Ny ansøgningsrunde for EU's Socialfond Plus

Målgruppen for midlerne er primært elever på ungdomsuddannelser og forberedende grunduddannelser (FGU).

Socialfondsstøtten må maksimalt udgøre 40 procent af de støtteberettigede udgifter. Derfor har regionsrådet besluttet, at projekter, der søger socialfondsstøtte, også kan søge medfinansiering fra regionens uddannelsespulje på maksimalt 40 procent, hvis de opfylder krav og kriterier hertil.

Den regionale del af socialfonden er beskrevet i programmet for EU´s Socialfond Plus ”Et stærkt Danmark gennem uddannelse og kompetencer” som prioritet 2 ”Regional indsats – kompetencer til fremtiden og uddannelse til alle, se bl.a. side 43-55 i socialfondsprogrammet.

Tema for ansøgningsrunden 

Temaet for den kommende ansøgningsrunde er et sammenhængende tema omhandlende elevers trivsel, elevers overgange i uddannelsessystemet og potentielle elever og arbejdstagere, der pt. står uden for uddannelse og beskæftigelse.

Fokusområderne vil have naturlige overlap og skal således ikke forstås som tre selvstændige temaer. En projektansøgning skal ikke nødvendigvis indeholde alle temaer, men kan godt have et særligt fokus inden for ét eller to af temaerne.

Fokus på trivsel gennem fællesskaber

Region Syddanmark ønsker at støtte indsatser, der har fokus på inkluderende fællesskaber for at styrke alle unges mentale sundhed og trivsel. Oplevelsen af at være en del af et fællesskab og være forbundet med andre mennesker, har betydning for trivsel, og det at trives er en forudsætning for at kunne lære[1]. Forskning i ABC for mental sundhed peger ligeledes på, at mentalt og fysisk aktive mennesker, som gør noget, de finder meningsfuldt sammen med andre, har bedre mental sundhed og lever længere end andre[2].

Ansøgninger kan tage afsæt i indsatser, der fokuserer på at skabe mulighed for deltagelse i fællesskaber som supplement til eksisterende, individualiserede forløb rettet mod enkelte elever. Elever med svære udfordringer kan også have gavn af fællesskabende aktiviteter, som er rettet mod eksempelvis hele skolen, klasser eller grupper. Selv om nogle elever har særlige udfordringer fx med diagnoser, kan man som skole, klasse eller hold sagtens arbejde med at styrke den mentale sundhed og trivsel for alle. Forskning i ABC for mental sundhed viser nemlig, at mennesker godt kan styrke sin mentale trivsel på trods af psykiske diagnoser.

Trivsel skal forstås bredt, dvs., at det er vigtigt at arbejde med trivsel både i sociale og faglige sammenhænge, idet faglig og social trivsel hænger sammen. Fungerer det sociale fællesskab i klassen, er der også langt større og bedre udbytte af den faglige undervisning, eksempelvis når eleverne skal lave gruppearbejde mv. Der kan eksempelvis arbejdes med aktiviteter, som understøtter eleverne i at være trygge i at spørge hinanden om hjælp, samarbejde, række hånden op og begå fejl. Det samme gælder relationerne mellem elever og undervisere, således at eleverne tør at spørge om hjælp og føler sig hjulpet og respekteret.

Derudover er uddannelsesmiljøerne på de mange typer af ungdomsuddannelser ligeledes meget forskellige. Fx har mange erhvervsuddannelser en meget bred elevgruppe med både unge elever, som kommer fra grundskolen, mens mange andre elever er voksne. Det betyder også, at der kan være behov for forskellige tilgange og indsatser i arbejdet med trivsel og fællesskaber. På den måde kan man fx vælge at målrette indsatser på enten grundforløb 1 eller grundforløb 2.

Understøtte unge i overgangene i uddannelsessystemet

Overgange fra én uddannelse til den næste er en naturlig del af uddannelsessystemet. Det kan fx være overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse eller FGU, overgange fra FGU til ungdomsuddannelse, overgange fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, eller det kan være overgange fra uddannelse til beskæftigelse. Nogle elever vælger også om midt i et uddannelsesforløb, fx starter nogle på STX, men finder i stedet ud af, at EUD er det rette valg for dem. Når elever overgår fra en uddannelseskontekst til en anden, går der ofte viden tabt om eleverne, og der er i flere tilfælde potentiale i at understøtte at få elever godt ind på deres kommende ungdomsuddannelse eller FGU. Kan man fx gøre noget allerede inden eleverne starter, for at sikre at elever får en god overgang og dermed en god start på deres nye uddannelsessted?

Det er også vigtigt med en god start på et FGU-forløb. Her spiller kommunerne en stor rolle. Det kræver et godt samarbejde mellem kommunerne og de forberedende grunduddannelser (FGU) at sikre, at unge kommer godt ind på FGU, gennemfører deres uddannelsesforløb og tager den afsluttende prøve.

