Skip til primært indhold

Professor i hudsygdomme: Sådan behandler du børneeksem

Hver femte barn har børneeksem – også kaldet atopisk eksem. Nogle børn har kun milde symptomer, mens andre har det i så svær en grad, at det påvirker deres livskvalitet og ofte også livskvaliteten hos resten af familien. Professor Charlotte Gotthard Mørtz’ svarer på fem spørgsmål om børneeksem. Hun er ledende overlæge på Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital.

Professor Charlotte Gotthard Mørtz’ svarer på spørgsmål om børneeksem. Charlotte er ledende overlæge på Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital.

Hvad er børneeksem?

Børneeksem er en hyppig, kronisk hudsygdom, som rammer ét ud af fem børn før 6-årsalderen.

Der er mange grader af sygdommen, men fælles for alle med børneeksem er, at huden er tør, og at den klør. Eksemet sidder typisk i ansigtet og på kroppen hos de helt små børn og ofte i bøjefugerne, når barnet bliver lidt ældre.

For manges vedkommende er eksemet mindre slemt om sommeren, hvor luftfugtigheden er høj. Om vinteren derimod, hvor huden tørrer ud, bliver eksemet ofte værre.

Hvem får børneeksem – og vokser man fra det?

Børneeksem opstår typisk, mens børnene er helt små – for 60 procents vedkommende bliver diagnosen stillet i løbet af barnets første leveår, mens det er mere sjældent at få børneeksem som voksen.  

Hvis den ene eller begge forældre har børneeksem, astma eller høfeber, er der større risiko for, at barnet får børneeksem, end hvis ingen af forældrene har de sygdomme.

Nogle børn vokser fra deres børneeksem, inden de skal i skole, mens det hos andre varer ved. Blandt teenagere er det mindre end hver tiende, der har børneeksem, og det falder yderligere hos de voksne.

En del børn oplever dog, at eksemet falder til ro og så kommer igen, når de er voksne – eventuelt i form af håndeksem.

Opstår eksemet allerede, når barnet er helt lille, er der stor risiko for, at barnet også udvikler allergiske sygdomme som for eksempel astma, høfeber og fødevareallergi, og at barnet aldrig slipper helt af med eksemen.

Hvordan behandler man børneeksem?

Der er mange grader af børneeksem og derfor også mange forskellige typer behandling.

Fælles for alle med børneeksem er, at de har en tør hud, og at daglig smøring med fugtighedscreme kan hjælpe med at forebygge udbrud af eksem.

Opstår eksemen alligevel, er det nødvendigt at smøre med en hormoncreme, som findes i forskellige styrker. Som udgangspunkt skal børn benytte de mildeste cremer, mens voksne kan benytte de stærkere cremer.

Derudover er det også vigtigt, at man bruger den rigtige mængde creme, for at den har effekt. Anbefalingen er, at man skal bruge så meget creme, der kan ligge på pegefingerens yderled (svarende til et halvt gram), til at smøre et område hud svarende til to håndflader (fingerspidsreglen).

Smører man med den rigtige styrke creme de rigtige steder og med de rigtige mængder, så falder eksemen meget hurtigere til ro. Det kan dog være nødvendigt at blive ved med at smøre med hormoncreme et par gange om ugen, der hvor eksemen plejer at komme, for at holde eksemen væk.

Vi oplever en del forældre og patienter, som er bange for at bruge hormoncremer, men der er ingen grund til bekymring. Cremen har været brugt i mere end halvtreds år, og når man bruger de rigtige styrker de rigtige steder på kroppen, så er der ingen risiko. Der er desuden andre typer medicinske cremer, hvis lægen vurderer, der er behov for et skift.

Hvorfor kommer patienterne til jer?

Har man mistanke om, at ens barn har børneeksem, skal man i første omgang gå til sin praktiserende læge, der ofte udskriver en hormoncreme. Har hormoncremen ikke den ønskede effekt på barnets eksem, bliver barnet ofte henvist til en praktiserende hudlæge eller til behandling hos os på sygehuset.

Vi ser primært patienter med moderat til svær børneeksem. De små børn med svær eksem vil vi meget gerne se så tidligt som muligt, så vi kan få styr på, om de også har en allergi. Især små børn med svær eksem, som ikke reagerer på behandling, kan have en komplicerende fødevareallergi og har stor risiko for at udvikle astma og allergisk snue/høfeber.

De seneste 10 år er der kommet en række nye behandlingsmuligheder til de sværeste tilfælde af børneeksem, som vi også tilbyder. Det drejer sig for eksempel om tabletbehandlinger og indsprøjtninger med såkaldt biologisk medicin, der kan hjælpe med at styre eksemet. Resultatet er oftest rigtig godt, og der udvikles fortsat mange nye og lovende behandlingen.

Hvordan påvirker eksemen børnene og deres familier?

Eksemet påvirker mange af vores patienter rigtig meget. Kløen går ud over søvnen, og hvis det er små børn, sover hele familien typisk dårligt. Det første spørgsmål, vi altid bliver mødt af, er, om vi kan gøre noget ved kløen. Det kan vi desværre ikke direkte, men jo bedre man er til at behandle eksemet og smøre den tørre hud med fugtighedscremer, jo mindre klør det. Antihistaminer virker desværre ikke ved den type kløe.

Når børnene kommer i skolealderen, oplever de af og til udfordringer. For eksempel at deres klassekammerater ikke vil holde dem i hånden, når de skal på tur, fordi de har eksem på hænderne. En del af børnene ønsker heller ikke at tage i svømmehallen, fordi de har så meget eksem på kroppen. Hos teenagerne sidder eksemet ofte i ansigtet, som jo er meget synligt, og derfor kan sygdommen være ret indgribende i både børnenes og de unges liv.

Fakta om patientskoler og ungecafé

OUH holder patientskoler for forældre til børn med eksem og ungdomscafeer for unge i 13-14-årsalderen, som lider af børneeksem.

På forældreskolen får forældrene mere viden om, hvad eksem er, hvad der kan forværre det, hvordan man behandler eksemen, og hvad man gør, når der også er andre allergier involveret.

Forældrene oplever ofte, at det er rart at sidde sammen med andre forældre, som er i samme situation – forældre, der også er udfordret af et barn, der ikke kan sove, og som hele tiden klør.

På ungdomscaféerne kan de unge dele deres erfaringer med børneeksem. De får også informationer om eksemet og om, hvordan det kan udvikle sig senere i livet. For eksempel får de at vide, at de har risiko for at få håndeksem som voksne – især hvis de vælger et ”vådt” erhverv som for eksempel frisør eller sygeplejerske.

OUH afholder patientskole cirka fire gange om året og ungdomscafé cirka en gang om året.  

APPFWU02V