Digitalisering af klinikken

Delstrategien for digitalisering af klinikken i Region Syddanmark skal styrke kvalitet, patientsikkerhed og effektivitet. Der sættes fokus på bedre integration af kliniske systemer, arbejdskraftfrigørende teknologier som AI og automatisering samt optimering af digitale arbejdsgange. Strategien skal sikre, at digitale løsninger understøtter både den enkelte patient og medarbejderens hverdag og bidrager til et sammenhængende, robust sundhedsvæsen.

Delstrategien favner løsninger for den del af klinikken, der anvender regionens kliniske produktionsmiljø, herunder elektronisk patientjournal (EPJ), kliniske logistik-løsninger samt tilhørende applikationer for både de somatiske og psykiatriske specialer – også kaldet klinisk produktion. Det er her, teknologien skal gøre en forskel i mødet mellem sundhedspersonale og patient, i kliniske beslutninger og i koordineringen af behandlingsforløb ved at sikre den digitale understøttelse af den daglige, patientnære behandling.

Digitalisering af klinikken er med til at sikre, at Region Syddanmark er klar til fremtidens sundhedsvæsen. Digitale løsninger understøtter både hverdagen og de store forandringer, der følger af sundhedsreform, teknologisk udvikling og demografiske forskydninger. Det kræver både, at eksisterende løsninger udnyttes bedre, at unødvendige arbejdsgange fjernes, og at der understøttes nye teknologier, der kan frigøre tid til kerneopgaven og dermed øge kvaliteten på alle områder, som patienten møder. Det fordrer, at der investeres klogt i udvikling og samarbejde.

Sundhedsreform 2024 stiller skærpede krav til sammenhæng, nærhed og lighed i patientbehandlingen og vil være en gennemgribende forandring af måden, der arbejdes med digitalisering af klinikken. Reformens ambitioner kræver, at sundhedsvæsenet arbejder mere integreret og datadrevet på tværs af sektorer, organisatoriske skel og systemgrænser. Det kræver også, at regionens digitale arbejdsplads i klinikken fortsat er både effektiv, robust og udviklingsparat. Det stiller nye og flere krav til de digitale løsninger, som vi anvender i dag, og til dem, som vi skal anvende i morgen. Opgaver med at realisere Sundhedsreformens ambitioner og krav til blandt andet digitale løsninger vil forventeligt kræve særskilt prioriteret fokus udover over det, som vi allerede kender.

Løsninger, der understøtter den daglige kliniske produktion, spiller en nøglerolle i realiseringen af sundhedsreformens ambitioner og det sker blandt andet ved:

Øget anvendelse af arbejdskraftfrigørende teknologier som automatisering, kunstig intelligens og beslutningsstøtte
Bedre integration og brugervenlighed i kliniske systemer, især EPJ SYD og området for klinisk logistik
Et tæt samarbejde med kommuner, almen praksis og øvrige regioner (særligt i Vestdanmark) om fremtidige it- og digitaliseringsløsninger.

Delstrategien sætter en fælles retning for dette arbejde og understøtter, at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark kan imødekomme fremtidens krav til kvalitet, sammenhæng og effektiv ressourceudnyttelse – også digitalt.

Delstrategien er tæt koblet til indsatser i en række øvrige delstrategier, herunder digitalisering af det diagnostiske område, digitalisering af kliniske specialer, klinisk service og medicoteknik, digital innovation samt borger og patient.

Der er behov for løsninger, der går på tværs, både teknisk og organisatorisk, og som skaber helhed i patientens møde med sundhedsvæsenet.

I det følgende præsenteres den værdi, som delstrategien skal skabe.

Her kan du downloade delstrategien for digitalisering af klinikken

En målrettet delstrategi for digitalisering af klinikken skaber værdi på tværs af hele sundhedsvæsenet: for patienter, medarbejdere, den samlede organisation og i det tværsektorielle samarbejde.

For patienter handler det om at opleve mere overskuelige, sammenhængende og trygge forløb.

Når sundhedsprofessionelle har adgang til opdaterede og relevante data, kan de træffe mere kvalificerede beslutninger og tilrettelægge forløbene ud fra den enkeltes behov. Det styrker kvaliteten og giver patienten en oplevelse af tryghed, medinddragelse og kontinuitet. Ved at reducere ventetid, unødige undersøgelser og gentagelser og skabe mere tid til den direkte kontakt styrkes muligheden for at blive set og mødt med nærvær og faglig omsorg.

