Fra Cæsar til kejsersnit

Hvert femte barn kommer i dag til verden gennem et kejsersnit. Det er en helt almindelig operation, men selve ordet kejsersnit fortæller ikke noget om babyer og fødsler. Hører man ordet første gang, bliver man med bare en smule fri fantasi ført tilbage til svundne tider, hvor kejsere stod i spidsen for magtfulde imperier. Måske ser man for sit indre øje også en hoflæge, der passer sin kejser på et fint palads eller slot.

Forbindelsen til Julius Cæsar

Det er faktisk en helt særlig person, som ordet kejsersnit peger tilbage på. For der findes en sejlivet myte om, at Romerrigets berømte Julius Cæsar, der levede 100–44 f.Kr, skulle være blevet bragt til verden gennem et kejsersnit. *1

Det har historikere siden afvist kunne have været muligt, men dengang operationen skulle have et navn, var det Julius Cæsar, der blev hentydet til. Det skete, da den franske læge François Rousset i 1581 brugte betegnelsen ”cæsarisk fødsel” om det kirurgiske indgreb. Her skulle man ifølge François Rousset udtage barnet gennem et snit i kvindens mave og livmoder for at forløse en baby, der ikke kunne fødes naturligt. *2

En kejserlig oversættelse

Den latinske betegnelse for kejsersnit er ”sectio caesarea”. Sectio betyder snit. Caesarea er afledt af det latinske caedere, der betyder ”at skære”. Den direkte oversættelse er derfor ”skåret snit”, men hvorfor ender vi så i Danmark med at kalde det for kejsersnit?

Det kan måske skyldes, at ordet caesarea også relaterer til Caesar, der er det latinske slægtsnavn for Cæsar. Læg dertil, at Cæsar blev en titel, som flere romerske kejsere efter Julius Cæsar bar. Ord på mange nutidige sprog, for eksempel det danske ord ”kejser”, det tyske ”Kaiser” og det russiske ord ”tsar” har rod i ordet Cæsar. På klassisk latin blev Cæsar nemlig udtalt med en k-lyd i stedet for en c-lyd, så udtalen lød omtrent som ”Kaisar” *3. Denne kejserlige association kan være årsagen til, at det på dansk er endt med at hedde et kejsersnit.  

I oldtiden skar man babyer ud af døde kvinder

Selv om indgrebet først fik sit navn i 1500-tallet, har man udført indgrebet siden oldtiden. Her fandt det dog udelukkende sted, hvis den gravide kvinde var død. Formålet var at hente barnet ud af kvinden, så barnet kunne få sin egen begravelse og dermed en korrekt plads i efterlivet. Indgrebet er bl.a. beskrevet i jødiske tekster, og det er omtalt i hinduistisk, buddhistisk og græsk mytologi.

I renæssancen ændrer formålet med indgrebet sig gradvist til at handle om at redde både moderens og barnets liv. Men indgrebet var uhyre risikabelt, og de kvinder, der blev udsat for indgrebet, døde. *4

I dag er hver femte fødsel et kejsersnit

I Danmark fandt det første kejsersnit sted i 1813, men heller ikke her overlevede kvinden. Den høje dødelighed faldt først efter 1945, da penicillinen kom til. I dag er risikoen for kvinderne meget lille, og kejsersnit er blevet et helt almindeligt indgreb. Ca. 20 pct. af alle fødsler i Danmark foregår i dag ved kejsersnit. *5.

Kilder
*1 Danmarks Nationalleksikon - kejsersnit

*2 Césarine - Histoire de la césarienne (Artikel på fransk)
     og The National Library of Medicin - The hysterotomotokie or Caesarian birth (artikel på engelsk)

*3 Wikipedia - Cæsar:  

*4 Ugeskrift for læger – Hvorfor heder det kejsersnit

 *5 Jordemoderforeningen - Fra Rom til Linkøbing