Skip til primært indhold

Klimavenlig og bæredygtige ungdomsuddannelser

Region Syddanmark igangsatte juni 2022 initiativet ”Klimavenlige og bæredygtige ungdomsuddannelser”. Formålet med initiativet er at bidrage til at løse klima- og ressourceudfordringen ved at skabe bedre rammer på ungdomsuddannelserne for at agere mere klimavenligt.

For at løse klimaudfordringen er der ud over teknologiske løsninger, også brug for ændringer i forbrug og adfærd. Det er imidlertid vanskeligt at ændre forbrug og adfærd på egen hånd. Motivation og viden er vigtigt, men der er også brug for bedre rammer, der gør det lettere og mere attraktivt at agere klimavenligt.

Målet med initiativet er at bidrage til at skabe klimavenlige og bæredygtige ungdomsuddannelser, som danner en motiverende ramme og kultur for klimavenligt forbrug og adfærd for elever og lærere og som styrker handlekompetencer til et bæredygtigt samfund.

I initiativet indgår der tre aktiviteter, som alle 65 ungdomsuddannelser i Syddanmark er blevet inviteret til at deltage i. Mere end halvdelen af skolerne har takket ja til at være med i en eller flere aktiviteter.

De tre aktiviteter er:

  • Klimamåling af forbrug og adfærd på ungdomsuddannelser i 2023 og i 2024
  • Klimaplaner og klimahandling på ungdomsuddannelser i skoleåret 2023-2024
  • Kursus i klimavenlig mad til kantinemedarbejdere på ungdomsuddannelser i 2023

Klimamåling af forbrug og adfærd

Formålet med klimamålingen er at give de deltagende skoler viden om og en status på, hvor klimavenligt elevernes og de ansattes forbrug og adfærd er i dag. Klimamålingen skal fungere som et værktøj til dialog på skolen og inspirere til at igangsætte klimahandlinger på skolen. Klimamålingen er en spørgeskemaundersøgelse med spørgsmål inden for transport, mad, elektronik, tøj og studieture. Klimamålingen gennemføres både i 2023 og i 2024. I 2023 har 15 skoler deltaget i klimamålingen, som blev gennemført i efteråret 2023. I 2024 deltager 25 skoler.

Klimaplaner og klimahandlinger

I aktiviteten Klimaplaner og -handlinger udarbejder 10 skoler en klimaplan for egen skole og igangsætte konkrete klimahandlinger til at realisere klimaplanen. Skolerne tager afsæt i resultaterne fra klimamålingen. Lærere fra skolerne er undervejs blevet klædt på med klimaviden og værktøjer igennem et træningsforløb afholdt af CONCITO. Lærerne har anvendt den ny viden og værktøjer til at gennemføre en række klimaworkhops for en gruppe af skolens elever, så de sammen kan udarbejde en klimaplan og igangsætte de første klimahandlinger.

Kursus i klimavenlig mad

Formålet med kurserne i klimavenlig mad er at inspirere og klæde kantinemedarbejdere på syddanske ungdomsuddannelser på til at kunne tilbyde klimavenlig mad til elever og ansatte på skolerne. Der er gennemført fire kurser i efteråret 2023 fordelt med to kurser i Odense og to kurser i Fredericia. Der har været stor interesse for kurserne. Cirka 20 ud af 65 ungdomsuddannelser har takket ja til det gratis kursus, og godt 50 kantinemedarbejdere er deltaget i kurserne.

Kontakt

Lene Henriksen

Udviklingskonsulent

Uddannelse og mobilitet


+45 21262471
APPFWU01V