikre effektive forbedringer. I forbindelse med gennemgangen af systemporteføljen skal det vurderes, om der er mulighed for at konsolidere nogle af de it-systemer, der løser samme opgave, om der skal ske en bedre udnyttelse af det enkelte system og om der foreligger en korrekt vurdering af det enkelte system. Vurderingen skal danne baggrund for at lave en handleplan for det enkelte system

Det kræver investering i ressourcer til området for at løfte det aktuelle niveau inden for compliance, leverandørhåndtering og ændringsledelse. Formålet med indsatsområdet er at simplificere systemlandskabet, udnytte automatisering og kunstig intelligens og etablere et fundament for prioritering af investeringsbehov, projekter, anskaffelsesplan og roadmap.

Mål 1: At opnå et solidt og opdateret overblik over it-systemlandskabet for kliniske specialer, service og medico. Denne indsats sikrer, at regionen har et klart billede af systemernes anvendelse, funktionalitet, kontraktstatus og risici, hvilket er afgørende for at træffe strategiske beslutninger om anskaffelser og konsolidering af systemer.

Mål 2: At afdække, hvilke systemer der ikke lever op til regionens retningslinjer for drift og sikkerhed og etablere en forvaltningsfunktion, der kan sikre, at alle systemer lever op til gældende principper og retningslinjer.

Konsolidering af it-systemer og maksimal udnyttelse af funktionalitet 
Indsatsområdet skal fremme udbredelse og bedre anvendelse af eksisterende systemer og data til gavn for sikre patientforløb og en velfungerende hverdag for medarbejdere. Konsolideringen skal tjene flere formål. Den skal blandt andet medvirke til at skabe en mere effektiv forvaltning af it-systemer og derigennem bidrage til at reducere omkostningerne eller i det mindste begrænse de omkostningsstigninger, der må forventes i forbindelse med opbygningen af forvaltningsfunktionen. Den skal også bidrage til at sikre en bedre udnyttelse af de investeringer, der er foretaget ved at udbrede udvalgte it-systemer regionalt.

Der er gennemført en gennemgang af regionens it-systemer i forbindelse med reorganisering af it-området, som resulterede i, at der blev identificeret ca. 315 it-systemer inden for kliniske specialer, service og medico. Der er inden for visse områder flere systemer, som benyttes til samme opgave på tværs af regionens sygehuse. Det giver derfor god mening at arbejde med konsolidering af it-systemer og forenkling af systemlandskabet.

Konsolideringsopgaven skal også være med til fortsat at sikre et bedre datagrundlag om den samlede systemportefølje, skabe overblik og forfølge princippet om ’én opgave, ét system’. Samtidig skal arbejdet med konsolidering bygge videre på og vedligeholde viden om systemlandskabet, så der fortløbende vedligeholdes et overblik, der kan understøtte prioriteringen af investeringer både i forhold til nyindkøb og genanskaffelser, men også i forhold til tiltag omkring sikkerhed m.v.

Mere ensartet digitalisering på regionens sygehuse vil fremme håndteringen af de fremtidige opgaver, som regionen skal løse som følge af sundhedsreformen. Det gør det ligeledes lettere at dele data på tværs af sektorer så vel som internt i regionen.

Der er uudnyttede potentialer i regionens eksisterende systemer, da systemernes funktioner ofte ikke bruges fuldt ud, eller systemerne ikke udbredes til alle relevante enheder/afdelinger. Der er derfor en opgave i at sikre udnyttelse af ressourcer på tværs af enhederne og det præhospitale gennem udbredelse og bedre anvendelse af eksisterende systemer og data.

Mål 1: I 2028 er systemporteføljen for udvalgte kliniske specialer forenklet, og der er udarbejdet en plan for udfasning af overflødige eller overlappende systemer. Der arbejdes efter princippet om ’én opgave, ét system’ for at minimere omkostningerne, sikre ensartethed på tværs af enhederne, øge brugervenligheden for personalet og reducere driftskompleksiteten. Når der er behov for indkøb af nye systemer sker det kun efter godkendelse i Strategigruppen for Kliniske Specialer, Service og Medico. 

Mål 2: Regionen har implementeret automatiseringsløsninger, der f.eks. kan håndtere rutineprægede opgaver og kunstig intelligens, der aflaster personalet og forbedrer beslutningsstøtten i klinikken. Der anvendes prædiktive modeller til at planlægge behovet for personale. Disse tiltag frigør tid til kerneopgaver og imødekommer manglen på arbejdskraft.

