Skip til primært indhold

Symptomer på vitaminmangel

”Jeg er så ekstremt træt”. Hvis det er et udsagn, du kan nikke genkendende til, så kan det være tegn på D-vitaminmangel og jernmangel.

Følelsen af energiforladthed, træthed og muskeltræthed kan skyldes vitaminmangel (bl.a. D-vitaminmangel og jernmangel).

- Hvis vi mangler jern, så er kroppens evne til at transportere ilt rundt i kroppen nedsat, og derfor bliver man træt. Så er det hårdere for kroppen at bevæge sig, og derfor får man sig måske ikke rørt, og det er en ond cirkel, siger Merete Espensen.

- Lige præcis jern er én af de ting, vi ved, at kvinder, der menstruerer, mangler. Men man må aldrig supplere med jern uden at have talt med sin egen læge.

D-vitamin og kalcium er vigtige at være opmærksom på, fordi de kan give knogleskørhed, hvis vi mangler det. Det gælder særligt, hvis man ikke drikker mælk eller spiser kød og fisk, eller hvis man er over 65 år.

- Hvis vi mangler D-vitamin, så er vores immunforsvar nedsat. T-celler er dræberceller – hvis nogen nyser os i hovedet, så går dræbercellerne eller immunforsvaret i gang med at annullere de bakterier. Men hvis vi mangler D-vitamin, så kan immunforsvaret ikke nedkæmpe bakterierne, og man kan opleve at blive syg igen og igen, forklarer Merete Espensen.

D-vitamin er det eneste tilskud, man anbefaler en hel befolkningsgruppe at tage i perioden oktober til april.

Man kan godt få for meget

Man kan godt forgifte kroppen, hvis man får for store doser. Man skal aldrig tage mere, end der står på emballagen.

Jern og de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K-vitaminer skal man passe på ikke at få for meget af, for de lagrer sig i kroppen.

Alle B-vitaminer – B1, B2, B6, B12 og C-vitaminer – er vandopløselige, så dem lagrer kroppen ikke. Det, kroppen ikke bruger, tisser man ud igen, og det er meget sjældent, at man ser forgiftninger.

Kunne du lide, hvad du læste her, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om sundhed direkte i din indbakke:

APPFWU01V