Mange af eleverne, som går på FGU, skal efterfølgende videre på en ungdomsuddannelse -eksempelvis en erhvervsuddannelse. Det kræver et godt samarbejde mellem både elev, kommune og uddannelsesinstitutioner, og her er det vigtigt, at alle parter arbejder sammen for at hjælpe eleverne godt på vej, også så de ikke falder mellem flere stole, fordi systemerne har svært ved at tale sammen.  

Elever på erhvervsuddannelser oplever også overgange undervejs i deres uddannelse mellem skole og oplæring/praktik. Det er derfor væsentligt at understøtte gode overgange mellem uddannelsen og praktikstedet. Fx kan der arbejdes med, hvordan eleverne får mulighed for at få de samme støttemuligheder, som de har brug for, når de er på uddannelsen. Det er vigtigt, at elever gribes, og der iværksættes gode rammer og strukturer for elever, når de skal starte i praktik/oplæring. Nogle elever, som starter på en erhvervsuddannelse, er meget unge og kan have vanskeligt ved at indgå på et arbejdsmarked, som ofte er for voksne og ikke tilpasset en ung på eksempelvis 16-17 år. Således er samarbejdet med lokale virksomheder et sted, hvor man kan iværksætte indsatser og netværkssamarbejde for at finde fælles løsninger på, hvordan flere unge støttes og dannes til at kunne indgå på arbejdsmarkedet på lige vilkår med andre, når de har gennemført deres erhvervsuddannelse.

Unge og voksne uden for uddannelse og beskæftigelse

Der er også unge og voksne, som står uden for uddannelse og beskæftigelse. Samlet set er der tale om en stærkt sammensat gruppe med forskellige behov fagligt, socialt og personligt, der har brug for støtte til at komme i gang med at gennemføre den rette uddannelse eller komme videre i beskæftigelse. Denne annoncering retter sig mod målgruppen for ungdomsuddannelserne og den kommunale ungeindsats, herunder bl.a. FGU. Annonceringen vedrører dermed primært unge (i alderen til og med 24 år), men eftersom målgruppen for særligt erhvervsuddannelserne og hf-uddannelsen også omfatter voksne på 25 år eller ældre, vil voksne over 25 år uden for uddannelse og beskæftigelse også kunne indgå i projekter inden for annonceringen.

En del af målgruppen møder ikke op på den ungdomsuddannelse, de er tilmeldt, fx efter 9. eller 10. klasse eller et FGU-forløb, men falder fra inden uddannelsesstart. Andre frafalder kort efter opstart på uddannelsen. Der er også nogle unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, fx en studentereksamen, men som efterfølgende ikke kommer i gang med en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Ufaglærte studenter kan dermed have brug for indsatser, der eksempelvis hjælper dem videre i uddannelse eller beskæftigelse, fx på enten en erhvervsuddannelse eller den rette videregående uddannelse. Det er væsentligt, at projektets indsatser tilpasses den type overgang, som der arbejdes med i projektet.

Borgere, som står på kanten af uddannelsessystemet og beskæftigelsesområdet, har også brug for at være en del af positive og inkluderende fællesskaber både fagligt og socialt. Det er bl.a. væsentligt, at aktører samarbejder om at understøtte målgruppens trivsel og hele uddannelsesforløb. Det kan fx både være kommuner, uddannelsesinstitutioner (både grundskoler og FGU’er) samt støttefunktioner som eksempelvis PsykInfo og andre relevante aktører. Aktørerne kan i højere grad end tidligere samarbejde om at skabe og forbedre indsatser, som er helhedsorienterede og koordinerede, fordi gruppen uden for uddannelse og beskæftigelse har brug for en kontinuerlig indsats.

Der er som nævnt tale om en stærkt sammensat gruppe med forskellige behov, men et fælles træk kan eksempelvis være, at motivationen blandt dem uden for uddannelse eller job ofte er relativt lav. Det kan både være på grund af faglige eller sociale barrierer, skoletræthed mv. Man kan have svært ved at forbinde det, der sker på en uddannelse med sit øvrige liv, hvilket kan føre til, at uddannelsen kan opleves meningsløs. Derfor kan indsatser, som fokuserer på motivationsformer hos fx FGU-elever også være en vej at gå i arbejdet med målgruppen. Det kan fx være ved at arbejde med motivation i klassefællesskaber eller på hold. Sådanne indsatser kan dog ofte ikke stå alene, men kan være en del af flere indsatser.

[1] Se bl.a. bogen ”Professionel Relationskompetence” af skoleforsker Louise Klinge.