For medarbejdere frigør delstrategien tid til kerneopgaven og højner kvaliteten.

Enkle, brugervenlige og sammenhængende digitale løsninger gør det lettere at bevare overblikket og træffe beslutninger i hverdagen. Når teknologien understøtter arbejdet – frem for at skabe friktion – opleves en styrket arbejdsglæde og højere grad af mening i det digitale arbejde. Mere tid til patienterne er samtidig en kilde til øget faglig tilfredshed og trivsel. Delstrategien bidrager dermed til både bedre arbejdsmiljø og øget tilknytning af kvalificerede medarbejdere i klinikken.

For organisationen skaber delstrategien værdi gennem mindre spild og bedre udnyttelse af eksisterende systemer og data.

Når løsninger implementeres fuldt ud og der sikres de rette kompetencer til at anvende dem effektivt, øges udbyttet af de investeringer, der allerede er foretaget. Det er bæredygtigt og skaber grobund for fremtidigt brug af nuværende eller nye systemer. Delstrategien fremmer også genbrug af både kliniske og patientrapporterede data (PRO), hvilket styrker både kvalitet, ledelsesinformation og strategisk beslutningsgrundlag.

I det tværsektorielle samarbejde med kommuner, praksissektor og øvrige aktører skaber delstrategien værdi ved mulighed for mere tidstro datadeling og enklere kommunikation. Det giver bedre koordination og fælles indsats omkring patienten og fremmer sammenhængende forløb både organisatorisk og teknologisk.

I et bredere perspektiv bidrager delstrategien til at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Digitalisering af klinikken skal være både bæredygtig og robust med fleksible løsninger, der kan tilpasses en virkelighed præget af arbejdskraftmangel, teknologisk udvikling og stigende kompleksitet. Det kræver mod til at tænke nyt, eksperimentere og lære undervejs. Innovation skal ikke blot være noget, vi taler om, men noget vi organiserer, prioriterer og tør handle på.

Digitaliseringen af klinikken skal understøtte en digital klinisk arbejdsplads, hvor teknologi og data integreres i det daglige arbejde for at skabe kvalitet, effektivitet og sammenhæng i patientforløb.

Digitaliseringen skal bidrage til at skabe bæredygtige patientforløb, hvor patienten oplever tryghed, medinddragelse og overblik og hvor kliniske beslutninger kan træffes på et solidt og opdateret datagrundlag. Teknologier som kunstig intelligens (AI), beslutningsstøtte og automatisering skal understøtte hurtig og præcis adgang til information og give mere tid til det faglige arbejde tæt på patienten.

Visionen understøtter ambitionerne i sundhedsreform 2024 og tager højde for fremtidige krav til organisering, kapacitetsudnyttelse og tværsektorielt samarbejde. Digitalisering af klinikken skal være i stand til at understøtte integrationen mellem somatik og psykiatri, og sikre sammenhængende digitale løsninger, der går på tværs af sektorer, systemer og organisatoriske grænser.

Sundhedsvæsenet i regionen skal stå stærkt – også i en virkelighed præget af demografisk pres, rekrutteringsudfordringer og øget kompleksitet. Det kræver, at digitale løsninger er robuste, skalerbare og brugervenlige og at de implementeres med fokus på både faglighed og arbejdsmiljø.

Visionen bygger på en forudsætning om samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Det gælder både det interne samarbejde i regionen og det tværsektorielle samarbejde med kommuner og almen praksis, men også samarbejdet med de øvrige vestdanske regioner gennem det vestdanske it-samarbejde (VIS), hvor det giver værdi.

Målet er et sundhedsvæsen, hvor digitale løsninger understøtter klinisk kvalitet, skaber organisatorisk resiliens og bidrager til, at patienten oplever sammenhæng, sikkerhed og rettidighed i mødet med sundhedssystemet. Nu og i fremtiden.

Delstrategien for digitalisering af klinikken i Region Syddanmark frem mod 2028 tager afsæt i fire strategiske ambitioner, som er forankret i regionens digitaliseringsstrategi. Ambitionerne sætter retning for den ønskede udvikling af den digitale kliniske arbejdsplads, herunder at skabe mere effektive, sammenhængende og bæredygtige patientforløb. Konkretisering af ambitionerne via mål vil hjælpe med at realisere visionen og omsætte strategien til handling.