Styrket samarbejde på tværs
Et styrket samarbejde på it-området mellem Region Syddanmark, de øvrige regioner og de syddanske kommuner vil skabe væsentlig værdi ved at fremme sammenhængende patientforløb, øge kvaliteten og sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse på tværs af sektorer. Fælles digitale løsninger og koordineret it-udvikling understøtter regionens strategi for digitalisering, styrker det tværsektorielle sundhedssamarbejde og bidrager til, at borgere og patienter oplever mere sammenhængende og brugervenlige sundhedsydelser. 

Et styrket samarbejde på tværs af regionerne vil medføre, at der opnås synergieffekter ved forenkling af systemlandskab, reduktion af omkostninger for de enkelte systemer og mulighed for at drage nytte af hinandens viden om bl.a. leverandørhåndtering og it-udvikling. Desuden vil det forventeligt kunne reducere antallet af ressourcer, der skal arbejde med løsningerne ved at arbejde sammen på tværs. 

Med et tættere samarbejde og enighed om et system, og dermed i vid udstrækning ensretning af løsninger, opnås et samlet overblik over investeringsbehov ift. systemudskiftning eller anskaffelse af nye systemer, der ikke kun giver en stor besparelse ved anskaffelse af systemer, men også et stærkt samarbejde og en fælles viden på tværs.

Som eksempel kan det nuværende tætte samarbejde i Vestdansk it-samarbejde (VIS) om regionens elektroniske patientjournal (EPJ) med fordel udbredes til flere områder.

VIS-samarbejdet tager allerede hensyn til den enkelte regions it-governance, it-strategiske visioner, nationale forpligtelser og det eksisterende samarbejde om it mellem regionerne i regi af Regionernes Sundheds-it (RSI) og Danske Regioner.

Sundhedsreformen lægger også op til, at der i de kommende år skal være et endnu tættere samarbejde med kommunerne omkring behandling af patienterne, og derved også brugen af systemer og data. Det er en væsentlig forudsætning for et tættere samarbejde med kommunerne og praktiserende læger, at data kan deles på tværs i regionens systemer.

Mål 1: Regionens løsninger inden for kliniske specialer, service og medico følger alle gældende nationale standarder og bruger de fællesoffentlige komponenter. De fælles nationale services som den Nationale Serviceplatform (NSP) og MedCom-standarder anvendes til dataudveksling, så data let kan deles på tværs af sektorer. Nye regionale initiativer designes, så de understøtter de nationale løsninger. 

Mål 2: I 2028 skal en ny præhospital patientjournal være implementeret og fuldt integreret med hospitalernes systemer, hvilket muliggør bedre tværsektorielt samarbejde mellem ambulancer, akutlægehelikoptere, sygehuse og kommuner.

Ensartet implementering af it-løsninger og brugeroplevelse
I forbindelse med implementering af it-systemer skal der tages højde for, at sygehusene er forskellige i størrelse, organisering, specialiseringsgrad mv. I videst mulig grad skal systemerne implementeres ens på tværs af sygehusene, men med plads til bevidste til- og fravalg i forhold til funktionalitet. Princippet om ’én opgave, ét system’ skal efterleves for at omkostningsminimere. Ensartet brug af it på tværs af sygehusene er arbejdskraftbesparende, når ansatte skifter arbejdssted og muliggør i højere grad automatisering samt understøtter bedre overholdelse af cyber- og informationssikkerhed. Med forenkling af systemlandskabet bliver regionen bedre rustet til forandringer som følge af f.eks. sundhedsreform 2024, og det bliver lettere at dele data på tværs af sektorer såvel som internt i regionen. 

Digitalisering handler både om at sætte strøm til processer og forandre processer ved at automatisere og anvende kunstig intelligens til arbejdskraftsbesparende tiltag. For at kunne gøre dette er det vigtigt, at processer og data er ens. 

Indsatsområdet skal sikre et grundlag for en øget automatisering via ensartet brug af systemerne. Derudover skal indsatsområdet skabe bedre overblik og genkendelighed på tværs af organisationen og danne grundlag for en smidig og velfungerende hverdag.

Mål 1: Ensartet anskaffelse og implementering af it-systemer og udstyr på tværs af regionens enheder – med mulighed for bevidste til- og fravalg.

Mål 2: Effektiv opfølgning og vedvarende uddannelse i it-brug. Sikre effektiv opfølgning på implementeringen af it-systemerne og sikre vedvarende fokus på uddannelse og træning i brugen af it-systemer for at opretholde ensartet anvendelse og håndtering af systemerne.