[2] Forskning i ”ABC for mental sundhed”: Teoretisk fundament – Københavns Universitet (ku.dk)

Ansøgerne til midlerne fra EU´s Socialfond Plus forventer vi er ungdomsuddannelser, forberedende grunduddannelser, samt VUC’ere i Region Syddanmark, men andre juridiske aktører kan også ansøge.

Hvis man ønsker at søge om medfinansiering fra både socialfondsmidler og regionale udviklingsmidler (uddannelsespuljen) skal ansøger være en ungdomsuddannelse eller forberedende grunduddannelse eller VUC.

Ansøger skal have tilstrækkelig administrativ og økonomisk kapacitet til at kunne drive et socialfondsprojekt.

Projektansøgninger skal opfylde nedenstående krav for at opnå støtte.

• Alle projekter skal bidrage til socialfondens effektmål. Det er ” Antal deltagere, der har gennemført forløb med trivsels- og fællesskabende aktiviteter” eller ”Nye værktøjer, strukturer eller metoder, som anvendes seks måneder efter projektafslutning”.
• Alle projekter skal kunne opstille en klar og logisk effektkæde, som beskriver og forklarer de vigtigste årsags-virkningssammenhænge i projektet. Effektkæden skal vise, hvordan de støttede aktiviteter konkret vil bidrage til at skabe de ønskede resultater.
• Alle projekter skal gennemføres i henhold til socialfondens gældende regler og retningslinjer.

Projektansøgninger bliver vurderet ud fra disse udvælgelseskriterier, der også er gældende for Region Syddanmarks uddannelsespulje:

• I hvilken grad projektet bidrager til et af de regionale mål i uddannelsesstrategien  ”Kompetencer til fremtiden”
• I hvilken grad projektet samler flere uddannelsesinstitutioner om at finde fælles løsninger på regionale udfordringer.

• I hvilken grad projektet har en sammenhængende forandringsteori.

• I hvilken grad der er sammenhæng mellem projektets aktiviteter, målgruppe og budget.

• I hvilken grad projektet anvender eksisterende viden og erfaringer til at sikre succesfulde indsatser.

• I hvilken grad projektet har de relevante parter med for at kunne gennemføre projektets aktiviteter og opnå de forventede resultater. 

• I hvilken grad der sker en implementering og forankring af projektets indsats bredt i organisationen hos parterne, herunder at der er en ledelsesmæssig og strategisk forankring, således at parterne er gearet til at fortsætte succesfulde indsatser efter projektperioden.

• I hvilken grad succesfulde indsatser vil kunne videreføres efter projektperioden inden for parternes egen økonomi.

Der foretages en kvalitativ vurdering af hvordan og i hvor høj grad, den enkelte ansøgning opfylder det enkelte kriterie.

Det følgende afsnit giver eksempler på gode erfaringerne fra tidligere udviklingsprojekter inden for trivsel. Afsnittet er således ikke en udtømmende liste over, hvad ansøger kan have fokus på, men udgør blot eksempler.

Systematiske indsatser

Det anbefales, at ansøgere beskriver og forholder sig til, hvordan I vil arbejde systematisk med aktiviteter og indsatser, og ikke blot lader det være op til enkelte medarbejdere med en særlig interesse for trivsel, at løfte opgaven. Det kan fx gøres ved at udvikle og afprøve faste koncepter, som udmøntes i udvalgte klasser/hold, i alle klasser eller hos alle elever på bestemte tidspunkter i løbet af skoleåret. Dette vil give kontinuitet og bidrage til at skabe en kulturændring, som yderligere vil bidrage til at sikre, at alle lærere og relevante medarbejdere tager aktiviteter og indsatser til sig.

Fælles sprog

I forlængelse af at arbejde systematisk med trivselsindsatser, er det vigtigt at arbejde med at skabe et fælles sprog, som både elever og undervisere/medarbejdere forstår og kan bruge, når trivsel skal italesættes. Et fælles sprog kan fx skabes ved at alle klædes på ud fra den samme tilgang eller teoretiske ramme for trivsel og mental sundhed.

Tid til opfølgning på ny viden

Hvis undervisere og elever skal klædes på med ny viden og nye værtøjer, som skal føre til en anden praksis, anbefales det, at ansøgeren beskriver, hvordan projektet vil skabe rum for opfølgning og refleksion blandt undervisere og øvrige relevante medarbejdere (fx vejledere og mentorer). Der kan fx sættes konkret tid af i projektet til at medarbejdere og elever får mulighed for at følge op på det nye, så indsatserne skaber den ønskede forandring, også når projektet er afsluttet.

Elevinddragelse

Elevinddragelse kan bidrage til elevernes motivation, ejerskab og engagement, og kan dermed bidrage til bedre og mere langsigtede løsninger i et kommende projekt, og også efter et projekt er afsluttet. Ved at inddrage og lytte til eleverne får projektet nye og måske andre idéer til indsatser og aktiviteter, og eleverne kan være med til at kvalificere projektets indsatser på en anden måde end undervisere og andre medarbejdere. 