Ambition 1: Forenkling af nuværende digitale løsninger
Et enkelt og overskueligt digitalt landskab er en forudsætning for høj kvalitet, effektiv drift og gode arbejdsvilkår i klinikken. For mange systemer og for mange måder at bruge dem på skaber unødig kompleksitet og hæmmer både arbejdsglæde og kvalitet.

Mål 1: Vedvarende optimering af EPJ og klinisk logistik
EPJ SYD og Cetrea er centrale værktøjer i klinikken. Løbende tilpasning og forbedring skal sikre, at de understøtter det kliniske arbejde bedst muligt og matcher brugernes behov i praksis. Erfaringerne fra driften skal i højere grad omsættes til ændringer i funktionalitet og arbejdsgange.

Mål 2: Øget standardisering og ensartet brug af store systemer
Ensartet anvendelse skaber genkendelighed og gør det lettere at arbejde på tværs. Standardisering skal sikre høj kvalitet, understøtte mobilitet og forbedre patientsikkerheden. Det skal være gennemskueligt for både sundhedspersonale og patienter, hvordan systemerne anvendes.

Mål 3: Ét system til samme opgave
Systemporteføljen skal forenkles ved at fjerne overlap og undgå, at flere systemer bruges til det samme. Ét system til én funktion skaber overblik, øger brugervenlighed og reducerer omkostninger. Forenklingen skal ske med blik for både økonomi, medarbejderperspektiv og kliniske behov.

Ambition 2: Styrket sammenhæng og integration mellem systemer
Når digitale løsninger hænger sammen, styrkes både kvaliteten i behandlingen og effektiviteten i hverdagen. Sammenhæng på tværs af systemer og sektorer mindsker fejl, reducerer dobbeltarbejde og sikrer et helhedsblik på patientforløbene.

Mål 4: Forbedret kommunikation mellem systemer
Systemerne skal tale bedre sammen. Der skal etableres robuste og ensartede integrationer mellem de digitale løsninger, der håndterer patientdata – både i regionen og med praksis og kommuner. Det reducerer fragmenterede arbejdsgange og øger informationssikkerheden.

Mål 5: Samlet overblik over patientforløb
Digitale løsninger skal gøre det muligt at følge patientens samlede forløb – på tværs af regioner, sektorer og tid. Det styrker beslutningstagning, forbedrer koordinering og øger oplevelsen af kontinuitet og sammenhæng hos patienten.

Mål 6: Den rette undersøgelse på rette tid
Bedre integration med diagnostiske systemer og medicoteknisk udstyr skal give klinikeren hurtigt og præcist overblik over relevante data. Det mindsker risikoen for gentagelser, sparer ressourcer og skaber bedre patientforløb.

Ambition 3: Tid til kerneopgaven gennem arbejdskraftfrigørende teknologier
Mangel på hænder og stigende behandlingsbehov kræver teknologier, der giver klinikerne mere tid til patienten. Digitalisering skal bidrage til, at sundhedspersonalet kan fokusere på det, der skaber størst værdi for patienter og klinik.

Mål 7: Mere tid til og med patienten
Beslutningsstøtte, automatisering og selvbetjening skal frigøre tid til dialog, behandling og relationer. Når rutineopgaver digitaliseres, kan personalet fokusere på faglighed og nærvær. Samtidig skaber det øget arbejdsglæde og mening.

Mål 8: Patientens data med i patientforløb
Patientrapporterede data (PRO) og symptombeskrivelser fra patienten skal integreres til brug i klinikken. Patienten skal understøttes i aktivt at bidrage med viden om eget forløb, hvilket både øger kvaliteten og understøtter differentieret behandling.

Mål 9: Bedre og lettere registrering
Registreringer skal være enkle og rigtige fra begyndelsen. Når data er valide og strukturerede, kan de genbruges både til behandling, dokumentation, forskning og styring. Det reducerer spild og forbedrer beslutningsgrundlaget.

Ambition 4: Fuldt udbytte af eksisterende systemer og data
Regionen har allerede investeret massivt i digitale løsninger. Nu handler det om at sikre, at de bliver brugt rigtigt og konsekvent. Det kræver både kompetencer, opfølgning og lokal ledelsesopbakning.

