Akut syge kan også behandles derhjemme

Hver eneste dag bliver der sendt ambulancer ud til mennesker, som ikke har brug for dem. ”Better safe than sorry,” kunne man sige.

Men sådan ser præhospital chef i Region Syddanmark Gitte Jørgensen ikke på det.

- Vi skal bruge ressourcerne på bedst mulig måde, så vi har ambulancerne fri til de akut syge, som ringer 112 med brystsmerter eller hjertestop. Vi er nødt til at kigge mere på, om der er et konkret behov i den enkelte situation og ikke et hvis-behov, siger Gitte Jørgensen.

Én af de lavthængende frugter, som det præhospitale område og AMK-vagtcentralen er i fuld gang med at plukke, er at blive skarpere på, at alle ambulancerne bliver sendt rigtigt frem, så de kan lette presset, uden at det går ud over kvaliteten. 

For eksempel kan vagtcentralen i samarbejde med sygehusene og de praktiserende læger, der ringer og bestiller ambulancekørsler, blive bedre til at vurdere, om det i virkeligheden er en sygetransport, der kan klare opgaven.

- Når der skal disponeres en kørsel, så handler det om, at det er de rigtige patienter, vi får visiteret til den pågældende kørsel – altså vi skal spørge ind til, hvad det er, der er brug for, og hvor meget det haster.

Forhindre unødvendige indlæggelser

I Region Syddanmark er der også gang i mange initiativer for at forhindre unødvendige indlæggelser.

Der er nu akutbiler kørende som fremskudt visitation i Sydvestjylland, Lillebæltsområdet og OUH-området (Odense, Nordfyns og Kerteminde Kommuner), som bygger på gode erfaringer fra en FAM-lægebil i Odense, som akutmodtagelsen har etableret, og som har kørt ud til plejehjem i Odense Kommune. Lægen på bilen kan ændre visitationen. Det vil sige, at når lægen har vurderet patienten, så viser det sig ofte, at det ikke længere er nødvendigt at tage patienten med på sygehuset.

- Forsøget med lægebilen i Odense har betydet, at over 85 procent af ambulancekørslerne til sygehuset for plejehjemsbeboere har kunnet undgås, ved at lægen i stedet har kunnet behandle patienterne på plejehjemmet, forklare Gitte Jørgensen.

Akutbilerne som fremskudt visitation er bemandet med en paramediciner og særligt udstyr: ultralyd, blodprøvningsudstyr og ikke-akut medicin, som ikke er i en normal akutbil.

Ambulancepersonalet er dygtigt til at vurdere patientens akutte tilstand, men har mindre indblik i patienter med flere samtidige sygdomme og komplekse kroniske tilstande.

Derfor er det vigtigt at få et endnu bedre samarbejde tværsektorielt og tværfagligt for at sikre patienterne den helt optimale løsning, som ikke altid er indlæggelse.

Gitte Jørgensen kommer med et eksempel:

- Fru Petersen, som ellers er sund og rask, besvimer til en familiefrokost en søndag eftermiddag.

Som det fungerer nu, vil en tilkaldt ambulance typisk køre fru Petersen til akutafdelingen på nærmeste sygehus. Her bliver hun kigget lidt på og spurgt om de ting, som man også ville spørge om i telefonen, og typisk bliver hun sendt hjem igen efter en time med besked om at henvende sig til egen læge eller i ambulatoriet dagen efter.

Her ser vi et potentiale i at inddrage ambulancerne i den opgave ved at konferere med læger på sygehusene eller i akutlægebilerne. Hvis lægen inde på sygehuset kan kigge i fru Petersens journal og tale med paramedicineren og patienten via telefon eller video og kan konstatere, at alt ser normalt ud, så kan fru Petersen højst sandsynligt undgå en tur på sygehuset.

De initiativer, vi søsætter nu og her, handler altså om at få aflastet vores ambulancefolk og vores vagtcentral. Det er helt essentielt, at vi får styrket samarbejdet både tværsektorielt og tværfagligt og får skærpet fokusset på, at det er de rigtige patienter, der bliver visiteret til vores ambulancer og sygetransporter.