Den økonomiske ramme for denne ansøgningsrunde er 36,5 mio. kr. Projekterne bliver finansieret med op til 14,6 mio. kr. fra EU's Socialfond (maksimalt 40 procent støtte) og op til 14,6 mio. kr. fra Region Syddanmarks uddannelsespulje (maksimalt 40 procent støtte). Egenfinansieringen skal således som minimum udgøre 20 procent af de samlede, støtteberettigede udgifter.

Det er muligt at søge socialfondsmidler, uden at der samtidig søges om midler fra Region Syddanmarks uddannelsespulje. 

Vi forventer, at den øvrige finansiering til projekterne (minimum 7,3 mio. kr.) er egenfinansiering fra de ansøgende parter. Finansieringen kan også komme fra stat, kommuner, organisationer, fonde m.v. Medfinansieringen kan være et kontant beløb, men kan og-så afregnes som medgået (støtteberettiget) tid.

Bemærk, at der skal afsættes 200.000 kr. i budgettet til midtvejsevaluering og revision. Jf. dokumenterne ”evalueringsmuligheder og priser” og ”PwC-prisblad 2023”, der fremgår af startpakken, kan der tilkøbes ekstra evaluerings- og revisionsydelser”. Afhængig af den valgte kontoplan, vil udgifterne til evaluering og revision i nogle tilfælde skulle dækkes af et udokumenteret tillæg, som beregnes på baggrund af andre dokumenterede udgifter. Det gælder fx i 40 procent kontoplanen.

Vi opfordrer til, at kommende ansøgere orienterer sig grundigt i Socialfondsprogrammet, Socialfondsprogrammets indikatorvejledning samt ”Støtteberettigelsesregler 2021-2027”, inden der udarbejdes en ansøgning.

Det anbefales, at potentielle ansøgere tager en indledende dialog med uddannelsesteamet i Region Syddanmark inden ansøgningen udarbejdes.

Der vil være mulighed for løbende dialog med uddannelsesteamet i ansøgningsprocessen. Kontakt uddannelsesteamets medarbejdere.

Der afholdes informationsmøde den 8. september 2023 kl. 09.30-11.30 i regionsrådssalen i regionshuset i Vejle for potentielle ansøgere til midlerne fra EU´s Socialfond Plus.

Ansøger skal oprette en profil i Erhvervsstyrelsens digitale ansøgningsportal og indsende ansøgningen herigennem. Vejledning til ansøgningsskemaet findes nederst på siden.

På Erhversstyrelsens hjemmeside udviklingidanmark.dk kan du finde tips og materiale til, hvordan du laver en god projektansøgning om tilskud til EU's Socialfond Plus 2021-2027.

Derudover har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en samlet startpakke, hvor ansøger kan finde relevant materiale samt alle vigtige dokumenter og vejledninger til projekter med støtte fra Socialfonden Plus.

Se Erhvervsstyrelsens startpakke om EU's Socialfond Plus

Ved ansøgning skal ansøger bekræfte og acceptere reglerne om behandling af persondata. Læs mere om persondataunderretning til annonceringsmateriale nedenfor.

Gå til Erhvervsstyrelsens digitale ansøgningsportal

Hvis ansøger er berettiget til at søge medfinansiering fra Region Syddanmarks uddannelsespulje, skal I stort set ansøge som enhver anden ansøger til uddannelsespuljen.

Selve ansøgningsskemaet til uddannelsespuljen skal benyttes, men det er ikke nødvendigt at vedlægge særskilt budget, aktivitetsoversigt- eller forandringsteoriskemaer.

Ansøgningsfristen til at søge Region Syddanmarks uddannelsespulje om medfinansiering er den 15. januar 2024 kl. 12.00 samtidig med fristen for at søge EU’s Socialfond Plus.

Til orientering inddrages Arbejdsmarkedskontor Syd i forbindelse med den administrative sagsbehandling af ansøgninger i Region Syddanmark inden ansøgningerne behandles i regionsrådet i foråret 2024 (april eller maj). De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) i Sydjylland og på Fyn orienteres herefter om regionsrådets indstilling til projektansøgningerne.

Når regionsrådet har taget stilling til de indkomne ansøgninger, overdrages ansøgningerne til Erhvervsstyrelsen for legalitetskontrol og udstedelse af tilsagn eller afslag. Tilsagnet fra Erhvervsstyrelsen kan forventes medio 2024.

De ansøgninger, som regionsrådet indstiller til tilsagn, vil efter regionsrådsmødet få et betinget tilsagn på den regionale medfinansiering, under forudsætning af medfinansiering fra EU’s socialfond Plus.