Mål 10: Systematisk træning og kompetenceudvikling
Funktionalitet, der ikke bruges, skaber ikke værdi. Træning og vedligeholdelse af digitale kompetencer skal være en fast del af implementering og drift – tilpasset lokale arbejdsgange.

Mål 11: Fokus på kerneopgaver og værdiskabelse
Digitale løsninger skal reducere unødvendige opgaver og understøtte det, der har værdi for patienter og personale. Det kan fx være gennem direkte booking, bedre planlægning og digital koordinering.

Mål 12: Optimering gennem data og erfaring
Eksisterende løsninger skal løbende analyseres og forbedres. Det handler både om bedre samspil mellem systemer og om at bruge data til at identificere flaskehalse og forbedringspotentialer i klinikken.

De fire strategiske ambitioner og 12 mål udgør den strategiske ramme for digital udvikling af klinikken i strategiperioden. De skal omsættes til konkrete initiativer og prioriterede indsatser i strategiperioden, hvilket beskrives i det følgende afsnit.

For at realisere visionen for digitalisering af klinikken og sikre handlekraft er der identificeret fire centrale indsatsområder. De bygger direkte på de fire strategiske ambitioner i Region Syddanmarks digitaliseringsstrategi: forenkling, sammenhæng, arbejdskraftfrigørelse og bedre udnyttelse af eksisterende løsninger og konkretiserer, hvordan de 12 underlæggende mål omsættes til praksis.

Indsatsområderne udgør det operationelle bindeled mellem stratgiske ambitioner, mål og de kommende strategiske udviklingsplaner. De sætter retning for investeringer og prioritering i strategiperioden.

Hvert indsatsområde har et klart formål og tilknyttede initiativer, som adresserer aktuelle udfordringer og fremmer de strategiske ambitioner. Samlet skal indsatsområderne bidrage til fortsat udvikling og digital understøttelse af en sammenhængende og patientnær klinisk hverdag.

Indsatsområde 1: Nye teknologier til klinisk dokumentation og kommunikation
For at frigøre mere tid til og med patienterne skal ny teknologi understøtte en mere effektiv dokumentation og kommunikation i klinikken. En betydelig del af sundhedspersonalets tid bruges i dag på at dokumentere, fremsøge og orientere sig i journaloplysninger. Nye teknologier skal understøtte disse processer, så de i højere grad bliver automatiserede, præcise og værdiskabende.

Kunstig intelligens (AI), beslutningsstøtte og automatisering (herunder robotløsninger i form af RPA og integration til apparatur) skal lette dokumentationen, fremhæve relevante oplysninger og sikre, at data overføres mellem systemer uden manuelle mellemled. Det bidrager til, at sundhedspersonalet hurtigere får overblik over patientens situation og kan træffe informerede beslutninger.

En vellykket anvendelse af teknologierne forudsætter en åbenhed i organisationen samt en ledelsesmæssig og kulturel forankring. Det skal være klart, hvordan teknologien understøtter kerneopgaven, og medarbejdere skal opleve, at løsningerne giver mening i den kliniske praksis. Standardisering og struktureret dokumentation er en nødvendig forudsætning, hvis data skal kunne genbruges og danne grundlag for behandling, forskning og ledelsesinformation.

Prioritering
Med indsatsområdet prioriteres udvikling og afprøvning af teknologier, der kan forbedre dokumentation og kommunikation – og dermed bidrage til bedre patientbehandling og øget effektivitet i hverdagen.

Indsatsen retter sig både mod klinisk beslutningstagning og administrative processer og sigter mod bred implementering i organisationen.

Indsatsområdet understøtter sundhedsreform 2024 og integration af psykiatri og somatik gennem automatiseret dataflow og beslutningsunderstøttelse på tværs af sektorer.