Dataudveksling, -integration og -anvendelse på tværs af systemer og sektorer
Data er en grundsten i alle processer. Alle it-systemer genererer data, og det er væsentligt at sikre at relevante data er tilgængelige, og at der er en bedre og bredere anvendelse af disse data til at understøtte det kliniske arbejde og frigøre tid. Der skal opbygges en basis for, at data kan deles på tværs, både mellem systemer internt, tværregionalt og nationalt, hvilket bidrager til mere sammenhængende patientforløb. Dette kan også ses som en forberedelse til kommende tværsektorielle krav som følge af sundhedsstrukturkommissionen. Data skal understøtte og forbedre de kliniske arbejdsgange ved f.eks. at minimere dobbeltindtastninger, højne patientsikkerheden og sikre bedre patientbehandling.  

Som en del af delstrategien for digital innovation vil der blive udarbejdet en datastrategi, som delstrategien for kliniske specialer og medico skal spille aktivt ind i både i forhold til behov og fremtidige løsninger.

Data mellem systemer:
Data skal deles mellem systemer via integrationer, så dobbeltindtastninger undgås og informationer er til rådighed til understøttelse af de kliniske behov. Dette gælder på tværs af specialer, herunder også fra det præhospitale til klinikken og skal foregå i tæt samarbejde med de øvrige strategigrupper på it-området. Det er vigtigt, at så mange informationer som muligt bliver tilgængelige i EPJ, hvilket kræver, at data kan leveres via robuste og stabile integrationer. Dette perspektiv sikres i forbindelse med indkøb af nye systemer.

Opsamling og udstilling af data:

Data skal opsamles fra kliniske og medicotekniske systemer og lagres centralt, f.eks. i regionens system til opsamling af måldata fra medicoteknisk udstyr MDIC, så data kan udstilles og anvendes i andre løsninger. Det skal understøttes, at der i klinikken kan dannes et hurtigt overblik på tværs af systemer, både via de nuværende og fremtidige løsninger og via lettere og bedre adgang til rapporteringsprodukter, der kan understøtte klinikken i deres arbejde, herunder kvalitetssikring, overholdelse af frister m.m.

Anvendelse af data:
Data skal anvendes til datadrevet patientbehandling og til at understøtte et mere individualiseret sundhedsvæsen og dermed reducere unødig aktivitet. Dette kan f.eks. ske ved at anvende opsamlet data til at udvikle prædiktive modeller og udstilling af disse, der kan hjælpe med at differentiere patientbehov, til beslutningsstøtte m.m.

Automatisering af indberetninger:

Der bruges meget tid i klinikken på at indberette data til kvalitetsformål. Ved en automatisering af disse indberetninger kan der spares ressourcer i klinikken. Der er aktuelt et fællesregionalt projekt i gang, som skal muliggøre automatisk indberetning til flere kvalitetsdatabaser. Projektet afføder forventeligt behov for at optimere arbejdsgange og processer, der kan understøtte automatisk dataindberetning her i regionen til kvalitetsformål. 

Mål 1: Mere relevant patientnært medicoteknisk udstyr (monitorer, pumper, laboratorieudstyr m.v.) er koblet til regionens integrationsplatform (MDI, Medical Device Integration). Vitalparametre og målinger overføres automatisk til patientjournalen, hvilket øger datas kvalitet og sparer tid.

Mål 2: Data anvendes i højere grad til at understøtte klinikken, både gennem automatisering, ved at skabe overblik, mindske dobbeltindtastninger og understøttelse af arbejdsgange.

Optimering af serviceområdet igennem it
It-systemerne i serviceområdet understøtter det kliniske arbejde. Der ønskes bedre anvendelse og en større udbredelse af it-systemerne på serviceområdet for at øge it-understøttelsen af serviceområder i klinikken. Der er potentiale for digitalisering og automatisering, der effektiviserer arbejdsgange og derved frigøre mere tid til patienterne. Digitale systemer skal understøtte sundhedspersonalets opgaver, så ressourcer anvendes optimalt. 

Manglende systemunderstøttelse af serviceområdet betyder, at der på nogle områder er potentiale for at anvende ressourcerne mere optimalt. Kortlægning og digitalisering af arbejdsgange i servicefunktionerne skal bidrage til at skabe overblik over opgaverne, og hvem der løser dem. Der er potentiale for mere effektive processer, som reducerer spildtid og unødvendige opkald, og resulterer i mere tid til patienterne.

Det skal derfor være lettere at bestille serviceopgaver og få overblik og information om status på opgaverne, så serviceopgaver i højere grad integreres i arbejdsgangene i klinikken. Arbejdsgangene omkring serviceopgaver automatiseres, hvor det er muligt. Et område med potentiale for effektivisering er servicelogistik, hvor f.eks. sporing af udstyr, understøttelse af automatisk opgavegenerering m.m., ses som muligheder for at understøtte klinikken og det præhospitale område med løsninger, der kan effektivisere arbejdsgangene, så tidsforbruget (i klinikken) på ikke kliniske opgaver mindskes. Det giver derfor mening at analysere behov og muligheder inden for servicelogistik, så der på tværs af sygehusenhederne kan arbejdes mod at området ensrettes, og at pengene bruges på fælles udvikling. Det er også inden for serviceområdet vigtigt at opsamle og anvende data til forbedring af arbejdsgange og processer.

