Cheflægen: Klamydia kan påvirke fertiliteten
Ubehandlet klamydia kan være en overset faktor, når ønskebarnet lader vente på sig. I dag er klamydiatesten stort set uden ubehag, men alligevel er der en del, der ikke bliver testet, fordi de ikke oplever symptomer.
Når talen falder på infertilitet (nedsat frugtbarhed), er det svært at komme uden om alder. For ja, det bliver sværere at få børn, jo ældre vi bliver, og det gælder både for mænd og kvinder.
Men færre tænker på, at de fleste kønssygdomme også kommer med en ekstraregning, nemlig risikoen for, at storken flyver forbi, når man brændende ønsker sig et barn.
Det betyder altså, at hvis man som ung rammes af en kønssygdom, man ikke får opdaget og dermed behandlet, så kan efterregningen komme mange år senere, når man ellers er klar til at blive forælder.
Få eller ingen symptomer
Klamydia er en af de store syndere. Både fordi det er den hyppigst forekommende kønssygdom herhjemme, men også fordi den er lusket og i mange tilfælde ikke giver den smittede symptomer.
Det fortæller cheflæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på OUH Annemette W. Lykkebo. For hende og hendes kollegaer er arbejdet med fertilitet en hjertesag. Hun ønsker sig derfor et langt større fokus på, hvordan vi forebygger fertilitetsproblemer, så drømmen om at blive forældre kan gå i opfyldelse.
- Det, der har allerstørst betydning for at lykkes med at få børn, er, at man får sine børn, mens man er allermest fertil. Jo ældre du bliver, jo sværere bliver det at blive gravid, og det ved vi.
- Men når det er sagt, er også kønssygdomme en faktor, der skal tænkes ind. Især klamydia, fordi man kan have sygdommen uden symptomer, forklarer Annemette W. Lykkebo.
Det er nemlig kun omkring 25 pct. af de kvinder, der bliver smittet med klamydia, og knap halvdelen af de smittede mænd, der oplever symptomer.
For kvindernes vedkommende risikerer man, at ubehandlet klamydia danner arvæv, der helt eller delvist lukker æggelederne. Det gør det ganske vanskeligt for sædcellerne at nå frem til ægget og for ægget at finde vej ned i livmoderen, hvor det skal sætte sig fast, når det først er befrugtet.
Annemette W. Lykkebo og kollegaerne oplever med jævne mellemrum hos de kvinder, der bliver undersøgt i forbindelse med fertilitetsproblemer, at der har været en klamydiainfektion, som har givet store mængder arvæv og sammenvoksninger, og som dermed gør det svært at blive gravid.
Vi skal tale om fertilitet med de unge
I dag får omkring 12 pct. hjælp til at få ønskebarnet, og i Danmark er infertilitet den næsthyppigste kroniske sygdom. For ja, fertilitetsproblemer betragtes af WHO som en sygdom på lige fod med andre lidelser.
Det kan være en anelse abstrakt at forholde sig til som ganske ung, at man måske en dag ikke kan få børn, når man ønsker sig det. Men Annemette W. Lykkebo mener stadig, det er vigtigt, at samtalen omkring fertilitet og de faktorer, der påvirker fertiliteten, skal fylde.
- Man kan mene, at vi ikke som samfund skal bestemme, hvornår man får sine børn. Og det er sådan set også rigtigt. Men vi vil gerne udbrede bevidstheden om, at man ikke skal vente for længe, og samtidig kan man så arbejde politisk for at gøre det lettere for unge par at være forældre, påpeger hun og fortsætter:
- Det er vigtigt, at der er fokus på, at chancen for at opnå graviditet bliver mindre med alderen, og det bliver vi nødt til at fortælle vores unge, ligesom de skal kende sammenhængen mellem kønssygdomme og fertilitet.