Indsatsområdet fokuserer på følgende initiativer i perioden:

Afprøvning og implementering af AI-baserede løsninger, som sprogmodeller, med henblik på at støtte klinikerens orientering i journaler og gøre det lettere for klinikere at finde de nødvendige oplysninger hurtigt og effektivt.
Automatisering af rutineprægede registreringer, f.eks. via softwarerobotter (RPA), skabelonbaseret dokumentation og integration til apparatur, hvorved data overføres automatisk mellem systemer uden manuel indtastning.
Beslutningsstøttende funktioner, f.eks. forslag til kliniske handlinger eller kontekstbaserede advarsler integreret i arbejdsgange, der kan hjælpe klinikere med at træffe informerede beslutninger hurtigere og med større præcision.
Strømlinet kommunikation, hvor systemerne understøtter, at korrespondance og henvisninger bliver mere ensartede og lettere at anvende på tværs af sektorer (f.eks. via MedCom), hvilket fremmer samarbejde og effektivitet.
Datakvalitet og strukturering, som forudsætning for at kunne genbruge information og anvende data til både behandling, forskning og ledelsesinformation. God datakvalitet er essentiel for at kunne implementere de teknologiske løsninger effektivt.
Standardisering af dokumentationspraksis, så data registreres struktureret og genkendeligt på tværs af afdelinger og enheder (f.eks. LPR og data til kvalitetsformål), hvilket gør det lettere at udveksle og analysere data på tværs af systemer og sektorer.
Skalering og implementering af flere teknologier som RPA (softwarerobotter) til at overtage rutineprægede opgaver, som dataindtastning, dokumentation og rapportgenerering, hvilket frigør tid til direkte patientkontakt.

Indsatsområde 2: Organisatorisk implementering af bedste praksis
Teknologi skaber kun værdi, hvis den implementeres rigtigt. Mange af regionens digitale løsninger er ikke fuldt udnyttet – enten fordi de anvendes forskelligt på tværs af sygehuse og afdelinger, eller fordi mulighederne i systemerne ikke er kendte eller forankrede i den kliniske praksis.

Dette indsatsområde har til formål at sikre en mere ensartet og effektiv anvendelse af eksisterende systemer – gennem fælles retningslinjer, lokal tilpasning, målrettet træning og stærk ledelsesforankring. Det handler om at gøre det let at gøre det rigtige, og om at sikre, at gode løsninger virker i hverdagen.

Prioritering
Med indsatsområdet prioriteres udvikling og afprøvning af tiltag for at ensarte brugen af det nuværende system for klinisk logistik, herunder blandt andet opgaver der vedrører patientoverblik, opgavestyring og overblik over senge, flytning af patienter mellem afdelinger m.v. til at udnytte eksisterende bedste praksis og sikre, at alle klinikere har adgang til samme funktionalitet.

Indsatsområdet understøtter samlet set en mere ensartet og effektiv anvendelse af regionens eksisterende digitale løsninger. Samtidig understøttes udbredelsen af bedste praksis på tværs af sygehuse og afdelinger.

Indsatsområdet fokuserer på følgende initiativer i perioden:

Udvikling og implementering af fælles regionale retningslinjer for brugen af digitale løsninger, hvor disse mangler, hvilket bidrager til viden om effektiv udnyttelse af allerede eksisterende løsninger.
Udbredelse og forankring af eksisterende bedste praksis på tværs af relevante specialer, afdelinger og sygehuse, så alle klinikere arbejder ud fra de samme standarder og metoder.
Styrket ledelsesforankring i klinikken, hvor den lokale ledelse aktivt understøtter indsatsen, sikrer medarbejderinvolvering og prioriterer træning og opfølgning.
Målrettet og avanceret træning i brugen af de relevante it-systemer for at sikre, at klinikere er i stand til at bruge teknologierne effektivt og optimalt.
Udnyttelse af potentialerne i kliniske logistik-løsninger
- Standardisere visninger, tavleopsætninger og arbejdsgange, så klinikere får en genkendelig og sammenhængende digital understøttelse uanset, hvor i regionen de arbejder.
- Udbrede eksisterende bedste praksis på tværs af organisationen og understøtte lokal forankring af løsninger, der skaber værdi i det daglige kliniske arbejde.
- Implementere Cetrea Anywhere bredt, for at understøtte mobilitet og give klinikere adgang til relevante informationer i realtid.
- Identificere og realisere potentialer for integration mellem nuværende løsninger for kliniske logistik og kliniske produktion, så data og informationer flyder mere smidigt og bidrager til et bedre samlet overblik over patientforløb.