Serviceområdet skal bidrage til, at:

• Forenkle og lette bestillingsprocessen for serviceopgaver.
• Forbedre informationsflow og skabe bedre overblik over opgaver og status.
• Optimere opgaveflow for at sikre en mere strømlinet og effektiv arbejdsproces.
• Automatisere og effektivisere arbejdsgange for at reducere manuel administration og frigøre tid til kerneopgaver.
• Integrere data i arbejdsgangene for at understøtte bedre beslutningstagning og procesoptimering.
• Implementere sporingsteknologi for bedre håndtering og kontrol af udstyr og opgaver.
• Forbedre opsamling og anvendelse af data til at optimere serviceopgaver og sikre datadrevne forbedringer.
• Sikre høj brugervenlighed, så systemerne kan anvendes effektivt på tværs af forskellige faggrupper.

Mål 1: Mindre tidsforbrug på serviceopgaver i klinikken. Målet er, at medarbejderne i klinikken i 2028 bruger mindre tid på at bestille serviceopgaver og få overblik over deres status. Dette opnås ved implementering af it-løsninger, der understøtter sporing af udstyr samt automatisk generering af serviceopgaver, hvilket frigør tid til kerneopgaver.

Mål 2: Automatisering og effektivisering af arbejdsgange på serviceområdet. Arbejdsgangene på serviceområdet skal automatiseres og effektiviseres på tværs af enhederne, samtidig med at der tages højde for nødvendige forskelligheder mellem enheder. Dette skal bidrage til at optimere ressourcernes anvendelse og reducere tidsforbruget på ikke-kliniske opgaver.

Mål 3: Effektivisering af servicelogistik. Der skal etableres løsninger til sporing af udstyr og automatisering af opgavegenerering, så serviceopgaver integreres bedre i klinikkens arbejdsgange. Dette vil mindske den tid, der bruges på at håndtere og følge op på serviceopgaver.

På baggrund af indsatsområderne udvælges der en række initiativer. De initiativer, der iværksættes som en del af denne delstrategi, munder ud i udviklingsplaner for udvalgte specialer. Følgende specialer er udvalgt, da der ses et potentiale for konsolidering inden for apotek, onkologi, servicelogistik, socialområdet, tand-, mund- og kæbekirurgi, øjenområdet og lungeområdet. Udviklingsplanerne bliver en del af den samlede handleplan for delstrategien. Udviklingsplanerne gennemgår alle eksisterende systemer og identificerer behov for opgraderinger eller nyanskaffelser i samarbejde med de kliniske afdelinger/specialer. For hvert område adresseres bl.a.:

• Hvilke ældre systemer skal udfases eller erstattes for at sikre efterlevelse af regionale retningslinjer for drift og sikkerhed.
• Om systemerne inden for specialet kan ensrettes på tværs af enhederne.
• Om nogle specialesystemer kan migreres til funktioner i EPJ SYD eller andre fælles systemer frem for at køre som selvstændige systemer.
• Investeringer der kræves til nye systemer eller integrationer, særligt hvor det skaber værdi for klinikken.
• Potentialer for automatisering og AI i det pågældende speciale/område – disse initiativer koordineres tæt med regionens delstrategi for digital innovation.

Behov for kompetenceudvikling hos personalet i brugen af nye digitale løsninger.

Regionsrådet har som en del af Region Syddanmarks Digitaliseringsstrategi tildelt en vejledende investeringsramme på 64,6 mio. kr. til investeringer i kliniske specialer, service og medico. Investeringsrammen er fordelt over en fireårig periode. Hvis der i sammenhæng med kommende økonomiaftaler prioriteres yderligere midler til kliniske specialer, service og medico skal de samlede økonomiske rammer til området revurderes.

Den økonomiske ramme fordeles på de enkelte indsatsområder.

Område	Økonomisk ramme (1.000 kr.)
Kortlægning af it-systemlandskabet	2.000
Konsolidering af it-systemer og maksimal udnyttelse af funktionalitet	19.000
Styrket samarbejde på tværs samarbejde	-
Ensartet implementering af it-løsninger og brugeroplevelse	7.285
Dataudveksling, integration og anvendelse af data på tværs af systemer og sektorer	2.900
Optimering af serviceområdet igennem it	33.415
i alt	64.600