Indsatsområde 3: Fjernelse af dobbelt dokumentation og manuelle dataoverførsler
Mange kliniske arbejdsgange er i dag præget af dobbelt- eller paralleldokumentation og manuelle overførsler af data mellem systemer. Det er tidskrævende, øger risikoen for fejl og bidrager til et komplekst og fragmenteret digitalt landskab.

Dette indsatsområde har til formål at identificere og eliminere unødvendige gentagelser og manuelle arbejdsgange – med fokus på integration, automatisering og fælles standarder. Gevinsterne er både tidsbesparelse, højere datakvalitet og styrket patientsikkerhed.

Prioritering
Effektive integrationer mellem specialesystemer, klinisk apparatur og centrale it-systemer som EPJ skal sikre, at data kun registreres én gang – og derefter genbruges på tværs. Når information flyder automatisk og ensartet, frigøres tid til patientnære opgaver og klinisk refleksion.

Indsatsområdet understøtter sundhedsreform 2024 gennem sammenhængende forløb og effektiv opgavedeling og skal også ses i relation til kommende datastrategi.

Indsatsområdet fokuserer på følgende initiativer i perioden:

Ensretning af arbejdsgange og registrering på tværs af afdelinger og systemer ved brug af nationale standarder, hvor muligt. Dette vil skabe sammenhæng og reducere behovet for dobbeltarbejde.
Identificere og kortlægge områder, hvor der sker dobbelt- eller paralleldokumentation samt manuelle dataoverførsler i den kliniske hverdag. Dette giver grundlag for at udvikle løsninger til at minimere ineffektive processer.
Udvikling og implementering af automatiserede integrationer mellem specialesystemer og medicoteknisk udstyr, så data overføres automatisk og struktureret. Dette vil sikre, at undersøgelser og analyser kun udføres én gang, og at de nødvendige data er tilgængelige i realtid.
Systematisk prioritering af integrationer og funktionalitet, der både reducerer den tid, der bruges på orientering og dokumentation, og som samtidig forbedrer datakvaliteten i systemerne. Dette vil støtte beslutningstagning og øge effektiviteten på tværs af systemerne.

Indsatsområde 4: Let og sikker adgang til relevant og tidstro data
Adgang til valide, opdaterede og relevante data er en grundforudsætning for at kunne træffe gode kliniske beslutninger og for at kunne styre, forbedre og udvikle sundhedsvæsenet. Uden et pålideligt datagrundlag risikeres behandlingskvalitet, patientsikkerhed og effektiv ressourceanvendelse at blive forringet.

Dette indsatsområde har til formål at styrke det digitale fundament for dataadgang, så oplysninger kan anvendes sikkert og rettidigt – i det daglige kliniske arbejde såvel som i ledelsesbeslutninger, forskning og kvalitetsudvikling. I regi af delstrategien for digital innovation vil der blive udarbejdet en datastrategi, som delstrategien her har til formål at understøtte og spille aktivt ind i.

Prioritering
Fokus er på at udvikle datainfrastruktur og løsninger, der understøtter integration, analyse og genbrug af data. Teknologier som kunstig intelligens (AI) og business intelligence (BI) skal anvendes til at synliggøre og formidle data i realtid med henblik på at forbedre både patientbehandling og beslutningsgrundlag.

Indsatsområdet understøtter sundhedsreform 2024 og delstrategierne for digital innovation og digitalisering af kliniske specialer, klinisk service og medicoteknik og skal også ses i relation til kommende datastrategi.

Indsatsområdet fokuserer på følgende initiativer i perioden:

Anvende AI og BI til hhv. at analysere patientdata og skabe beslutningsstøtte i kliniske miljøer samt at præsentere data for ledelsesbeslutninger og procesforbedringer.
Anvende data i forbedringsarbejde, forskning og uddannelse, gennem struktureret og sikker adgang til relevante datasæt.
Etablere en robust datainfrastruktur, der muliggør systemintegrationer og genbrug af data på tværs af eksisterende og fremtidige systemer og platforme.

For at realisere delstrategiens ambitioner i praksis udarbejdes der i strategiperioden udviklingsplaner for digitalisering af klinikken i Region Syddanmark. Planerne skal via initiativerne omsætte vision, strategiske ambitioner og indsatsområder til konkret udvikling, prioritering og styring og sikre, at den digitale understøttelse af klinikken er både sammenhængende og fremtidssikret.

Udviklingsplanerne dækker en flerårig periode og fokuserer på de væsentligste kliniske it-systemer – herunder EPJ SYD, Cetrea og OnBase – samt centrale funktioner som dokumentation, kommunikation og patientoverblik. Fokus er på at sikre, at teknologierne anvendes effektivt og ensartet, og at de udvikles og tilpasses i takt med ændrede behov og organisatoriske krav.

Planerne vil også omfatte integration af arbejdskraftfrigørende teknologier som AI, sprogmodeller og automatisering. Formålet er at skabe løsninger, der hurtigt kan implementeres og tilføre værdi for patienter, medarbejdere og ledelse.

Udviklingsplanerne skal:

Bidrage til harmonisering og effektiv brug af eksisterende systemer
Støtte integration og datadeling på tværs af systemer og sektorer
Forberede klinikken på organisatoriske ændringer, f.eks. integration af psykiatri og somatik
Imødekomme nationale krav (f.eks. Sundhedsreformen, Digital Sundhed Danmark, Økonomiaftaler, andre lovmæssige krav m.m.)
Understøtte udrulning og tilpasning af systemer i forbindelse med Nyt OUH.

Udviklingsplanerne konkretiseres i årlige handleplaner, som beskriver den praktiske implementering, herunder rækkefølge, ansvar og afhængigheder. På den måde sikres fremdrift, gennemsigtighed og sammenhæng i den digitale transformation.

Regionsrådet har som en del af Region Syddanmarks digitaliseringsstrategi tildelt en vejledende investeringsramme på 450 mio. kr. til investeringer. Investeringsrammen er fordelt over en fireårig periode.

Økonomisk ramme for delstrategien

Delstrategien for digitalisering af klinikken har en vejledende investeringsramme på 78,5 mio. kr. til rådighed for perioden 2025-2028.

Fordelingen af midlerne vil som udgangspunkt følge nedenstående vægtning mellem fire indsatsområder og underliggende initiativer:

Indsatsområde	Andel af investeringsrammen
Indsatsområde 1 Nye teknologier skal bidrage med automatisering og beslutningsstøtte af den kliniske dokumentation og kommunikation	40%
Indsatsområde 2 Sikre en organisatorisk implementering af bedste praksis	10%
Indsatsområde 3 Identificere og fjerne dobbelt/parallel dokumentation samt manuelle flyt af data mellem systemer	20%
Indsatsområde 4 Sikre let og sikker adgang til relevant og tidstro data	30%

I nedenstående tabel er der opstillet en indikation for, hvordan den samlede økonomi fordeles på projekter og systemområder i strategiperioden:

Udviklingsområde	Beskrivelse	Forventet økonomi
National - Udvikling af EPJ Syd	Krav stillet til Region Syddanmark fra nationalt hold (f.eks. FMK, ICD11 m.fl.)	32 mio. kr.
Udvikling af EPJ Syd	Arbejdsgangsforbedring, AI-projekter, integrationer og udvikling i VIS-samarbejdet	27 mio. kr.
Udvikling af Cetrea	Optimering af løsningen og forbedring af integrationer	4 mio. kr.
Udvikling af OnBase	Udbud og implementering	5 mio. kr.
Diverse øvrige aktiviteter indenfor domænet	Buffer til projekter og supplerende anskaffelser under delstrategien	10,5 mio. kr.

En væsentlig del af udviklingen forventes desuden realiseret gennem det Vestdanske It-samarbejde (VIS) samt finansieret via øvrige strategigruppers investeringsrammer – herunder f.eks. BD-Syd, BoDil og Nyt OUH’s egne projekter (bl.a. Bookingkonfiguration og Wayfinding).

Den økonomiske ramme er vejledende og skal ses i lyset af et landskab i hastig udvikling, hvor nationale reformer, herunder Sundhedsreformen, fællesregionale samarbejder og ny teknologi kan påvirke både prioriteringer og finansieringsbehov.

Således vil der løbende være en vurdering af, hvordan midlerne bedst udmøntes i takt med implementeringen af sundhedsreformen og øvrige nationale initiativer, som kan kræve særskilt økonomisk prioritering udover det, der allerede kendes. Hvis der i sammenhæng med kommende økonomiaftaler skal prioriteres yderligere midler til området for Digitalisering af klinikken, skal den samlede økonomiske ramme til området revurderes.